Zahavi: Glazer kan meget vel sælge snart

Den israelske fodboldagent er mest af alt kendt for at være Roman Abramovichs kompagnon i Chelsea. Pini Zahavi har stået for de fleste af russerens…

Den israelske fodboldagent er mest af alt kendt for at være Roman Abramovichs kompagnon i Chelsea.

Pini Zahavi har stået for de fleste af russerens spillerhandler og var manden, som fik russerens køb af selve klubben på plads for få år siden. Détte skridt var med til at give Zahavi en magtfuld position på det engelske fodboldmarked, hvilket har givet ham et hav af nye klienter.

Men det er ikke kun på spillermarkedet, at han har brugt sine evner som agent. Også på klubmarkedet har han været med til at skaffe rigmænd rådighed over klubber.

Derfor er han værd at lytte på, når han snakker om den fortsatte udvikling i engelske topfodbold, hvor rigmænd fortsætter med at sætte sig på klubberne.

“Der er kun to scenarier for en Premier League klub, der sælges. Den ene er, at klubben er i økonomiske vanskeligheder, den anden er, at den er en så stor succes, at den nye ejer vil tjene penge på den,” fortæller Zahavi.

“Det er der absolut intet forkert i. Det sker hele tiden med sportfranchises i America, og det starter nu i England.
United blev købt af Glazer-familien, men hvem ved, hvad de vil gøre med klubben? Selvfølgelig er den ikke til salg nu, men det bliver den måske om et, to eller fem år?” spår Zahavi.

Både West Ham og Newcastle United bliver i disse dage forbundet med opkøb af rigmænd. Alle med forbillede i Manchester United.

“Udenlandske investorer vil prmært have en London klub eller en storklub som Liverpool. Men alle vil kigge på en klub som United.
Ingen køber en lille klub, medmindre man er deres helt store fan,” udtaler israeleren.

I Manchester United er Pini Zahavi mest kendt for at have stået bag Uniteds køb af Rio Ferdinand til en pris af 30 mio. pund og købet af Juan Seba Veron.

Forrige artikel

United støtter sortbørshandel

Næste artikel

Cause United are goin" to Glasgow!!

ANNONCE