Wilf McGuinness

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den tir, 27/12/2005 - 18:16

Wilf McGuinness ©Getty

Skrevet af: 
Arne Madsen

Wilfred McGuinness blev født i Manchester den 25. oktober 1937.

I januar 1953 og på samme dag som Bobby Charlton, kom til Wilf McGuinness til Manchester United. Inden da havde han i skolen spillet for Manchester Schoolboys og Lancashire Schoolboys.
I 1953 var an anfører for Englands skolelandshold i en kamp spillet på Wembley, hvor også Bobby Charlton var med på holdet. Året før havde det Duncan Edwards, der var anfører for Englands skolelandshold.

Manchester United havde dengang, mange rigtige gode talenter og vandt F.A. Youth Cup finalen 5 år i træk, den første gang i 1953. Wilf McGuinness var med til at finde de tre finaler fra 1954-56.
Fire andre Manchester United spillere, har også vundet 3 Youth Cup finaler, det er Eddie Colman, Duncan Edwards, Bobby Charlton og Tony Hawksworth.

Wilf McGuinness spillede samme plads som Duncan Edwards, så han måtte vente med sin debut på førsteholdet indtil, Duncan Edwards, måtte melde afbud på grund af influenza. Kort før han blev 18 år spillede han sin første hamp mod Wolverhampton den 8. oktober 1955.

I sæsonen 1956/57 spillede han 13 ligakampe og var da med til at vinde mesterskabet for Manchester United.

Det var nok held i uhæld da Wilf McGuinness blev skadet i en kamp på anden holdet ugen før Manchester United skulle spille Røde Stjerne, den 5. februar 1958. Højst sandsygeligt var den skade med til at redde hans liv. På den tur var Colin Webster heller ikke med, da han havde influenza.

Wilf McGuinness fik sin debut for England i en landskamp mod Nordirland den 4. oktober 1958. Det blev dog kun til en landskamp mere, for hans vedkommende.

Den 12. december 1959 brækkede han benet i en kamp på reserve holdet mod Stoke City. Det skulle vise sig at skaden var så alvorlig, at han blev erklæret fodbold invalid. Han var kun 22 år da uhældet skete. I 1966 forsøgte et comeback og sad på bænken i en kamp mod Leicester City, den 30. november 1966. Han blev dog ikke indstiftet. Det blev kun til 85 kampe, hvor han scorede 2 mål i den tid han spillede for Manchester United.

Fra 1963 til 1969 var han træner for Englands ungdomshold og var med i Alf Ramseys trænerstab ved VM i 1966.

Da Sir Matt Busby valgte at træde tilbage som manager i juli 1969 blev Wilf McGuinness overraskende valgt som hans efterfølger. Nu fik Wilf McGuinness som kun var 31 år. ikke titlen af manager, med blev udnævnt til Chief Coach, hvorefter Sir Matt Busby blev general manager.

I det første år i spidsen for Manchester United var klubben ude i to semifinaler mod Manchester City, man kom ikke i finalen. I F.A. Cuppen mødte man Leeds United, som efter 3 semifinaler kampe kom i finalen. Manchester United vandt dog en ubetydelig kamp mod Watford mellem dem der havde tabt i semifinalen.

Man følte at det gik godt og i august 1970 blev han udnævnt til Team Manager
Igen spillede holdet sig frem til en semifinale plads liga cuppen, men efter to kampe blev holdet slået ud af Aston Villa. På et og et halv år under Wilf McGuinness, spillede Manchester United 7 semifinale kampe og ingen blev vundet.

Den 29. december blev Wilf McGuinness fritaget som Manager i Manchester United og blev derefter træner for reserveholdet. Der er dem der mener at han blev skadet, da han blev fyret som manager, men det er der ingen der kan bevise.

Da han forlod Manchester United for at blive manager i den græske klub Aris Salonica (1971-73) udtalte han at han var færdig med Manchester United for stedse. Det var i Grækenland fik han nickname ”The Shouter”. Efter at have været manager for Panachaiki Patras (1973-74) tog han tilbage til England for at være manager for York City (1975-77). Derefter har han været træner i Hull City og Bury. I den sidste klub fungerede han også som fysioterapeut.

Den 1. august 1990 blev der spillet en Testimonial kamp for ham, mellem Bury og Manchester United. Hans søn Paul McGuinness kom ind i stedet for Brian McClair. De kun 7162 tilskuer så kampen ende 0-0.

Paul McGuinness fik ingen liga kampe for Manchester United, men har de senere år været ungdoms træner i Manchester United.

I mange år har Wilf McGuinness været brugt meget som taler og fortæller med stor begejstring, om hvad han har oplevet med Manchester United.

Statistik:

Tag et blik ind i Manchester Uniteds stolte historie