Fem ting, vi lærte af Southampton-kampen

Læsetid
3 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Rasmus Lykke Th...

03 december, 2018 - 12:09

United-fan foran St. Mary's Stadium ©Getty

Puha, sikke en sæson, Manchester United er ved at præstere. Specielt i Premier League. Selv den mest pessimistiske United-fan, ville nok ikke have troet på mig, hvis jeg før sæsonstart sagde, at klubben havde en negativ målscore og længere til nummer et end nummer 20 efter 14 spillerunder. Yet, here we are.

I lørdags mødte Manchester United et Southampton-hold, der ligger til nedrykning, og endnu har til gode at vinde en hjemmekamp i indeværende sæson. Alligevel lyder 2-2-resultatet mere positivt, end det burde. For United var bagud med to tidligt i kampen. Det er i øvrigt også meget sigende, at Southampton er så utilfredse med deres præstationer (selv efter at have hentet et uafgjort resultat mod "mægtige Manchester United"), at de har fyret træner Mark Hughes.

Men der er ikke kun negative ting at tage med fra kampen. Der er glimt af flotte spillerpræstationer samt store kampe og turneringer at se frem imod.

Der skal satses alt på Champions League og FA-Cuppen

Manchester United har i skrivende stund otte points op til top fire. Det lyder vel ikke som så meget, vel? Men kigges der på præstationerne i Premier League i denne sæson, ser det mere end svært ud at nå målsætningen om en top fire-placering efter 38 spillerunder. 

I stedet for at håbe på et julemirakel, vil jeg hellere fokusere på, at der er to turneringer, vi stadig er med i.

I Champions League har vi resultatsmæssigt gjort det fremragende. Et nederlag til Juventus og en uafgjort til Valencia er ikke ideelt, men heller ikke skandaløst. United er videre til ottendelsfinalerne i turneringen med en kamp tilbage. Og det er vigtigt. Jeg siger ikke, at United vinder turneringen, men jeg afviser ikke, at holdet kan levere til dybt ind i slutspillet. Man skal i hvert fald aldrig sige aldrig med "The Special One" ved roret.

Derudover er FA-cuppen lige på trapperne. En traditionsrig turnering, kun Arsenal har vundet flere gange end Manchester United. Med gode lodtrækninger og bedre præstationer, end vi er vant til at se, er der ingen grund til, at United ikke skal kunne redde sæsonen med en FA Cup-triumf. Jeg tror på det.

Midtbanespillere skuffede i midterforsvaret...

Til lørdagens kamp mod Southampton spillede United med en trebackskæde, bestående af Nemanja Matic, Phil Jones og Scott McTominay. Kun én af disse er faktisk forsvarsspiller. Og præstationen var ikke succesfuld - specielt ikke for de to midtbanemænd, McTominay og Matic.

Matic blev overløbet og forvirret af Nathan Redmond, mens McTominay så forvirret til fra den defensive rolle, og fik aldrig noget aftryk på kampen. 

Hverken Chris Smalling eller Eric Bailly var i truppen til dagens kamp, på trods af de aldrig var meldt skadede eller karantæneramte. De, og Marcos Rojo, der sad på bænken, må virkelig undre sig over, hvad de har gjort for at pisse Mourinho så meget af. For Matic og McTominay er ikke bedre forsvarsspillere end dem. 

...men Phil Jones gjorde en god figur

På det sidste har vi flere gange på OldTrafford.dk rost Phil Jones for hans præstationer de seneste par kampe, heraf specielt hans "eventyrlystne" spillestil. Englænderen spiller med risiko, engagement og fanden-i-voldskhed, hvilket netop er en mangelvare på Manchester United-holdet.

Jones leverede ikke perfekt i lørdags, men det er heller ikke nemt, når man er ude af kamptræning, og ens forsvarsmakre er midtbanespillere. Det er ærgerligt, at Victor Lindelöf er blevet skadet, for jeg tror virkelig, Jones og ham ville komplementere hinanden godt.

Svenske Lindelöf spiller med ro og forudseenhed, men mangler netop den risiko og engagement, Phil Jones har. Det er selvfølgelig ærgerligt, at Phil Jones er skadet ni måneder på et år, men når han endelig er klar, kan han levere, som han har gjort de seneste par kampe.

Det er helt sikkert ønsketænkning at håbe på, at han er klar, når Lindelöf kommer tilbage. Men jeg håber. For jeg tror, den svensk-engelske duo kan være vejen frem.

Paul Pogba

Paul Pogba banens værste. Igen

Dette punkt er virkelig et, jeg ikke havde lyst til at skrive. Men jeg kan ikke lade være. Det virker som om, Pogba kun spiller, fordi han har kostet mange penge. Han smider bolden væk praktisk talt hver gang han har bolden, han er idéløs, en hæmsko for offensiven... I har alle hørt det før.

Men hvorfor gør Mourinho ikke noget ved det? Hvis han giver de unge spillere pause i tide og utide, hvorfor så ikke også give Pogba én? Hans skamfulde præstationer de seneste par måneder berettiger ham ikke til en fast plads i Uniteds startopstilling.

Jeg tror i øvrigt også, Fred og Andreas Pereira tænker over, hvad de har gjort galt. Ingen af dem har spillet en perfekt sæson, men det har Pogba, Fellaini, Matic og Herrera jo heller ikke? Jeg mener, det er tid til at ryste posen. Pogba skal ikke sælges, for han kan være så god. Så ufattelig god. Det ser vi tit, når han spiller for Frankrig. Men vi ser det sjældent for Manchester United. 

Vi kan (og skal) vinde mod Arsenal

Det virker helt absurd at skulle forsvare, hvorfor Manchester United har en chance for at slå Arsenal på hjemmebane. Men som sæsonen har forløbet, virker det nødvendigt. For Arsenal spiller strålende fodbold under Unai Emery, og kronede det senest med en sejr i et fremragende North London-derby i går.

Men faktum er, at Manchester United kun har tabt én af de seneste fem kampe mod Arsenal. Senest vandt United 2-1 hjemme mod et Arsenal-hold, der dog var reservespækket, men historien må da trods alt give håb. Mourinhos mandskab har det med at gøre det bedre i de større kampe, og denne er vigtig.

Hvis United vinder, er der kun fem points op til top fire, og selvom jeg ikke mener, top fire er videre realistisk, er kampen vigtig for at bevare håbet om top fire-ambitionerne.

Målscorer fra Southampton-kampen, Ander Herrera, udtalte, at Arsenal-kampen skal spilles som en finale. Og han har ret. Og det er ikke på grund af top fire-bestræbelserne, men mere for at få en positiv oplevelse i en sæson, der virkelig mangler en.