Manchester Uniteds historie i Champions League

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den tir, 13/05/2008 - 19:57

UEFA Champions League trofæ ©Getty

Skrevet af: 
Kenneth Nielsen

1992/93:
I dette første år, med det nye Champions League format, som afløste den tidligere knock-out udgave af mesterholdenes turnering, var Manchester United ikke med. Da det i starten udelukkende var landenes regerende mestre der deltog, var det Leeds United som var den engelske repræsentant i turneringen, dog uden at komme frem til gruppespillet.
Manchester United deltog i stedet for i UEFA Cuppen, hvor man i første runde var oppe mod russiske Torpedo Moskva. Da ingen af holdene formåede at score i nogle af kampene, blev det straffespark som skulle afgøre hvem der skulle videre til næste runde. Her var russerne stærkest, og dermed blev det et kort europæisk eventyr i denne omgang for United.

1993/94
Dette var første gang Manchester United deltog i den nye udgave i Champions League. Efter at have vundet det engelske mesterskab med 10 point ned til Aston Villa, skulle man prøve kræfter med de store drenge i det fineste europæiske selskab.
I den første kvalifikationsrunde til selve gruppespillet var modstanderen ungarske Kispest Honved. Det blev til to sejre på 3-2 ude, efter mål fra Roy Keane x2 og Eric Cantona, mens hjemmekampen ligeledes blev vundet, denne gang 2-1 begge mål scoret af Steve Bruce.
I anden kvalifikationsrunde ventede tyrkiske Galatasaray. Første kamp blev spillet på Old Trafford, og det startede glimrende for United, da Bryan Robson efter to minutter bragte hjemmeholdet i front og da det efter et lille kvarters spil blev 2-0 efter selvmål. Denne holdt dog ikke ved, og tyrkerne fik bragt sig foran 3-2 inden Eric Cantona kort før tid scorede til slutresultatet 3-3. I returkampen i Istanbul lykkedes det ikke for nogle af holdene at score i heksekedlen, og dermed røg United ud efter reglen om udebanemål.
Finalen dette år stod mellem Milan og Barcelona, en kamp som italienerne vandt med overlegne 4-0.

1994/95:
Efter blot to år med Champions League, ændrede man igen på turneringens format, så der nu var fire grupper i stedet for blot to grupper.
United havde sæsonen forinden forsvaret sit engelske mesterskab, denne gang ved at henvise Blackburn og Newcastle til de nærmeste pladser. I Champions League kom man direkte i gruppe A, hvor modstanderne var svenske IFK Göteborg, spanske Barcelona og et gensyn med Galatasaray.
Det startede lovende for United, da man i første kamp vandt 4-2 hjemme over Göteborg, på mål Ryan Giggs x2, Lee Sharpe og Andriy Kanchelskis. Herefter blev det til endnu en målløs affære i Tyrkiet, inden man hjemme spillede 2-2 med FC Barcelona. Men så stod den på en tur til Camp Nou, hvilket skulle vise sig at blive en hård omgang. Barcelona vandt hele 4-0 i en kamp hvor United aldrig rigtig fik fat, blandt andet grundet den daværende regel om maksimalt tre udlændinge på banen af gangen, noget som blandt andet betød at danske Peter Schmeichel ikke stod denne kamp.
I femte spillerunde var United i Sverige, hvor man tabte 3-1 til IFK Göteborg, hvor blandt andet Jesper Blomqvist scorede for hjemmeholdet. At United så i sidste runde vandt 4-0 hjemme over Galatasaray havde ikke den store betydning, da man ikke kunne nå op og kvalificere sig videre til kvartfinalerne. Det blev til en tredjeplads efter Göteborg og Barcelona.
Finalen blev vundet af Ajax, efter en 1-0 sejr over AC Milan.

1995/96:
Efter Blackburn havde snydt United i kampen om det engelske mesterskab i 1994/95 sæsonen, blev det ikke til Champions League spil for United i denne sæson. Blackburn gjorde ikke det store væsen af sig i Champions League, hvor man blot fik 4 point, og dermed rød hurtigt ud.
Juventus vandt finalen dette år, efter at have slået Ajax i straffesparkskonkurrence.
United deltog i UEFA Cuppen, og igen var man oppe mod et hold fra Rusland, og resultatet blev igen et tidligt exit for Ferguson og co. 0-0 i Rusland mod Rotor Volgograd var ikke godt nok for United, da det blev til 2-2 på Old Trafford, og man var derfor uge allerede i første runde, på reglen om udebanemål. Kampen i Manchester huskes måske mest, for Peter Schmeichels tur med fremme i modstanderens felt, hvilket resulterede i en scoring fra den danske keeper.

1996/97:
United var tilbage på tronen som engelske mestre, og kunne dermed igen spille med i det fine selskab i Champions League. Man kom i gruppe C med italienske Juventus, østrigske Rapid Wien og endnu engang et hold fra Tyrkiet, denne gang i skikkelse af Fenerbache.
Man startede med et 1-0 nederlag til gruppens suveræne vindere fra Juventus, som da også var forsvarende Champions League mestre. Herefter fulgte to sejre på 2-0, først blev Rapid Wien besejret hjemme på Old Trafford efter mål fra Ole Gunnar Solskjær og David Beckham, samme Beckham scorede også i Istanbul med Cantona som den anden målskytte.
Tyrkerne tog dog kort tid efter hævn, og kunne rejse fra Old Trafford med en 1-0 sejr. Det blev ikke til revanche da Juventus kom på besøg nogle uger efter, og de kunne ligeledes rejse tilbage til Italien med en 1-0 sejr i bagagen.
Dermed var United hårdt pressede inden sidste kamp. Man skulle selv vinde i Wien over Rapid, mens Fenerbache ikke måtte vinde i Juventus. Begge dele lykkedes, da Juventus vandt 2-0, samtidig med United selv gjorde arbejdet færdigt med en 2-0 sejr i Østrig. Ryan Giggs og Eric Cantona stod for målene, mens Peter Schmeichel i kampens hede leverede en historisk refleks af en redning. Det betød at United for første gang i Champions League historien var videre fra gruppespillet, og klar til knock-out kampene.
I kvartfinalen ventede de portugisiske mestre fra FC Porto. Første kamp blev spillet på Old Trafford, og det blev et festfyrværkeri af en forestilling. 4-0 lød cifrene efter de 90 minutter. David May, Eric Cantona, Ryan Giggs og Andy Cole havde sørget for målene. Dermed var returkampen i Portugal en formsag, og det blev til 0-0 og videre avancement.
Semifinalen bød på tysk modstand i form af Borussia Dortmund. Denne gang lagde man ud på udebane, men optakten blev præget af en skade til Peter Schmeichel, og dermed lå presset i målet på reserven Raimond van der Gouw. Han gjorde en fin figur, men kunne ikke hindre Tretschok i at score. I returkampen på Old Trafford skulle man derfor have en sejr i hus, for at nå finalen. Men det blev ikke nemmere, da Lars Ricken scorede for Dortmund efter bare 6 minutter. Chancer var der nok af, men bolden ville ikke i nettet, og dermed var det exit i semifinalen for Fergusons drenge.
Dortmund gik hele vejen og slog Juventus 3-2 i finalen.

1997/98:
Manchester United havde endnu engang vundet det engelske mesterskab foran Newcastle, og man var dermed direkte i Champions League, mens Newcastle måtte i kvalifikationskampe for at nå til gruppespillet.
United var endnu engang i gruppe med Juventus, og derudover ventede hollandske Feyenoord og Kosice fra Slovakiet. Første kamp stod netop mod Kosice i Slovakiet, og det blev til sikre 3-0 efter mål af Denis Irwin, Henning Berg og Andy Cole. Efterfølgende blev det til yderligere fire sejre for United. 3-2 hjemme mod Juventus, 2-1 hjemme mod Feyenoord, 3-1 sejr i Holland samt 3-0 hjemme mod Kosice. Dermed var man allerede inden sidste spillerunde sikre på puljesejren og videre avancement i turneringen. Så 1-0 nederlaget i Torino til Juventus havde ikke den store betydning for stillingen i gruppe B.
I kvartfinalen ventede franske AS Monaco, som dengang havde store navne og målscorere som Trezeguet, Henry, Legwinski og Viktor Ikpeba på holdet. Første kamp i Frankrig endte 0-0, og dermed havde United et fint udgangspunkt inden returkampen i Manchester. Men David Trezeguet bragte hurtigt gæsterne i front, og det blev herefter en lang og sej kamp for at knække gæsternes forsvar. Solskjær fik udlignet til 1-1 kort inde i anden halvleg, men det lykkedes ikke at score flere gange, og Monaco gik derfor videre på reglen om udebanemål.
Finalen blev vundet af Real Madrid, efter en 1-0 sejr over Juventus, som var i deres tredje finale i træk.

1998/99:
Denne sæson behøver vel nærmest ikke nærmere introduktion, da den er gået over i historien som en af de største i klubbens lange glorværdige levetid.
LKS Lodz fra Polen var modstanderen i kvalifikationen til gruppespillet, Giggs og Cole sendte United videre med en sammenlagt 2-0 sejr.
I gruppe D var modstanderne den spanske gigant Barcelona, det tyske storhold Bayern München og så danske Brøndby. Første kamp blev til en forrygende 3-3 affære i Manchester mod Barcelona, og da Brøndby i den anden kamp meget overraskende slog Bayern München i Parken, var de pludselig nummer et i puljen. United tog derefter til München og spillede 2-2. Yorke og Scholes stod for målene. Så stod den på to opgør mod Brøndby, hvor første kamp var i København. Giggs x2, Cole, Keane, Yorke og Solskjær scorede for United i 6-2 sejren, hvor Brøndby ikke var i nærheden af at levere et mirakel som i deres første kamp mod Bayern. United hev endnu en storsejr i land da Brøndby var på besøg i Manchester. 5-0 blev det denne gang, i en kamp hvor United reelt havde afgjort det hele efter 16 minutter, da Beckham, Phil Neville og Cole havde bragt hjemmeholdet i front. Derefter tog United til Camp Nou og krydsede klinger med Barcelona, og endnu engang blev det 3-3 mellem de to hold, i en meget underholdende kamp. Cole og Yorke leverede som så mange gange før, en fremragende kamp sammen i front, og scorede da også et super godt mål. I sidste spillerunde kom Bayern München på besøg i en kamp som ikke havde det helt store på spil, da begge hold var videre på forhånd. 1-1 blev resultatet, og dermed var Barcelona og Brøndby ude, mens Bayern München og Manchester United fortsatte deres vej mod finalen.
Kvartfinalen bød på to opgør mod italienske Inter. 2-0 hjemme takket være Dwight Yorke var nok, da det blev til 1-1 i Milano. Paul Scholes scorede det vigtige mål kort før tid, i en kamp hvor United var presset i bund flere gange.
Semifinalekampene var et gensyn med Juventus, som man flere gange i Champions League havde haft nogle intense opgør mod. Igen lagde man ud på Old Trafford, og det så længe ud til at Juventus skulle trække det længste strå via Antonio Contes mål. Men i sidste minut fik Ryan Giggs scoret et meget vigtigt mål, og alt var derfor åbent til returopgøret i Torino. Efter ti minutter af kampen på Delle Alpi så det dog meget sort ud for United, to mål af Filippo Inzaghi havde gjort det til en nærmest umulig opgave for United. Men Roy Keane gav lidt håb, da han kom højst på et hjørnespark fra Beckham. Efter 34 minutters spil slap Dwight Yorke fri, og han udlignede til 2-2, og dermed var fordelen nu på United side, takket være flest udebanemål. Anden halvleg blev en meget spændende affære, og det kunne gå begge veje. Men Schmeichel i målet var en god mand for United, og da Cole syv minutter før tid scorede til 3-2 var kampen mere eller mindre sikker. Finalepladsen var endelig i hus. Dog var der lidt negative ting at tage med fra kampen, da både kaptajn Roy Keane og hans makker på den centrale midtbane, Paul Scholes, havde pådraget sig gule kort, og dermed var spærret af karantæne i finalen.
Finalen som blev spillet på Camp Nou i Barcelona, stod mellem Bayern München og Manchester United, altså to af holdene fra dynamit gruppe D fra puljespillet.
Finalen er gået over i historien som en af de mest spektakulære og dramatiske finaler. Bayern kom hurtigt foran 1-0 på frispark af Mario Basler. Og længe så det ud til at tyskerne skulle løbe med pokalen. Men et par geniale udskiftninger af Ferguson skabte nyt liv til United. Hjørnespark fra Beckham i sidste minut, Schmeichel var med fremme, Sheringham får sparket bolden ind. 1-1 og de fleste er lykkelige over at være tilbage, og ser frem mod den forlængede spilletid. Men nej, forlænget spilletid blev ikke nødvendigt, for i tillægstiden fik United endnu et hjørnespark fra samme position, denne gang blev Schmeichel dog nede i sit mål. Beckham lagde den ind, bolden bliver forlænget, Solskjær strækker sig og sparker bolden op i nettaget. Et fantastisk comeback er en realitet, og mens tyskerne ligger helt lamslået i græsset, kan United spillerne og de mange fans på tribunerne juble over den første Champions League titel siden 1968. The treble var en realitet og Ferguson kunne fejre sit første Champions League trofæ med United.

1999/00:
United var direkte med i gruppespillet, hvor modstanderne hed Marseille, Croatia Zagreb og Sturm Graz. Denne gang havde UEFA fået den geniale ide, at lave endnu et gruppespil, så der kunne komme flere hold ind i turneringen.
Man lagde ud med 0-0 hjemme mod Croatia Zagreb, men kom hurtigt tilbage i sejrsrytmen med en 3-0 sejr i Østrig mod Sturm Graz på mål af Roy Keane, Dwight Yorke og Andy Cole. Herefter fulgte to opgør mod franske Olympic Marseille, første kamp på Old Trafford blev til en 2-1 sejr, mens man måtte indkassere et 1-0 nederlag på Velodrome i Marseille. United vandt de sidste to kampe 2-1 og var dermed videre til næste gruppespil, efter at have vundet gruppe D med 13 point.
I det andet gruppespil blev United parret med spanske Valencia, franske Bordeaux og Fiorentina fra Italien. Man lagde ud med at tabe 2-0 i Fiorentina, hvor blandt andet Gabriel Batistuta var med til at sænke United. Roy Keane, Ole Gunnar Solskjær og Paul Scholes sørgede for tre point i næste kamp, hvor Valencia blev besejret på hjemmebane. To sejre over Bordeaux og en 3-1 sejr på Old Trafford mod Fiorentina, sikrede United kvalifikation til slutspilskampene, og derfor var 0-0 opgøret i Valencia i sidste spillerunde af mindre betydning.
I kvartfinalen ventede spanske Real Madrid, som er en af de mest vindende klubber i mesterholdenes turnering. 0-0 blev det første opgør på Santiago Bernabeu, og dermed var udgangspunktet i orden før returkampen i Manchester. Men Raul Gonzalez, Redondo og de andre Madrid spillere ville det anderledes. Det blev til 3-2 nederlag for United, og dermed kunne man ikke forsvare sidste sæsons Champions League titel.
Real Madrid derimod gik videre og vandt hele turneringen, efter at have besejret Valencia i den ren spanske finale med 3-0.

2000/01:
Gruppe G bød dette år på modstandere fra Belgien, Ukraine og Holland. United lagde ud med at knuse Anderlecht hjemme på Old Trafford med hele 5-1 Teddy Sheringham, Denis Irwin og et hattrick fra Andy Cole sikrede sejren. Herefter blev det til 0-0 ude mod Dinamo Kiev og et 3-1 nederlag i Holland mod PSV Eindhoven. Dette blev dog revancheret kort efter med 3-1 hjemmesejr mod netop PSV efter mål fra Sheringham, Scholes og Yorke. I Anderlecht blev det til endnu et nederlag for United, da hjemmeholdet vandt 2-1. Derfor var United presset til at vinde hjemme mod Dinamo Kiev for at gå videre fra gruppen. Teddy Sheringham sørgede for kampens eneste mål, og dermed var man videre på 2. pladsen i puljen med 10 point, men ikke alt for sikkert spil.
Endnu engang skulle man prøve kræfter med Valencia, Sturm Graz og så græske Panathinaikos i anden runde af Champions League gruppespillet. Det startede glimrende for United med 3-1 hjemme mod Panathinaikos og 2-0 i Østrig mod Sturm Graz. Herefter delte man point i begge opgør med Valencia, 0-0 i Spanien og 1-1 England. Det blev til endnu en 1-1 kamp i udekampen mod Panathinaikos, inden man rundede af med sikre 3-0 hjemme mod Sturm Graz. Nicky Butt, Roy Keane og Teddy Sheringham sørge for sejren og avancement til kvartfinalen.
Her ventede et par revanche opgør mod tyske Bayern München, som var særdeles opsatte på at få hævn for finalenederlaget i 1999. Paulo Sergio gav Bayern et perfekt udgangspunkt til kampen i Tyskland, da han kort før tid scorede det enlige mål i kampen i Manchester. Elber og Scholl scorede for Bayern München i returkampen, og dermed var Ryan Giggs’ mål af ringe betydning. Endnu engang var kvartfinalen endestationen for United i Champions League.
Bayern München fik endelig deres Champions League titel i hus, med finalesejr over Valencia efter straffesparkskonkurrence.

2001/02:
United startede jagten på endnu et Champions League trofæ ved på hjemmebane at vinde 1-0 over franske LOSC Lille på mål af David Beckham i sidste minut. Herefter blev det til et nederlag i Spanien mod Deportivo, inden man på mål af Beckham og Cole ude besejrede Olympiakos. Så var der lagt op til revanche i fjerde spillerunde da Deportivo kom til Manchester, men det blev ikke til sejr, da Deportivo kunne rejse hjem med 3-2 i bagagen. United kom tilbage på vindersporet med 3-0 hjemme mod Olympiakos og sluttede gruppespillet af med 1-1 i Frankrig mod Lille.
Det andet gruppespil parrede United med storholdet Bayern München, portugisiske Boavista og endnu et fransk hold nemlig Nantes. Gruppens formodede to største hold startede med at dele point i München med 1-1. Målmaskinen Ruud van Nistelrooy sørgede for Uniteds mål. Efterfølgende blev Boavista enkelt slået med 3-0 på Old Trafford, inden man lidt skuffende måtte nøjes med 1-1 i Nantes mod puljens dårligste hold. I den modsatte kamp kort efter på Old Trafford blev det dog til hele 5-1 til United, Beckham, van Nistelrooy, Silvestre og to mål af Solskjær sørgede for sejren og tre point, på trods af Nantes chokstart da de bragte sig i front efter et kvarters spil. United og Bayern delte endnu engang point, og i sidste gruppekamp vandt United 3-0 i Portugal over Boavista. Dermed var gik de to sværvægtere videre uden de store problemer.
I kvartfinalen blev det til gensyn med Deportivo, som man havde været oppe mod i det første gruppespil. United vandt sikkert 2-0 i det første opgør i Spanien på mål af Beckham og van Nistelrooy, og dermed var der reelt ikke det store på spil i returkampen, som United vandt 3-2. Tyske Bayer Leverkusen var modstanderen i semifinalen, og der var håb om at United igen kunne spille sig i finalen. 2-2 blev første kamp i Manchester, og dermed havde Leverkusen fordelen i returkampen. Roy Keane gav United en god start, men Oliver Neuville udlignede ved pausen, og da det ikke lykkedes at score mere i kampen, måtte United igen forlade turneringen lige inden finalen.
Finalen, som blev spillet i Glasgow, blev vundet af Real Madrid over netop Leverkusen.

2002/03:
Da den direkte kvalifikation til Champions League var glippet, via blot en tredjeplads i Premier League, måtte man op mod ungarske Zalaegerszegi for at komme i gruppespillet. Meget overraskende vandt ungarerne det første opgør på hjemmebane med 1-0, men i returkampen i England blev tingene sat på plads, og man var dermed klar til puljespillet efter sammenlagt 5-1 sejr.
Alle i United drømte om at nå finalen, da den denne sæson skulle spilles på Old Trafford. Det kunne være en fantastisk måde at vinde den største pokal af dem alle, nemlig på hjemmebane.
Gruppespillet bød på gensyn med overmagten fra sidste sæsons semifinalekampe, nemlig Bayer Leverkusen. Samtidig skulle man igen prøve kræfter med Olympiakos og så israelske Maccabi Haifa. United lagde stærkt ud, og vandt de fire første kampe i sikker stil. Herefter var man allerede videre til næste runde, og man kunne spare lidt kræfter til den hjemlige liga. Derfor fik en del reserver lov at vise sig frem i udekampen mod Maccabi Haifa. Blandt andet danske Mads Timm fik spilletid i opgøret, som blev tabt 3-0. United tog førstepladsen i puljen med 15 point, foran Leverkusen.
Basel, Juventus og endnu engang Deportivo var modstanderne i det andet gruppespil. Igen lagde United godt ud, og vandt de fire første kampe. Specielt 3-0 sejren ude mod Juventus var flot. I de sidste to puljekampe, var der ikke alverden at spille for, hvilket resulterede i 1-1 mod Basel og et nederlag i Deportivo. Alligevel gik United videre som vinder af gruppen, og var dermed klar til Real Madrid i kvartfinalen.
Første kamp var på Bernabeu, og det blev en oplevelse man hurtigt ville glemme. Luis Figo og to mål af Raul gav Real Madrid et fremragende udgangspunkt, mens United måtte trøste sig med det trods alt var lykkedes van Nistelrooy at score et måske vigtigt udebanemål. Kampen på Old Trafford vil nok blive primært blive husket for en mands fantastiske soloshow. Ronaldo var i særklasse denne aften, og var med et hattrick med til at sende United ud. Det var derfor et helt fortjent stående bifald han modtog fra hele Old Trafford da han blev udskiftet midt i anden halvleg. Beckham havde startet på bænken for hjemmeholdet, og var tydeligvis opsat på at vise det var en fejl da han kom ind. Men to sene mål fra hans side hjalp ikke, og trods en 4-3 sejr måtte United forlade turneringen.
Den rent italienske finale vandt AC Milan efter straffespark mod Juventus.

2003/04:
Manchester United, Stuttgart, Glasgow Rangers og Panathinaikos var holdene i gruppe E denne sæson. United lagde ud med at tæve Panathinaikos med hele 5-0 hjemme på Old Trafford, i en kamp hvor blandt andre ”legendariske” Eric Djemba-Djemba scorede det ene af målene. Succesen kunne ikke følges op i Stuttgart hvor man tabte 2-1. Men herefter fik man gang i spillet, og det blev det sejre i de resterende gruppekampe. Dermed tog United sikkert førstepladsen i puljen foran Stuttgart. Højdepunktet i dette gruppespil var Battle of Brittain kampene mod Glasgow Rangers, som i kvalifikationen havde slået danske FC København ud. United vandt 3-0 hjemme og 1-0 ude, på mål af Phil Neville, så dermed var der ikke den store kamp og æren og herredømmet over Storbritannien.
I 8-delsfinalen blev det for første gang til et opgør med Jose Mourinho og hans Porto hold. Historien viser jo, at siden da har Mourinho og Ferguson været i mange tætte opgør og infights. Første kamp blev spillet i Portugal, og Quinton Fortune gav United en drømmestart med sit mål efter et kvarters spil. Men to mål af Benedict McCarthy sørgede for Porto sejr. Roy Keane fik kort før tid rødt kort, for at træde på Porto keeper Vitor Baia. Returkampen på Old Trafford så længe ud til at gå Uniteds vej, takket være et mål af Paul Scholes. Men i sidste minut dukkede Costinha frem og udlignede, og sendte dermed United tidligt ud af turneringen.
Porto og Jose Mourinho gik derimod hele vejen, og vandt turneringen foran AS Monaco.

2004/05:
Dinamo Bukarest fra Rumænien var forhindringen i tredje kvalifikationsrunde, men med 2-1 ude og 3-0 hjemme, blev United sikkert klar til gruppespillet i Champions League. Her ventede Lyon, Fenerbache og Sparta Prag med den gamle kending Karel Poborsky i truppen.
2-2 i Lyon i første runde var en okay start, og da man i næste runde smadrede Fenerbache med hele 6-2 var United godt på vej videre. Kampen huske vel primært for Wayne Rooneys europæiske debut for United og hans hattrick i kampen. 0-0 i Prag og 4-1 hjemme mod netop Sparta Prag samt 2-1 sejren hjemme mod Lyon sikrede United videre avancement. Derfor betød 3-0 nederlaget i Tyrkiet ikke alverden.
Men igen måtte Ferguson og hans hold erkende at der manglede en del for at kunne gå hele vejen i Champions League. To gange 1-0 nederlag til AC Milan blev facit efter 8-delsfinalerne. Milan gik hele vejen til finalen, hvor de dog måtte bukke sig for Liverpool.

2005/06:
United vandt nemt og enkelt 3-0 både ude og hjemme over ungarske Debrecen, og var dermed klar til gruppespillet i Champions League. Men det skulle vise sig at blive et gruppespil med mange kvaler, på trods af United på forhånd var blevet udråbt til favorit i gruppen. Villareal, Benfica og Lille var modstanderne i gruppe D. United formåede blot at vinde en enkelt kamp i denne gruppe, nemlig hjemme mod Benfica. Netop Benfica var modstanderen i den sidste puljekamp, hvor alt i teorien var åbent i gruppen. Scholes gav United en god start, men Geovanni og Beto gjorde det af med Uniteds Champions League drømme før de overhovedet var kommet i gang. For første gang i 9 år, måtte United forlade turneringen inden de afgørende slutspilskampe.
Finalen blev vundet med 2-1 af Barcelona over Arsenal.

2006/07:
United var ivrige for at revanchere sidste sæsons skuffelse i Champions League, og nå helt til tops i denne sæson. Celtic, FC København og Benfica hed modstanderne som skulle besejres for at nå målet.
Første kamp var et brag mod skotske Celtic, som var opsatte på at drille storebror og naboen fra England. To mål af Louis Saha og et af Ole Gunnar Solskjær sørgede for 3-2 sejr til United, og samme Saha sørgede for 3 point og lidt oprejsning i næste kamp i Benfica. Herefter var det tid til to opgør mod de danske mestre fra FC København. Mange danskere havde set frem til disse opgør, ikke mindst fordi det gav en del af dem chancen for at opleve deres helte i live action i Parken. United vandt let 3-0 i Manchester, og derfor havde de fleste spået FCK få chancer i opgøret få uger efter i København. Men United spillede en sløj kamp, og vidste aldrig rigtig tænder, mens hjemmeholdet fra FCK kæmpede det bedste de havde lært, og forsøgte at udnytte de chancer de kom frem til. Marcus Allbäck var endnu engang københavnernes målscorer i en europæisk kamp, og hans mål tyve minutter før tid sænkede United. Da United så tabte 1-0 i Glasgow til Celtic, var man igen begyndt at gøre det sværere end nødvendigt for sig selv. Benfica var igen modstander i sidste runde i puljespillet, denne gang dog på Old Trafford. Men da Nelson bragte Benfica i front midt i første halvleg så det pludselig skidt ud igen, og minderne om sidste års tidlige exit var på vej frem. Men Vidic, Saha og Giggs sørgede for sejren, og dermed gruppesejr og videre avancement.
I 8-dels finalen ventede Lille, og Giggs sikrede den vigtige 1-0 udesejr på et frækt frisparksmål, som overrumplede målmand og forsvar. Kampen på Old Trafford blev ligeledes vundet 1-0 og så ventede Roma i kvartfinalerne. Opgøret i Rom blev præget af uroligheder og ballade på tribunerne, hvor italiensk politi gik særdeles hårdt til de engelske fans. På banen lykkedes det United at få et vigtigt udebanemål, og man var tilfredse med at kunne drage hjem med et 2-1 nederlag. Kampen på Old Trafford er gået over i historiebøgerne, og det er en kamp alle United fans husker. 7-1 lød de utrolige cifre efter de 90 minutter, og Roma var i den grad blevet savet midt over. United var pludselig favoritter til at løbe med Champions League titlen, efter at have imponeret hele fodbold Europa med en klasse opvisning. Men igen blev AC Milan for stor en mundfuld i semifinalen, og på trods af 3-2 hjemmesejr, kunne man intet stille op i Milano hvor man fik smæk og kunne rejse tilbage til England med et 3-0 nederlag. Mange skader i forsvaret, betød usikkerhed, samtidig med en Kaka i topform gjorde hvad der passede ham.
Milan vandt da også finalen over Liverpool, som de havde tabt til få år før.