Paul McGrath

I dag bliver Paul McGrath 45 år.
Han blev født den 4. december 1959 i Ealing i London som søn af en irsk mor og en nigeriansk far, der hurtigt forlod hjemmet og flyttede tilbage til Afrika. Moderen flyttede tidligt til Irland. Han blev købt af Ron Atkinson fra St. Patrick’s Athletic (Dublin) i 1982 for £30.000. I de næste syv år spillede han 198 kampe for United og scorede 16 mål. Han var med til at vinde FA Cup’en i 1985. I mine øjne var han i sin storhedstid en af de bedste midterforsvarere i verden; men karrieren var præget af mange skader (otte knæoperationer) og problemer uden for banen i form af et overdrevent alkoholforbrug, især når han var skadet. Han udeblev også flere gange fra det irske landshold uden afbud. Alex Ferguson solgte ham i 1989 til Aston Villa for £450.000.

I 1993 blev han af spillerne i Premier League valgt til årets spiller, og i 1994 vandt han Liga Cup’en med Aston Villa efter en sejr over United. Han vandt også liga Cup’en med Villa i 1996. Derefter kom han til Derby County. Han spillede 83 landskampe for Irland. Paul McGrath var i United en meget populær spiller.

Tilskuerne hyldede ham ved at synge ’Ooh Aah Paul McGrath’. Hans selvbiografi hedder det samme, og deri siger han selvfølgelig, at det senere så legendariske ’Ooh Aah Cantona’ egentlig blev skabt for ham.

Statistik:

ANNONCE