Keano går på deltid

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Keano går på deltid

21 september, 2003 - 16:00

Sir Alex Ferguson indrømmer nu at han desvæørre må se sig nødsaget til at undvære Roy Keane i flere kampe.

Ferguson har allerede meddelt at Keano vil blive klar til dagens kamp imod Arsenal, men siger samtidig også at han nok ikke vil lade ireren spille i alle kampe denne sæson, også selvom han er 100% klar.

"Roy Keane vil blive klar og vil spille, men der er ikke store chancer for at han vil spille alle kampe resten af sæsonen, også selv om han er 100% klar.
Jeg vil hvile ham i mange kampe, fordi det er virkelig vigtigt at have ham med i de kampe der virkelig gælder, og det er derfor jeg har bygget holdet op som jeg har," fortalte Sir Alex til Sky Sports og afslørede dermed også hvorfor han købte de spillere han nu købte i sommers.

Keane vil altid spille, men det håndtere Sir Alex

Sir Alex Ferguson er klar over at Roy Keane altid vil give sig 100% for holdet og klubben, og derfor vil det nok ikke falde i anførerens smag, at han ikke vil komme på banen hver gang, men det er intet problem for den skotske manager:
"Der vil ikke være tale om at spørge Roy om han vil kunne lide at blive hvilet så meget. Det må han blot acceptere, når det er mig der laver beslutningerne," fortæller Sir Alex.

Roy Keane har altid været kendt for at være klar til at spille, også selvom han har en skade, hvilket bestemt også har medvirket til hans popularitet på Old Trafford.