Stor begejstring over købet af Ronaldo

Begejstringen omkring købet af 18-årige Ronaldo er til at mærke i Manchester United kredse.

Igår var det Figo, som udtrykte sine forhåbninger om Christiano Ronaldo, som tidligere på ugen skiftede til Manchester United for ca. 130 millioner kr.
Og det stoppede bestemt ikke ved Figo, tidligere på dagen havde Portugals landstræner Luiz Scolari udtaget Ronaldo til landsholdet for første gang samtidig med den unge angriber blev præsenteret i Manchester United som nummer 7.

Men nu vil hans nye anfører Roy Keane også være med.
Til MUTV luftede den 31-årige irer sin begejstring over købet af Ronaldo:
“Jeg havde hørt et eller 2 rygter om ham inden sidste onsdag, og han viste virkelig kvalitet den aften,” fortalte han og hentydede til 1-3 nederlaget til Ronaldos tidligere klub Sporting Lissabon for 1 uge siden, hvor Ronaldo var en af de bedste spillere på banen.

“Han er en meget stærk spiller og hans bevægelser er fantastiske. Han er virkelig noget af en spiller og vi talte så meget om ham efter kampen, at jeg tror Ryan Giggs begyndte at blive bange.

I disse tætte kampe behøver amn spillere, som kan gå forbi modstanderen, hvilket også var derfor manageren viste interesse for Ronaldinho.
Handlen blev ikke lige til noget, men vi vil altid være med i kampen om sådan en spiller, og jeg vil mene, at vi har fået sådan en spiller nu,” fortalte Keano.

Jardel har advaret Bolton

Morgendagens modstander i den første Prmeier League kamp i denne sæson, Bolton, er allerede kommet på vagt for den 18-årige Ronaldo.
Det er klubbens nyindkøb, Jardel, som har rådgivet manager Sam Allardyce før lørdagens kamp om den 18-årige spiller, som Jardel tydeligvis er imponeret af.

“Jardel har fortalt at han er en utrolig god fodboldspiller. Spørgsmålet er bare om han vil være klar til Premier League og om han vil spille imorgen,” fortalte Sam Allardyce til Manchester Evening News.

Jardel vil ikke spille i kampen mod Manchester United imorgen, da hans papirer endnu ikke er ordnet.
Samtidig er det forventet, at kun Tim Howard vil starte inde af Uniteds nyindkøb.
Både Kleberson, Djemba-Djemba, Bellion og Ronaldo vil måske figurere på Uniteds bænk.

Forrige artikel

Manchester Uniteds 3. trøje 2003/05

Næste artikel

Årlig venskabskamp mod Newport

ANNONCE