Amerikansk milliardær efter United

Ifølge Reuters, så skriver Sunday Mail, at den amerikanske telefonmilliardær Philip Anschutz er interesseret i at købe sig ind i Manchester United Plc.

Den seneste uges tid har de engelske medier talt om 3 udenlandske købere af United, men klubber afviste hurtigt selv at have modtaget tilbud.
Disse spekulationer har bl.a. medført store protester fra flere fangrupper som IMUSA og Shareholders United, mens klubben har kunnet mærket den forretningsmæssige opmærksomhed på den i aktiekursen.
Således nåede aktierne det højeste punkt i 2 år i sidste uge.

Philip Anschutz er uekdnt for de fleste i Danmark og England, men kan bl.a. bryste sig af at være ejer af Millenium Dome i London, som han har kunnet finansiere ved hjælp af sin enorme formue, som han har fået gennem telefonsselskabet, Qwest Communications International Inc., som han startede.

Ifølge Forbes er 63-årige Anschutz god for over 32 milliarder kr. og ligger dermed nummer 62 på listen over de rigeste mennesker i år 2003.

Forrige artikel

Rio: Arsenal vil have hævn

Næste artikel

Tim Howard: Peter Schmeichel var mit forbillede

ANNONCE