“Krænket” Gerrard ønsker hævn

Liverpools kaptajn indrømmer, at Liverpool har haft en dårlig tendens til at tabe mod Manchester United i ligaen. De røde har ikke vundet en Premier…

Liverpools kaptajn indrømmer, at Liverpool har haft en dårlig tendens til at tabe mod Manchester United i ligaen. De røde har ikke vundet en Premier League-kamp på hjemmebane mod United siden november 2001. Gerrard er fast besluttet på at ende den tendens, i det han kalder en “enorm kamp”.

“Vi er selvfølgelig nødt til at give den alt, vi har, for at forsøge at ændre den rekord. Det smerter dybt,” sagde den engelske midtbanespiller.

United har mulighed for at udbygge føringen over Chelsea til 12 point med en sejr på Anfield i morgen, hvor Chelsea senere på dagen tager imod Portsmouth.

Og Gerrard understreger vigtigheden af kampen: “Selv om der kun er 3 point på spil, så betyder denne kamp det ekstra, og vi vil elske at få de 3 point.”

Gerrard viser sig som en sympatisk mand ved at rose Uniteds hold, han siger: “Man er nødt til at beundre den måde de (red., United) spiller på i øjeblikket. De forsvarer sig rigtig godt, og det er, hvad folk sommetider glemmer.”

“Alle taler om de angribende spillere som Rooney og Ronaldo, somer verdensklasse spillere og spiller rigtig godt i øjeblikket, men man er nødt til at give kredit til målmanden og bagkæden for at holde “clean sheets.”

“Selv manageren er god. Han har stadigvæk den sult, der skal føre dem til tops, og man er nødt til at tage hatten af for ham.”

Forrige artikel

Fergie undrer sig over dommer-valg

Næste artikel

Crouch udsætter næsebehandling

ANNONCE