Ferguson opmærksom på Berbatov

Dimitar Berbatov har ikke fået megen spilletid i denne sæson. Bare 10 kampe, hvoraf 5 har været som indskifter, er det blevet til i Premier League for den…

Dimitar Berbatov har ikke fået megen spilletid i denne sæson. Bare 10 kampe, hvoraf 5 har været som indskifter, er det blevet til i Premier League for den 31-årige bulgarer.

Denne sæson står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor angriberen var fast mand i Fergusons startopstilling, og iøvrigt sluttede sæsonen som ligaens topscorer med 20 mål.

Man kan dog ikke sige, at Berbatov ikke har grebet chancen når den har budt sig i løbet af denne sæson. De 10 kampe har nemlig kastet 7 mål af sig fra angriberen, som har forholdt sig meget ydmygt på trods af den manglende spilletid.

På det seneste er bulgareren dog begyndt at vise sin utilfredshed. Sir Alex Ferguson forstår frustrationerne fra Berbatov og siger at denne kan lede til, at angriberen begynder at se sig om efter en ny klub.

‘Jeg har mange muligheder i angrebet, og det gør det svært for mig at garantere ham (Berbatov, red.) spilletid. Vi vil se på muligheden for at forlænge hans kontrakt, men jeg har snakket med ham, og han ønsker at spille førsteholdsfodbold. Det må vi have med i vores overvejelser i slutningen af sæsonen,’ sagde Ferguson på dagens pressemøde i Bilbao.

‘Han er stadig United-spiller, men jeg vil lytte til hvad han har at sige. Han er naturligvis bekymret over manglen på spilletid på højeste niveau. Som 31-årig er det forståeligt, og det kan føre til at han måske vil se sig om efter en ny klub,” slutter Ferguson.

Berbatovs kontrakt med Manchester United udløber til sommer, men indebærer en klausul som gør at United, hvis de ønsker det, kan forlænge kontrakten med endnu et år.

Forrige artikel

Optakt: Athletic Club – Manchester United

Næste artikel

Fergie bekræfter: Anderson atter skadet

ANNONCE