11. december: Rooney scorer fra midten

Redaktionen på OldTrafford.dk bruger julen som undskyldning til at kåre de 24 bedste Manchester United-mål i vores hjemmesides levetid – altså siden år 2003. En umulig opgave. Men ikke desto mindre har vi gjort det, og i dag afslører vi det 14. bedste.

Det var tilbage i marts 2014, og David Moyes sad stadig på trænerbænken hos United. ’De Røde Djævle’ gæstede West Ham, men der var ikke meget at spille for udover Europa League. United var i gang med en utrolig skuffende sæson, og hvad vi ikke vidste dengang, var det begyndelsen på det mørke post Ferguson-kapitel, der skulle forfølge os.

På daværende tidspunkt lå United på en syvende plads med 51 point og hele 11 point op til Arsenal på fjerdepladsen. Ja, så slemt stod det til. Champions League-toget havde for længst forladt perronen, og faktisk var det en langt vigtigere kamp for Moyes end for United. ’The Chosen One’ havde brug for medvind for at overbevise bestyrelsen og fansene om, at han var den rigtige efterfølger til Sir Alex Ferguson. Med Robin van Persie skadet til kampen var det United-kaptajnen Wayne Rooney, der måtte sørge for at forlænge den tidligere Everton-træners kunstige åndedræt.

Efter blot otte minutters spil modtager Rooney en ballonbold på midten af banen fra Ashley Young. I stedet for at tage bolden til sig og få sat gang i en kontra, vælger englænderen med fysisk overlegenhed at skubbe Tomkins væk og smadre til bolden i første berøring. På lægterne kan ingen ringere end David Beckham følge kuglen hele vejen hoppe forbi Adrian og passere målstregen. Beckham, der netop selv har scoret fra midten i United-trøjen mod Wimbledon tilbage i 1996, kunne ikke andet end at trække på smilebåndet. Det mål var bare meant to be.

Udover at målet var et sjældent lyspunkt i en mørk tid, var det også målet, der tangerede Jack Rowley’s titel som den tredjehøjeste målscorer i United. Kampen mod West Ham endte 0-2 til United, og da Rooney også var ansvarlig for den anden scoring, overtog han pladsen i historiebøgerne som den tredje mest scorende i United.

Trods sejren fik Moyes aldrig indfriet forventningerne og blev altså fyret fire spillerunder inden Premier League-sæsonens afslutning. United kom aldrig videre fra syvendepladsen.

Du kan se det fantastiske mål herunder:

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Jesse Lingard føler sig som sig selv igen

Næste artikel

Solskjær tager Alkmaar-kampen alvorligt

ANNONCE