Redaktørens klumme: Sorte september vækker forståelig bekymring

I et ny format forsøger OldTrafford.dks redaktør på månedlig basis at tegne med lidt større pensler end hurtige takes på sociale medier, som der naturligvis skal være plads til, men som bringer sindet i kog – særligt efter nok en rædderlig United-præstation. 

Fire hjemmekampe i streg med bare en sejr til følge. Det er rimeligt, at alarmklokkerne bimler og bamler over Old Trafford og Carrington, hvor United-spillere og stab har deres daglige gang. Det er slet og ret ikke godt nok. Men ikke nok med at resultaterne svigter. Præstationerne har i flere kampe ikke været til mere og læg dertil, at to sejre ude mod Wolves og West Ham blev hevet hjem med det yderste af fingerspidserne, og det er svært at se, hvornår spillet bliver bedre.

Andy Mitten er en af de personer, der ved mest om, både hvad der foregår blandt klubbens spillere og stab, men som også gør en dyd ud af at have en finger på pulsen i forhold til stemningen blandt klubbens matchgoing fans. Han fortæller, at der blandt de mere moderate af dem, dem der ikke med det samme kræver trænerfyringer, begynder at være en skepsis overfor Ole Gunnar Solskjær.

Det gjorde han i seneste udgave af The Athletics podcast “Talk of The Devils”, ligesom journalisten i sin optakt til lørdagens kamp mod Everton er inde på det samme. Det her er Ole Gunnar Solskjærs hold, han har bygget det op over næsten tre år, og det vrimler med klassespillere, men der er noget, der bare ikke fungerer. Det er derfor rimeligt, at presset lige nu er større end nogensinde før.

Og når vi snakker om klassespillere, skal vi vende den største af dem alle: Cristiano Ronaldo. Den hjemvendte stjerne begynder at dele vandene. Der kan ikke sættes en finger på antallet af mål, men flere fans og journalister peger på, at han hæmmer Uniteds spil.

Jonathan Wilson fra The Guardian har været inde på det fra dag 1, efter Ronaldo blev signet, og uanset om man er enig med ham eller ej, så tyder Cavanis seneste optrædender på, at det klæder holdet en smule mere med den uruguyanske angriber på toppen. 

Efter kampen mod Villareal, hvor Ronaldo sikrede en fest på Old Trafford og i Manchester, var Jonathan Wilson igen inde på Ronaldos manglende evne – eller måske lyst – til at presse. Men Wilson peger også på et problem, som er mere grundlæggende og daterer sig længere tilbage end indkøbet af den portugisiske verdensstjerne: Uniteds midtbane.

Centralt kan United spille med McFred, Paul Pogba, Nemanja Matic og så er der en hollænder også, men Uniteds stab vurderer, at Donny Van De Beek ikke har niveauet. Det må være den logiske slutning ovenpå et års tid i klubben, hvor den tidligere Ajax-mands spilletid i bedste fald har været begrænset.

Uanset hvordan Solskjær sætter midtbanebrikkerne sammen på taktikbrættet, kan der sættes store spørgsmålstegn. McTominay og Fred er den mest benyttede, og det er nok i mangel af bedre. Der er tidlige tegn på, at modstanderne – selv midterholdene i Premier League – har læst, hvordan man vinder et midtbaneslag mod de to og dermed får overtaget i kampen.

Som Jonathan Wilson bemærker: “Uanset hvad manageren hedder, forsvinder Uniteds midtbaneproblemer ikke.”

Hvad så nu, kære Ole?
Nu kommer der en landskampspause på 14 dages tid, inden der igen står Premier League-fodbold på programmet. Og hvor er det hamrende irriterende at gå på pause med endnu en åndsvag en præstation og med et ikke ubrugeligt – men stadig for ringe – resultat mod Everton.

Pilen peger i de næste 14 dage den helt forkerte vej for Solskjær og staben, der bliver nødt til ihærdigt at bruge tiden på at finde løsninger. Lige nu dufter det for meget af dejavú, og hvis historien fra post Sir Alex Ferguson-tiden fortsætter med at køre i forfærdelig ring, har United spillet sine chancer for et mesterskabskandidatur ud, før der står 1. december i kalenderen.

Tiden fra landskampspausen slutter og så til den 1. december bliver ‘make or break’ i den her sæson. I ligaen står der blandt andet Leicester, Liverpool og Manchester City på programmet, ligesom den videre færd i Champions League kommer på prøve. 

Indtil da kan vi som fans vel ikke gøre så meget andet end at håbe alt, hvad vi kan på, at der bliver fundet løsninger. At spillet blive bedre og resultaterne stabile. For uanset om man er på Ole Gunnar Solskjærs vogn eller ej, er der noget, der tyder på, at der kommer til at ske én af to ting: Spillet bliver bedre, og resultaterne det også – eller, det fortsætter som nu, og vi kommer til at kigge frem mod et forår, hvor der står fyreseddel til Ole skrevet over det hele, og vi diskuterer hvilken manager, der skal til for at løfte klubben tilbage til toppen.

Og det sidste er der vel næppe nogen, der orker endnu en gang?

Spillermaterialet er til mere, end vi ser nu, og Ole Gunnar Solskjær er ikke så stor en legende i klubben, at han ikke kan kritiseres. Det kan han, og det bør han blive. Men det er også Manchester United, klubben der flere gange har rejst sig, når det så mørkest ud. Det har nordmanden været med til – og hvor ville det være smukt at se det endnu en gang. Og så et par gange efter det.

Som Gary Neville siger: “I Manchester United gør man ikke tingene på den nemme måde.”

 

PS. Det er IKKE et problem, at Ole Gunnar Solskjær griner efter en dårlig fodboldkamp. Han er et menneske som os andre, og vi reagerer på de impulser, vi får – andet er usundt. Som Robin Van Persie engang fik at vide: “We are not in medieval times.”

 

Forrige artikel

Solskjær skuffet over ét point efter 'god' første halvleg

Næste artikel

Park til United-fans: Stop med at synge om 'hundespisning' i min sang

ANNONCE