Henry Cockburn

Henry Cockburn blev født i Ashton-Under-Lyne den 14. september 1923.

Han kom i september 1943 til Manchester United fra Goslings F.C. som amatør spiller og blev professoral i august 1944. Jack Crompton kom også fra Goslings F.C.

Der blev spillet fodbold under krigen, disse kampe er dog ikke officielle. I sin første optræden den 20. november 1943, var han med til at vinde 6-3 over Trammere Rovers. Kampen blev afbrudt efter 85 minutter, men resultatet blev stående.

For Manchester United spillede han inder krigen 47 kampe og scorede 2 mål. Henry Cockburn var i 1944/45 sæsonen gæste spiller for Accrington Stanley, hvor han var med i 12 kampe.

Henry Cockburn var med i den første F.A. Cup kamp Manchester United spillede efter krigen, som blev spillet den 5. januar 1946 mod Accrington Stanley. Han var med til at vinde F.A. cuppen i 1948 og ligaen i 1951/52. I 1953 mistede han pladsen som halfback til en ung Duncan Edwards.
Det blev til 275 kampe for Manchester United hvor han scorede 4 mål.

Henry Cockburn fik sin debut på det engelske landshold dem 28. september 1946 mod Nordirland, på det tidspunkt havde han kun spillet 7 kampe for Manchester United. Samme dag spillede Manchester United mod Arsenal og her var han også med. Det er noget uforståeligt at man kan spille 2 kampe samme dag, det var jo ikke var tilladt at skifte ud dengang.

Jeg husker i nyere tid at Mark Hughes og Søren Lerby også spillede 2 kampe på samme dag, men Lerby sad nu på bænken i den ene.

Henry Cockburn fik i alt 13 landskampe. I 1950 var Henry Cockburn med i VM truppen. men kom ikke til at spille, det gjorde John Aston Snr, der blev den første der fik VM kampe, som Manchester United spiller.

I oktober 1954 kom han til at spille for Bury, hvor der blev til 35 liga kampe. Senere gik turen til Peterbourough United, Corby Town og Sankey’s (Wellington). Derefter fik han træner job i Oldham Athletic og Huddersfield Town.

Henry Cockburn døde i 2004, 80 år gammel.

Den gang Henry Cockburn spillede var der ikke de stor penge at tjene og det viser en anden spiller fra dengang, John Anderson der solgte sin F.A. Cup medajle fra 1948, til en privat samler for £500. Han havde aldrig haft så mange på sig før og var rørt til tårer.

Tilføjes om spillere med to kampe samme dag

Søren Lerby

Den 13. november 1985. Han startede klokken 15.30 (14.30 lokal tid) i Dublin i VM kvalifikation mod Irland. Spillede frem til det 59. minut hvor Jens Jørn Bertelsen “Sjønne” kom ind i stedet. Fluks i bruseren og med privat fly til Bochum.

Grundet trafikkaos må Lerby løbe de sidste 3 kilometer til stadion hvor han tager plads på bænken. Han kommer så ind i 2. halvleg for Bayern og spiller så vidt jeg husker okay. Lidt over 22.00 var det så fyraften.

I alt spillede han over 130 minutter da Bayern-Bochum var en pokalkamp der røg i forlænget spilletid.

Det hele skyldes en strid mellem Piontek/DBU og Bayern. Landskampen var lidt en formalitet da vi næsten var videre så Bayern mente de havde ret til ham. Lerby lavede så dette kompromis der blev en dyr historie for dem med privat fly til ham og Hoeness.

Gad i øvrigt godt se ham løbe 3 kilometer i dag

Mark Hughes

I et gammelt tipsblad fra november 1987, står det at den 11. november 1987 spillede Tjekkoslovakiet hjemme mod Wales og vandt 2-0.
Det resultat betød at Danmark kom med til EM. Kampen startede klokken 17.30 og Mark Hughes var med i hele kampen.

Samme dag var han med i en returkamp for Bayern München, hjemme mod Borussia Mönchengladbach i den tyske pokal turnering. Den første kamp i Gladback var endt 2-2.
Efter ordinær kamp var stillingen 1-1. Bayern München vandt kampen 3-2 efter forlænget spilletid. Der står ikke noget om, hvor længe Mark Hughes var med i den kamp.

Statistik:

ANNONCE