Beckham: Jeg vil altid være United fan

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Beckham: Jeg vil altid være United fan

02 juli, 2003 - 20:23

MUTV viste her til aften et kvarter langt interview med David Beckham, som jo nu er at finde i Real Madrid.

I interviewet kunne Beckham afsløre at 4 klubber har jagtet ham op til skiftet til Real Madrid, der indbefattede Barcelona, AC Milan, Inter Milan og så "vinderne", Real Madrid.

Til MUTV fortalte han:
"Jeg har været i Manchester United i 13 år, og jeg har altid været Manchester United supporter og vil fortsat følge klubben.
Klubben har været en stor del af mit liv og den vil fortsat være det i fremtiden," fortalte han på sit hotel i Madrid.

Det som han især vil savne ved Manchester United er spillere, hvor det ikke overraskende er "The class of 92", som er dominerende. Beckham voksede op med disse spillere, som indbefatter Butt, Scholes, Giggs og de to Neville brødre, hvor især Gary Neville har været en vigtig del af Beckhams liv.
Således var Gary Neville forlover ved David og Victoria Beckhams bryllup.

- Først ved at gå op for mig nu

Beckham indrømmede det var svært at forlade Manchester United og fortalte:
"Det er stadig ikke gået helt op for mig, at jeg er Real Madrid spiller nu.
Det er først efter jeg er begyndt at se billeder af mig iført Real Madrid trøje, at det er begyndt at gå op for mig.
Men det vil først gå helt op for mig, når jeg træder ind på Bernabeu iført Real Madrid trøje," fortalte han til MUTV i interviewet, der blev sendt kl. 19.

Samtidig benægtede at Sir Alex Ferguson var grunden til at han forlod Old Trafford:
"Folk har altid deres op og nedture, og selvfølgelig havde vi også det, men vi har altid haft et godt forhold. Han var i sin tid en del af grunden til at jeg valgte Manchester United, og han vil altid være en faderfigur for mig," afsluttede han.