Evra: Premier League-titel kan redde sæsonen

Franskmanden, som har været anfører i United siden Nemanja Vidic’ alvorlige knæskade, talte efter nederlaget mod Athletic Club med MUTV. De forsvarende…

Franskmanden, som har været anfører i United siden Nemanja Vidic’ alvorlige knæskade, talte efter nederlaget mod Athletic Club med MUTV.

De forsvarende engelske mestres fjerde tidlige exit fra en turnering – efter skuffelser i Champions League, Carling Cuppen og FA Cuppen – betyder at denne sæson vil slutte uden en cup-finale for Manchester United, for første gang siden 2002.

En stor klub som Manchester United bør kunne være med i alle turneringer. Men nu har vi intet valg, vi er nødt til at vinde ligaen. Hvis vi ikke formår at gøre det, vil sæsonen have været en fiasko,’ siger Evra.

Den 30-årige venstreback er sikker på at United ikke vil have noget problem med at komme igen, på trods af at være blevet slået ud af Europa League torsdag aften. En vigtig kamp venter nemlig søndag.

’Jeg er ikke nervøs for ligaen. Vi spiller godt og ligger nummer ét, foran Manchester City. Efter aftenens kamp må vi hjem og hvile os, og derefter må vi fokusere på kampen mod Wolves. Det er en stor kamp, og vi skal have tre point,” slutter franskmanden.

Evra har ingen kommentarer til spørgsmålet om, hvorfor holdet har haft problemer i de internationale turneringer i denne sæson.

 

 

Forrige artikel

Crerand: Athletic Club var utrolige

Næste artikel

De Gea: Titelræs i vores hænder

ANNONCE