Yorkie på vej tilbage til Storbritannien

I Falkirk er man nemlig særdeles glad for spillere fra Trinidad & Tobago. Man har haft flere af Yorkes landsmænd tilknyttet klubben, og vil nu have…

I Falkirk er man nemlig særdeles glad for spillere fra Trinidad & Tobago. Man har haft flere af Yorkes landsmænd tilknyttet klubben, og vil nu have den tidligere United-målmaskine også.

Yorke er for tiden på kontrakt hos australske Sydney FC efter talrige år i The Premiership, men for at holde sig i ordentlig form frem mod VM-slutrunden, kan han let tænkes igen at drage mod Europa for at finde højere niveau at spille. Og skotske Falkirk står klar med kontrakt.

“Andre klubber har flere penge end Falkirk, men til gengæld er vi velkendt med hvad der foregår i Trinidad & Tobago rent fodboldmæssigt. Det er op til manageren, men jeg er sikker på, at at Yorke er en mand, vi vil være interesseret i at hente. Jeg vil i hvert fald ikke udelukke muligheden, siger skotternes formand Campbell Christie.

Yorkes gode ven Russell Lapaty spiller allerede for Falkirk, og man har også sikret sig en spiller mere fra den caribiske VM-debutant efter jul. Hvis skiftet bliver til noget, forventes Yorke at spille for Falkirk frem til sommeren 2007.

Forrige artikel

De Jong dropper Old Trafford?

Næste artikel

Brown sætter pris på United-karriere

ANNONCE