Wellbeck regnes af mange som den næste fra egne rækker, der har gode chancer for at gøre karriere i Manchester United på længere sigt, og Sir Alex tror på talentet.
Således var Welbeck med på førsteholdets “ferie” i ørkenen tidligere på ugen, og efter at have gjort indtryk på Ferguson på den korte tur til varmen, indlemmes Welbeck nu i førsteholdstruppen.
“Vi tog Welbeck med til Saudi-Arabien, og han gjorde et virkelig godt indtryk, så han bliver i førsteholdstruppen resten af sæsonen. Han er en Manchester United-spiller efter mit hoved, men han er ung, så han skal have tid. Han mangler blandt andet noget mere fysik,” siger Sir Alex Ferguson til manutd.com.