Danny Wallace

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den søn, 13/03/2005 - 16:40

Danny Wallace ©Getty

Skrevet af: 
Arne Madsen

David Lloyd Wallace blev født i Greenwick, London den 21. januar 1964.

Han kom til Southampton i juli 1980 og spillede her 253 ligakampe og scorede 64 mål.
Wallace fik sin debut hos Southampton i en kamp på Old Trafford i en alder af kun 16 år og 314 dage. På Southamptons hold kom han senere til at spille med de to tvillingebrødre Rodney og Raymound Wallace. Han fik hos Southampton sin eneste landskamp i 1986 for England.

I september 1989 købte Manchester United ham for £1.200.000, og han fik sin debut mod Manchester City den 23. september.
Wallace var en del skadet i sin tid hos Manchester United, men det blev dog til 70 kampe, og her scorede han 11 mål. Han var med til at vinde F.A. Cup-finalen i 1990 og fik også sin medalje, da vi vandt Europa cup Winners Cup-finalen i 1991, han sad dog på bænken i hele kampen.
I 1993 var han på lån til Millwall og spillede her tre kampe. I oktober 1993 købte Birmingham ham for £400.000, men det blev kun til 16 ligakampe og 2 mål. Han fik også i 1995 en ligakamp for Wycombe W.

De mange skader var måske et forvarsel om, at han i januar 1995 fik konstateret Sklerose. Det er en sydom der ikke kan helbredes, man kan kun håbe sygdomsforløbet går i stå for en periode, men det går altid tilbage for dem, der har denne sygdom.

Han fik den 17. maj 2004 en testimonial kamp på Southamptons hjemmebane St. Mary’s, hvor holdet spillede mod et all-stars-hold, hvor flere af hans tidligere holdkammerater var til stede, blandt andre Denis Irwin, Viv Anderson, Gordon Strachan, Paul Ince, Clayton Blackmore og Mark Hughes. Der kom 13.434 tilskuere til kampen, som endte 2-2, overskuddet gik til Danny Wallace.

Han har en søn Remi der har fået navn efter Manchester Uniteds Remi Moses.

Statistik:

Tag et blik ind i Manchester Uniteds stolte historie