Fem ting vi lærte af Chelsea-kampen

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Rasmus Lykke Th...

12 august, 2019 - 13:21

Så skete det endelig. Premier League er tilbage. Sæsonen i fjor skal revancheres med en bedre en af slagsen, og den startede i går. Dog var det ikke umiddelbart en nem modstander, Manchester United stod overfor til at starte med.

Det var sidste års nummer tre og Europa League-vindere, Chelsea. Derfor var det vigtigt, at United kom ud på Old Trafford og lavede et statement mod en af konkurrenterne. Det var vi mange, der håbede, der kom. Men det, der rent faktisk kom i gårsdagens kamp var noget, de færreste havde forventet.

Men hvad lærte vi egentlig af gårsdagens 4-0-sejr over Chelsea? Det kigger OldTrafford.dk nu lidt nærmere på, hvor vi giver fem ting, vi lærte af sæsonpremieren.

Harry Maguire

Harry Maguire er vores nye forsvarsleder

Sidste sæson havde Manchester United blot syv clean sheets og lukkede rekordsættende 54 mål ind i sidste sæson. I dag stod den på 4-0, et clean sheet og en flot, flot forsvarspræstation. Den fortjeneste skal selvfølgelig afskrives til hele forsvaret, men der er en mand, der kontrollerede det hele.

På trods af, at det var David de Gea, der havde anførerbindet på, var det den nye debutant Harry Maguire, der dirigerede med forsvaret. Victor Lindelöf ligner en endnu bedre version af sig selv end han var sidste sæson, og makkerparet mellem ham og Maguire ligner et af de skarpeste i ligaen.

Gary Neville beskrev det måske perfekt på Twitter: "Jeg elskede Maguire i går. Top midterforsvarere er rolige, bruger ikke tid på at have hovedet i r*ven, vinder dueller, er rolig på bolden, dækker for andre og leder ved eksempel. Det er tidligt, men han demonstrerede alle de kvaliteter. Ingen tegn på, at Old Trafford eller prissætningen stressede ham."

Maguires personlige præstation var noget nær perfekt. Han havde syv clearinger (som var flest i kampen), fire bolderobringer (også flest i kampen), 86% succesfulde afleveringer, vandt fire ud af seks hovedstødsdueller. Og så, bare lige for at drage Virgil van Dijk-parallelen - så blev han ikke driblet forbi en eneste gang. 

Det er selvfølgelig at overdrive, når man sammenligner ham med Virgil van Dijk. Så god er han naturligvis ikke - det er der næppe nogen, der er. Men han kan udvikle sig til at få samme betydning for dette United-hold, som Van Dijk har for Liverpool, og det er alle millionerne værd.

Paul Pogba

En svækket midtbane dominerede

Det har været et stort tema i sommerens transfervindue, at Manchester United har hungret efter en central midtbanespiller - eller endda måske to. United fik dog aldrig den midtbanespiller, så i dag bestod midtbanen af Paul Pogba, Scott McTominay og Andreas Pereira.

Paul Pogba er naturligvis et stjernenavn. Men modsat de fleste andre stjerner, er det ikke altid, at Pogba vælger at tage stjerneniveauet med til kamp. Pereira har aldrig for alvor imponeret i United-trøjen, og Scott McTominay var bænkevarmer sidste sæson.

På forhånd lignede det ikke en midtbane, der ville kontrollere begivenhederne på Old Trafford. Ikke desto mindre var det tilfældet. På trods af, det næppe er hans bedste position, imponerede Pogba i noget, der nærmest lignede en 6'er-rolle, hvor han agerede som dybtliggende playmaker.

Foran ham løb Scott McTominay, Andreas Pereira og Jesse Lingard rundt og dikterede det høje pres, som United havde stor succes med. Jorginho, Kovacic og kompagni havde aldrig et roligt øjeblik på bolden, og en ellers spændende Mason Mount kom aldrig for alvor ind i kampen på grund af dette.

Der er dårligt en United-fan, der mener, at denne midtbanekonstellation er optimal. Det er den ikke. Men måske står det ikke så slemt til, når den føromtalte midtbane kan dominere en direkte konkurrents ditto. 

Aaron Wan-Bissaka

Højrebackskvalerne er væk

Han har imponeret stort i preseason og var eminent i sidste sæson fra Crystal Palace, så at Aaron Wan-Bissaka imponerede i går mod Chelsea var måske ingen overraskelse. Men hvor er det alligevel fedt at se, at United endelig har fået en højreback på eliteniveau.

Jeg ved godt, at Antonio Valencia havde en sæson eller to, hvor han måske var blandt verdenstoppen på den position. Men det føles anderledes med Wan-Bissaka. Han er ikke mere end 21 år, og han spiller med en modenhed som en 28-årig.

Som vi selv skrev i vores karaktergivning, skal han arbejde på sine offensive aktioner, hvor han aldrig udgjorde samme trussel, som Valencia gjorde, da han var på sit højeste. Men det, vi ikke får i offensiven, får vi i defensiven.

Hvad enten han stod overfor Pedro, Ross Barkley, Christian Pulisic eller en hel fjerde, var der ingen, der formåede at komme forbi ham. Han er utrolig dygtig i placeringsevnerne og er nærmest upasselig i en-mod-en-situationer. 

Manchester United-fans er spændte på, hvad Wan-Bissaka kan give dem. Det er forståeligt. Fortsætter han dette, har United sikret sin højreside for de næste ti år. Og det er alle 50 millioner pund værd.

Rashford bringer United foran mod Chelsea

Marcus Rashford har bygget på

Han udtalte selv efter kampen, hvordan de tre trænere, han har haft, har påvirket hans spil. Van Gaal gav ham tålmodigheden og chancen som ung, Mourinho gav ham spilforståelsen, og nu virker det som om, at den tidligere angriber Ole Gunnar Solskjær har givet ham "killer"-instinktet som angriber.

Det killer-instinkt så vi, da han smadrede straffesparket op i venstre målhjørne til en uhyre vigtig 1-0-scoring. Vi så også killer-instiktet, da han presset af Azpilicueta iskoldt passerede Kepa i målet til 3-0 som det letteste i verden.

Det er altid fedt, at se sin angriber score to mål og komme i gang med sæsonen. Rashford leverede dog en større præstation end det. Ham og Anthony Martial fortjener stor ros for det presspil, der skabte kontrachancer og, deraf, mål. 

Vigtigt er det for United, at Marcus Rashford tager skridtet fra supertalent til superstjerne. Og det ser ud til, at han er godt på vej. Han har i hvert fald alle egenskaberne til det, og i går spillede han en kamp, der var en superstjerne værdig.

Frank Lampard

4-0 var måske ikke retvisende

Det er fantastisk at vinde 4-0 i sæsonpremieren over en direkte konkurrent som Chelsea, og et resultat som dette sender naturligvis et stort signal til resten af top seks-konkurrenterne. Men resultatet var misvisende.

Faktisk var Chelsea klart bedst i første halvleg, og havde i kampen tre forsøg på træværket. Specielt venstrebacken Emerson havde flere fine forsøg, som enten ramte overlæggeren eller tvang David de Gea ud i flotte redninger.

Chelsea havde mest boldbesiddelse, flest skud og flest angreb. Omend Chelsea ikke spillede sig til mange store chancer, havde de store dele af spillet i første halvleg. Det betyder dog ikke, at Manchester United ikke fortjente sejren.

Udeholdet var stort set en intetfaktor i anden halvleg, og Manchester Uniteds pres- og kontrafodbold ødelagde Chelseas spil og skabte de tre mål i anden halvleg.

Konkluderet set er det lækkert at have Premier League tilbage. Specielt, når man vinder 4-0 over Chelsea i premieren. Næste uge venter endnu en stor kamp ude mod Wolves. Der skal United være endnu bedre, end de var i går. Og heldigvis er der masser af ting, vi kan tage med fra kampen mod Chelsea.