Wiley får en undskyldning

Sir Alex Ferguson har ikke været uvant med at rase mod dommere i sine snart 23 år som manager i Manchester United. Men alligevel gik skotten måske noget…

Sir Alex Ferguson har ikke været uvant med at rase mod dommere i sine snart 23 år som manager i Manchester United.

Men alligevel gik skotten måske noget over stregen, da han i kølvandet på sidste uges skuffelse mod Sunderland beskyldte dommer Alan Wiley for ikke at være i form til at dømme Premier League. Nu undskylder Ferguson.

“Jeg vil gerne undskylde over for Mr. Wiley for den opmærksomhed, som mine kommentarer kan have skabt omkring hans person, og ligeledes til FA for at have givet udtryk for mit synspunkt. I bagklogskabens lys accepterer jeg, at jeg måske fremkom med mine kommentarer i et upassende forum. Det har aldrig været min intention at få medierne til at sætte intens fokus på Mr. Wiley, og jeg vil ringe med en personlig undskyldning, når jeg kommer hjem fra min øjeblikkelige udlandsrejse,” udtaler Ferguson i meddelelsen på manutd.com.

Trods undskyldningen risikerer Sir Alex fortsat at blive straffet af det engelske fodboldforbund, som i øjeblikket kigger nærmere på den iltre managers verbale angreb.

Forrige artikel

Uniteds ærespræsident bekymret for United

Næste artikel

Rooney skadet

ANNONCE