Xavi på vej til United?

Den 28-årige midtbanespiller, Xavi Hernandez, var den helt store oplevelse under sommerens EM-slutrunde, hvor han – udover at vinde trofæet med Spanien -…

Den 28-årige midtbanespiller, Xavi Hernandez, var den helt store oplevelse under sommerens EM-slutrunde, hvor han – udover at vinde trofæet med Spanien – blev kåret til turneringens bedste spiller.

Nu skulle Xavi dog være på udkig efter en ny klub, da forhandlingerne med barndomsklubben FC Barcelona er gået i dødvande. Og den spanske landsholdsspiller er en ombejlet herre, hvis man skal tro hans agent.

”Vi er ikke kommet frem til en aftale til trods for flere måneders forhandlinger. Vi synes, at han skal tilbydes en kontrakt, der afspejler hans præstationer på banen,” udtaler Ivan Coreja og fortsætter:

”Alle i Barcelona ved, at der er interesse fra andre storklubber i Europa, især i England, og vi vil ikke lade denne farce fortsætte i en evighed,” siger Coreja.

Rygterne i engelske medier går på, at Manchester United skulle være forrest i køen af bejlere til Xavi. Således skulle Sir Alex Ferguson være på udkig efter en afløser til Paul Scholes, der fylder 34 i næste uge.

Scholes døjer p.t. med en ledbåndsskade i knæet og forventes først kampklar i starten af det nye år.

Forrige artikel

Fergie bekræfter: Hargo færdig for sæsonen

Næste artikel

Maradona: Tévez er bekymret

ANNONCE