Ventetiden er ovre

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Casper Heiselberg

14 august, 2010 - 15:37

Endnu en Premier League-sæson står for døren, og Manchester United skal tilbage på tronen, efter Chelsea brød djævlenes dominans tilbage i maj. Lad os tage et kig nærmere på sæsonen 2010/2011. 

Vi går en intens tid i møde. Og hvor vi dog bare glæder os! 

Nok har vi rodet rundt med en VM-slutrunde i løbet af sommeren, men vuvuzelaer og tomgangsfodbold på højeste plan har gjort trangen til intens og lynhurtig engelsk bold enorm.

Her på OldTrafford.dk er vi klar til en ny sæson. En sæson, hvor der er et hav af ubekendte.

Hvor står Manchester United i forhold til sidste sæson? 

Hvilken styrke kommer Chelsea med? 

Hvad kan et på papiret fremragende, og forstærket, Manchester City-mandskab stille op efter en lidt skuffende sidste sæson?

Hvad kan styrmand Cesc Fábregas udrette med Arsenal, når han træder ind på Emirates med et formodet tæthængende og hadsk pres over sin illoyalitet?

Hvor står de andre dark horses - og er Liverpool stadig helt ude af mesterskabskampen? 

Jeg vil nødig gøre mig alt for klog på, hvordan chancerne ser ud for mange af holdene. Ud over vores egne.

Mandag den 16. august går det løs. Hjemme mod oprykkerne fra Newcastle United. Det er en uhyre vanskelig første kamp. Primært, fordi det er helt umuligt at vide, hvor 'Toon Army' står. De var nærmest uhyggelig sikre i Championship i forrige sæson, og de kommer uden tvivl med en gejst, en selvsikkerhed og en lyst til at bevise, at de hører til i det fornemmeste selskab i engelsk fodbold. 

Men netop Manchester United kommer også for at bevise, at holdet har det, der skal til for at tilbagevinde trofæet. 

Her på hjemmesiden har fans skreget på erstatninger hele sommeren. Der har ofte været en nærmest panisk angst blandt en række af debattørerne på forummet over, at Sir Alex Ferguson endnu ikke har sikret en eller to verdensklassespillere til truppen. Jeg har været en af dem, der har taget det roligt. Måske lidt for roligt, men jeg har bare en - muligvis naiv - tiltro til den enhed, holdet er blevet.

Når jeg kigger på holdet, så ser jeg en stærk og ekstremt sammenspillet trup, der består af solide og fremragende spillere over hele linjen. 

Valencia er i hopla, Chicharito ligner en turboguldfugl, Berbatov kan stå over for sit helt store gennembrud, Cleverley har vist et gigantisk potentiale under pre-season, Scholes bliver ved med at finde sig selv, Nani kan blive ved at løfte sit niveau, Fletcher bliver stærkere end nogensinde (og det er stærk!), Evra er verdens bedste på sin plads, van der Sar er den stærkeste målmand, United kan have, og hvis forsvaret kan holde sig skadesfrit, så kan verdens ubetinget bedste forsvar, med ny kontrakt til Vidic, præsenteres. 

Og så har vi lige to ting mere. 

For den nuværende trup vil blive løftet af indbegrebet af United. Sjælen i klubben.

Truppen er et sammentømret team. Rooney skiller sig ud. Men ellers er der ikke mange, der gør. I hvert fald ikke sådan som Ronaldo, Fabregas, Drogba, Sneijder og Messi gør. Eller som et indkøb til 40 millioner pund ville gøre.

Det ligner United igen. Det minder måske stadig om et hold, der er afhængig af en enkelt spiller. Men det tror jeg ikke er tilfældet.

Der er nogle brikker, som skal falde helt præcist, hvis missionen om det fjerde mesterskab på fem år skal fuldføres.

Rooney skal præstere igen. Det er svært at kræve en sæson som sidste. Men han skal stadig lave 20 Premier League-mål. 

Antonio Valencia bliver en yderst vigtig arkitekt bag en stor del af målene. Han har så meget viljestyrke, og han er så pokkers uimponeret, at han tager mig med storm for hver eneste kamp. Han er så stærk, så klassisk, og han har så meget af den gejst, der er brug for i United. 

Den centrale midtbane skal kreere meget mere, stå for meget mere. Carrick skalfinde sit niveau igen. Han havde en decideredet miserabel sæson sidst, og nu må han vise, at han stadig er Premier Leagues mest pasningssikre mand sammen med sidemand Paul Scholes. Fletcher, Scholes og Carrick bliver ubetinget tre af de vigtigste mænd i alle vores angreb, når vi møder defensivt orienterede hold, der kun er ude på at ødelægge vores kontra- og lynhurtige omstillingsspil. 

Forsvaret behøves der næppe sættes mange ord på. Det er uhyre stærkt. Hvis en massakre dernede kan undgås, så bliver defensiven usvigelig sikker. 

En anden ting, der kan få en stor betydning, er, at truppen ganske givet vil være sulten igen. Tilgangen af en, på forhånd, skarp Chicharito og en – helt abnormt ukendt – Bébé vil give ekstra incitament til at præstere for de andre angribere. 

Og så fik holdet ikke sit mesterskab i sidste sæson, ligesom Champions League-fadæsen mod Bayern München stadig må gøre uhyre ondt for alle i og omkring klubben. 

Men...

Jeg melder mig gerne ind i det kor, der er gået helt op i det høje C som tenorer og savner en ægte kreatør på midtbanen.

Som jeg så det, var det det, der manglede på holdet i sidste sæson. Manden, bolden skal gå igennem i hvert eneste angreb, og som skal skabe det helt uventede ud af den ellers så forudsigelige situation. 

Özil bliver rygtet på vej igen og igen. Han er et glimrende bud på en spiller, der har potentialet, og som kan vise sig at være den spiller, holdet ikke længere i samme grad har i nummer 18. 

Mine bedste - og to eneste før transfervinduets åbning - bud er Gourcuff eller Hamsik. Men det virker ikke til, den store interesse er der. Derfor håber jeg virkelig, Sir Alex rammer plet med Mesut Özil, hvis han ender i klubben. 

Hvis holdet skal op og kunne afgøre det hele selv, så tror jeg, der skal en midtbanekreatør ind. En 10'er, der får sin naturlige plads umiddelbart bag angrebet. 

Og så bliver bredden vigtig. Jeg håber, vi får Cleverley, Chicharito, Fabio, Kiko og Smalling at se i vigtige roller. Ja, selv om jeg elsker at hade Gibson, så håber jeg, at han finder et højt niveau, hvor hans indvirken på selve spillet også får en rolle, så det ikke kun er hans få vellykkede skud udefra, der giver ham en - efter min mening - alt for høj rangering i hierarkiet. Og så skal vi selvfølgelig også se Bébé an.

Jeg ser dog bestemt ikke alle de ovennævnte forestillinger som urealistiske. Slet ikke.

Min tro går på, at det er sandt. Vi har måske brug for en kreativ force. Men ellers har vi holdet. Og selv uden den kreative ekstra force, så har vi spillerne til det, hvis de ellers præsterer. 

Scholes spiller ikke 50 kampe længere, men Carrick på sit højeste niveau har et ekstra gear. Fløjene så vi i løbet af sidste sæson få en fantastisk indvirken i mange tilfælde. Berbatov kan troppe op med de mest uvirkelige iscenesættelser, mens Rooney på sit bedste står for alle de roller, der skal til for at vinde trofæet tilbage. 

Jeg er ikke i tvivl om, at Manchester United har, hvad der skal til. 

Vi har lige slået Chelsea med 3-1. Chicharito er for god til at ville score sit debutmål med fødderne. Og så har vi et noget nær perfekt match mellem rutine og talent.

Lad det blive mandag. We'll show 'em. Ancelotti, are you listening...?