David Gill: Der bliver ingen januar-indkøb

Mange ville nok tro, at nu ville Manchester United bryde traditionen, med ikke at købe nye spillere når transfervinduet åbner i januar, men sådan skal det ikke gå. I hvert fald ikke hvis man skal tro på Manchester Uniteds administrerende direktør David Gill.

“Sir Alex har sagt det selv, vi plejer ikke at gøre forretninger i januar-vinduet af den grund, at Sir Alex Ferguson hellere ser sin trup blive arbejdet sammen inden en ny sæson, her vil han arbejde med spillerne, tilpasse spillerne og så bygge truppen over en periode,” sagde David Gill til TEAMtalk.

Dermed er det slået fast, at der sandsynligvis ikke vil blive lavet noget handler fra Manchester Uniteds side til januar.

Meget har ellers tydet på, at der ville forekomme handler til januar, da pressen har sviret med rygter om et skifte for Mark Viduka fra Leeds til Manchester United. Der skulle være blevet budt £3,5 millioner, hvis man skal tro på den engelske presse.

Der har også sviret rygter omkring, hvorvidt Louis Saha skulle skifte fra Fulham til Manchester United i det nye år, men det har Fulhams manager, Chris Coleman, afslået.

Det er på trods af, at Louis Saha i går udtalte sig til engelsk presse, at han altid har haft en drøm om at spille for Manchester United.

Der er mange rygter, men hvorvidt nogle af dem holder stik, det ved vi først til januar, når transfer-vinduet åbner igen.

Forrige artikel

Sir Bobby: Rios karantæne er en tragedie

Næste artikel

Komitéen der dømte Rio var ikke uafhængig

ANNONCE