Wes Brown udelukker et hurtigt comeback

Den kun 23-årige Wes Brown fik sin anden knæskade på kun fire år mod Everton sidste sæson på dagen hvor ligamesterskabet blev fejret.

Browns venstre knæ kollapsede da han taklede Wayne Rooney. Efter kampen viste en scanning af knæet at Wes Brown endnu en gang havde fået den frygtede knæskade. I 1999 da han fik sin første knæ skade, i højre knæ, var han kun 18 år, og var ude en hel sæson.

I denne uge dukkede der rygter op som påstod at han var kommet sig utrolig hurtigt over sin skade og at han ville være klar allerede i slutningen af september og dermed bringe en ende på Uniteds forsvarsproblemer.

”Det er noget værre vrøvl.” Sagde Alex Ferguson til Manchester Evening News.

”Det går godt for Wes, men alligevel vil det først være omkring janur, som vi først sagde, at han kan se frem til sit comeback.”

“Specialisterne har sagt, sent i december, omkring jul, eller tidligt i januar. Jeg koncentrerer mig om dette for ikke at få for store forventninger til en tidlig start.” sagde Wes Brown for at bekræfte hvad Fergie sagde.

”I mit hoved er det mit mål at være klar der, men der er ingen garanti for at det virkelig bliver der”

”Jeg kan ikke engang sparke til en bold endnu. Jeg kan løbe igen og det er jeg netop begyndt med. Jeg håber jeg vil tage et skridt videre snart.”

Wes Brown har været utrolig uheldig hvad skader angår. Udover den anden knæskade i 1999, brækkede han sidste år sin ankel i Uniteds første Champions League kvalifikationskamp. Han var første tilbage i november og fik allerede sin anden knæskade i sæsonens sidste kamp.

Forrige artikel

Ferguson og United klar til at starte forhandlinger

Næste artikel

Scholes spiller alligevel ikke

ANNONCE