Yorke tilbage til Carrington?

Dwight Yorke holder sæsonafslutning med australske Sydney FC i weekenden og har derefter endnu ikke fundet nogen ny arbejdsgiver. Nu kommer hans gamle…

Dwight Yorke holder sæsonafslutning med australske Sydney FC i weekenden og har derefter endnu ikke fundet nogen ny arbejdsgiver. Nu kommer hans gamle venner i Manchester til undsætning.

Sir Alex har tilbudt Yorke at blive genforenet med folk som Giggs og Neville, så han kan holde formen ved lige op imod VM. Angriberen fra Trinidad og Tobago holder dog også andre muligheder – såsom en korttidskontrakt med Derby – åbne, men er taknemmelig for Uniteds tilbud.

“Efter weekenden har jeg to en halv måned uden en klub at spille for. Jeg er blevet tilbudt at træne med hos United. Jeg har ikke accepteret det endnu, for jeg trænger nok også lidt kamptræning, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til Sir Alex Ferguson,” siger Yorkey.

Yorke har kontrakt i den australske A-League med Sydney FC endnu et år, men da der først spilles fodbold på kænguru-kontinentet igen i det sene efterår, er det ikke ligefrem her, formen kan plejes og passes mens Yorke venter på den store fodboldbegivenhed i Tyskland.

Forrige artikel

Ballacks

Næste artikel

Barcelona "åbner" Old Trafford - måske

ANNONCE