Liam O”Brien

William Francis O”Brien blev født i Dublin den 5. september 1964

Den 14. august 1986 spillede Manchester United mod Shamrock Rovers i en testimonial kamp til fordel for Shay Brennan. Det var efter hans meritter i denne kamp, at Ron Atkinson købte Liam O”Brien for £50.000 i oktober 1986. Tidligere havde han spillet for Stella Maris og Bohemians. Hos Bohemians havde han været med til at vinde det irske mesterskab. Det skulle vise sig at være Ron Atkinson sidste spilleindkøb. inden han blev fyret som manager i november 1986.

Det var først efter at Alex Ferguson blev manager for Manchester United, at Liam O”Brien fik sin debut på førsteholdet. Det skete i en kamp mod Leicester City den 20. december 1986. Manchester United vandt kampen 2-0.

Liam O”Brien har en rekord for Manchester United, som han nok ikke er stolt over. Den 3. januar 1987 spillede Manchester United ude mod Southampton. Efter kun 85 sekunders spil blev Liam O”Brien udvist og derved den spiller som er blevet udvist tidligst i en kamp for klubben. Liam O”Brien kom alt for sent i en takning mod Mark Dennis og fik direkte rødt af dommeren. Kampen endte 1-1 på mål af Jesper Olsen. Kampen var Tony Gills debut for Manchester United og blev vist i tipslørdag.

Det blev kun til 17+19 kampe hvor han scorede 2 mål, inden Liam O”Brien i november 1988 blev solgt til Newcastle United for £275.000. Her blev det til 131+20 ligakampe og 19 mål inden han i januar 1994 blev solgt til Tranmere Rovers (169+12 ligakampe 12 mål) for £350.000. Senere kom Liam O”Brien til at spille for Cork City (27 ligakampe 4 mål) og Bohemians (7 ligakampe).

For Irland spillede Liam O”Brien 16 landskampe, den første mens han spillede for Shamrock Rovers. De næste 6 landskampe, mens kan spillede hos Manchester United.

I dag er Liam O’Brien assistent manager for St. Patrick”s Athletic F.C

Statistik:

ANNONCE