TV2 og Canal Plus håber stadig

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

TV2 og Canal Plus håber stadig

31 juli, 2003 - 14:59

DBU har i år strammet op for reglerne omkring spærrereglen der findes hos UEFA.

Den har givet DBU muligheden for at vælge 2 timer om ugen, hvor der ikke må sendes fodbold på dansk tv.
DBU har, som tidligere nævnt på OldTrafford.dk, valgt søndag kl. 15 til 17.

Det har medvirket til, at TV2 ikke kan sende Community Shield kampen mellem Arsenal og Manchester United live den 10. august på TV 2 Zulu.
TV2 arbejdede på at få en dispensation fra DBU, men fik desværre et nej, og planlagde derfor at sende kampen forskudt.

Men nu hvor det er kommet i pressens søgelys, at også Premier League og SAS ligaen kan blive ramt af reglen, så vil TV2 prøve at få DBU til at foretage en U-vendning og give TV2 tilladelse til at sende den traditionsrige Community Shield kamp live.

Canal Plus overvejer stadig

Canal Plus" Premier League rettigheder er også i fare for at blive udsat for denne regel.
Søndagskampene i Premier League vil således ikke kunne blive sendt live på betalingskanalen, hvorfor de nu håber at DBU vil komme på andre tanker efter den store medie bevågenhed som sagen er ved at få.

Canal Plus overvejer således, ifølge OldTrafford.dks kilder, hvilke konsekvenser det vil få for kanalen, hvis de sender kampene alligevel og dermed bryder DBUs regelsæt.

OldTrafford.dk vil følge sagen og selvfølgelig holde sitet opdateret med senest nyt.