Peter Kenyon fastslår at Ruud ikke er til salg

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Peter Kenyon fastslår at Ruud ikke er til salg

27 juli, 2003 - 12:46

Efter det £ 71.4 millioner store købstilbud fra Chelsea på Real Madrids Raul igår, så begyndte rygterne og frygten for, at Manchester United kunne finde på, at sælge deres, på papiret, dyreste spiller Ruud Van Nistelrooy.

Men Kenyon vil ikke sælge den hollandske topscorer:
"Ruud er ikke til salg for nogen pris, hvis det står til os," fastslog han til BBC Radio five live.

"Han er en vigtig del af vores hold. Han er en af de spillere, vi ikke vil sælge.
Du kan ikke ersatte en Van Nistelrooy, der er simpelthen ingen anden spiller som ham, så han er ikke til salg." konstanterede Peter Kenyon og håbede, at hollænderen ville blive i United mange år frem.

Kenyon indrømmer, at han var ganske forundret og chokeret over Chelsea"s £ 71.4 mio. bud på Raul, som ville gøre ham til verdens helt klart dyreste spiller.
Men Kenyon vil ikke bryde Uniteds købspolitik og konkurrere om Raul:
"Jeg syntes Chelseas bud på Raul er helt ufatteligt.
£ 71 mio. er et beløb, du ikke engang vil overveje at konkurrere med.

Raul vil aldrig forlade Real Madrid, efter min opfattelse," kommer det fra Peter Kenyon, som ikke tror United vil have tegnebogen fremme med et £ 30 mio. bud på en spiller i den nærmeste fremtid:

"Jeg ser os ikke byde £ 30 på en spiller igen i noget tid.
Markedet har været mjeget presset de seneste 18 måneder og priserne er faldet sammen med lønnen.
Jeg syntes det kun er godt for branchen," vurderer Peter Kenyon og tænker tilbage på sidste sommer, hvor United lagde £ 30 mio. på bordet for Leeds spilleren Rio Ferdinand.

Samtidig benægtede Peter Kenyon alle rygter om, at Newcastles formand Freddy Shepherd er kommet til LA for at forhandle om Newcastles Kieron Dyer.
Peter Kenyon er nemlig selv i LA, hvor Manchester United i nat skal møde Club America.
"Freddy kommer til kampen, men hans rejse til LA har intet med at gøre med Kieron eller nogen forretning mellem vores to klubber.
Jeg tror ikke Dyer er til salg. Det er kun spekulationer," kommer det fra Kenyon.

Spørgsmålet om hvad Shephred skal i LA svirrer dermed stadig, da det vel ikke er en tilfældighed, at Manchester Uniteds direktør og Newcastles formand er i LA samtidig,
mens rygter om en transfer mellem de to klubber står på.
Specielt fordi Newcastles formand har forladt Newcastles træningslejr i Kuala Lumpur for at tage til LA.

Det er næppe et tilfælde...