Fergie: Vi var slet ikke gode nok

Cifrene 2-1 lyder måske noget mere flatterende over for Manchester United, end de gør for Athletic Club. Efter sidste uges 3-2-nederlag på Old Trafford…

Cifrene 2-1 lyder måske noget mere flatterende over for Manchester United, end de gør for Athletic Club.

Efter sidste uges 3-2-nederlag på Old Trafford skulle ‘De Røde Djævle’ forsøge at rejse sig i returkampen i Bilbao. Det lykkedes dog ikke. Alligevel har Sir Alex Ferguson ikke meget at sige til resultatet efter torsdagens 90 minutter.

“Vi kan ikke brokke os. I første halvleg forærede vi et virkelig nemt mål væk. Det var det sidste, vi ønskede os,” siger Sir Alex Ferguson til Channel Five.

“I starten af anden halvleg gjorde de det virkelig godt, og de kunne have scoret to eller tre mål mere,” siger han.

Spillet løftede sig i anden halvleg, men stadig kunne holdet ikke præstere.

“Vi gjorde det bedre senere i kampen, men slet ikke i nærheden af godt nok til at vinde,” forklarer Ferguson.

Rio Ferdinand, Michael Carrick og Ryan Giggs blev alle udskiftet i løbet af kampen. Det var der en god grund til, siger den skotske manager.

“Vi besluttede os for at tage Rio og Michael, og senere Ryan, ud, fordi vi havde tankerne henledt til på søndag,” siger Ferguson.

Nederlaget giver anledning til, at Manchester United nu kan fokusere 100 procent på Premier League. Men Ferguson mener ikke, at der kommer til at være en forskel nu, hvor holdet er ude af europæisk fodbold for resten af sæsonen.

“Vi står ikke med en følelse af lettelse, der er nemlig stadig ti kampe tilbage i ligaen.”

“Der er stadig meget at gøre. Jeg tror, at det vigtige her er, at vi sikrer os en sejr på søndag,” siger Sir Alex Ferguson om weekendens kamp mod Wolves.

Forrige artikel

United færdige i Europa League

Næste artikel

Crerand: Athletic Club var utrolige

ANNONCE