Ron Davies

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den ons, 07/06/2006 - 21:32
Skrevet af: 
Arne Madsen

Ronald Tudor Davies blev født i Holywell den 25. maj 1942.

Ron Davies er den af de spillede i Manchester Uniteds historie, der har scoret flest mål i den engelske liga for de klubber han har spillet for, men han kunne dog ikke score, da han spillede i den røde trøje.

Det hele startede i Ysgol Dinas Brasing og Flint Schoolboys, inden han var til prøve træning hos Blackburn Rovers. I juli 1959 blev det Chester City, han kom til at spille for og her viste han med 44 mål sin målfarlighed i 94 liga kampe. Luton Town betalte £10.000 for ham i oktober 1962. I 32 ligakampe scorede han her 21 mål, inden Norwich City købte han i september 1963 for 35.000. I de 3 år Ron Davies spillede hos Norwich City scorede han 58 mål i 113 ligakampe.

Hans bedste fodbold år var hos Southampton, son købte ham i august 1966 for £55.000. De andre klubber han spillede for var i lavere divisioner, men Southampton spillede dengang i 1. division. Ron Davies blev topscore i 1. division i 1966/67 med 37 mål og næste sæson delte han top scorer værdigheden med George Best, som begge scorede 28 mål i ligaen.

19. august 1969 scorede han fire mål da Southampton vandt 4-1 over Manchester United på Old Trafford. Ron Davies tilbragte 7 sæsoner på The Dell hvor han scorede 134 mål i 239+1 liga kampe. I april 1973 betalte Portsmouth £50.000 for og i 59 liga kampe scorede han 18 mål.

Tommy Docherty købte Ron Davies i november 1974 for £25.000. På daværende tidspunkt var hans bedste dage som fodbold spiller over og det blev kun til 10 kampe, hvor han alle gange kom ind som 12 mand. Da sæsonen var ovre forsvandt han til Sydafrika, for at spille for Arcadia Shepherd.

Senere spillede han for Millwall (3 liga kampe), Los Angeles Aztecs, Dorchester Town, Los Angeles Aztecs, Tulsa Roughnecks, Seattle Sounders, White House og Totton F.C.

For Wales spillede Ron Davies 29 landskampe og scorede 8 mål.
I sommeren 1985 emigrerede han til USA. Med 275 liga mål er der kun en Manchester United spiller der har scorede flere mål i de engelske divisionen og det er Ernie Hine med 288 liga mål.

Statistik:

Liste over Manchester United spiller, som har scoret mange mål i ligaen, for de klubber i engelsk fodbold de har spillet for.

Ernie Hine 288 mål. 1921-1937 Barnsley, Leicester, Huddersfield, Manchester United, Barnsley.
Ron Davies 275 mål. 1959-1976 Chester, Luton, Norwich, Southampton.
Teddy Sheringham 270 mål. 1983-2006 Millwall, Aldershot, Nottingham Forest, Tottenham, Manchester United, Tottenham, Portsmouth, West Ham. (+13 mål for Djurgården).
Ted MacDougall 256 mål. 1967-1980 York, Bournemouth, Manchester United, West Ham, Norwich, Southampton, Bournemouth, Blackpool.
Tom Bamford 245 mål. 1928-1939 Wrexham, Manchester United, Swansea.

Den spiller der har scoret flest mål i engelsk fodbold er Arthur Rowley med 433 mål. 1946-1964 West Bromwich, Fulham, Leicester, Shrewsbury. Arthur Rowley er Jack Rowley lillebror, som også var en stor målscorer for Manchester United.

Under 2. verdens krig spillede Arthur Rowley 6 kampe hvor han scorede 1 mål for Manchester United. Han var født den 21. april 1926 og spillede sin første kamp for Manchester United mod Liverpool den 26. april 1941, kun få dage efter han var fyldt 15. år. Hans bror scorede et mål i den kamp.
Den 22. oktober 1955 scorede de to brødre deres liga mål nummer 200. Jack Rowley scorede for Plymouth mod Barnsley, sit mål 12 minutter før Arthur Rowley scorede for Leicester City mod Fulham.