Manchester United – Aston Villa

Optakt Manchester United – Aston Villa Hvis bare Uniteds forsvar havde spillet starten af sæsonen, som de gør nu. Hvis bare Ferdinand havde returneret…

Optakt Manchester United – Aston Villa

Hvis bare Uniteds forsvar havde spillet starten af sæsonen, som de gør nu. Hvis bare Ferdinand havde returneret tidligere så….Hvis og hvis….men fakta er at United ville ligge langt tættere på Chelsea, end de gør nu, men tallene lyver ikke, United har spi8llet for mange uafgjorte, og dermed tabt terræn til især Chelsea.

Så United spiller hver eneste Premier League kamp med kniven for struben, da endnu en uafgjort ville ruinere vores titeldrømme. Lørdagens modstander Aston Villa, skal da derfor også sendes hjem til Birmingham med et nederlag, hvilket statistikken da også taler for, United har ikke tabt til Villa i de sidste 18 Premier League opgør.

Man skal nok regne med en del ændringer i forhold til startopstillingen imod Exeter City, G. Neville forventes at skubbe brormand Phil ud på bænken, da Rio og Silvestre formodes at danne midterforsvaret, med Heinze på venstrebacken. Både Brown, tilbage efter karantæne, og O’Shea står på spring efter en Premier League start.

Midtbanen er næsten skadesfri, på nær Kleberson, så Ferguson har frit råderum rent taktisk, hvis der spilles med to angribere, bliver maskinrummet sandsynligvis bestående af Keane og Scholes, med Ronaldo og Giggs på deres respektive fløje. Og med Smith ude, ankel problemer, bliver det Rooney og Saha der danner angrebet sammen, Bellion virker i øjeblikket langtfra startopstillingen efter at være ubenyttet reserve imod Exeter.

Med imponerende otte ’clean sheet’ i træk, og et for tiden meget tamt Villa angreb, håber vi på at den flotte stime lever videre efter Villa kampen, hvilket vel også er mest sandsynligt. United har ikke holdt de store målfester siden 5-2 sejren over Palace i december, mon ikke tiden igen er kommet..? God fornøjelse.

Manchester Uniteds trup:
Carroll, Howard, G Neville, P Neville, Ferdinand, Silvestre, Brown, O”Shea, Heinze, Fortune, Ronaldo, Keane, Scholes, Giggs, Miller, Djemba-Djemba, Saha og Rooney.

Forrige artikel

Heinze spiller med i velgørenhedskamp

Næste artikel

Smith sandsynligvis klar til Chelsea-opgør

ANNONCE