Fem ting, vi lærte af Bournemouth-kampen

Læsetid
7 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Jonathan Damm S...

05 november, 2018 - 16:40

United-spillerne jubler efter sen scoring mod Bournemouth ©Getty

Hver uge ser vi hos Oldtrafford.dk tilbage på runden, der gik. I weekendens kamp mod Bournemouth hev United en tiltrængt sejr hjem efter en sen scoring af indskiftede Marcus Rashford. Der er fortsat mange spørgsmålstegn omkring Manchester United, men Mourinho og co. begynder efterhånden også at besvare nogle af dem.

Det kunne nærmest ikke blive værre, da United i slutningen af september måned tabte med 3-1 til West Ham. Fans såvel som eksperter stod i kø for at pointere alle de ting, som var galt i Manchester United. Man spillede ikke godt, resultaterne udeblev, og der så heller ikke ud til at være styr på de interne linjer. Det syntes blot at være et spørgsmål om tid, før klubbens manager, José Mourinho var fortid i klubben.  

Mourinho er dog fortsat at finde i klubben og i kølvandet på al krisesnakken har man faktisk formået sidenhen at komme ind i en mindre stime. Siden kampen mod West Ham har man samlet 10 point sammen for de sidste 4 kampe - det samme som City og 2 point flere end Liverpool.

I weekendens kamp mod Bournemouth blev det til endnu en sejr, og United ser efterhånden ud til at have fået sat en stopper for problemerne - for nu i hvert fald. 

Så hvad er det, der har ændret sig? Oldtrafford.dks skribent, Jonathan Damm Seldorf giver her sit bud på 5 ting, som kampen mod Bournemouth lærte os. 

1. United kom igen dårligt fra start 

United har haft for vane at komme dårligt fra start i denne sæson og weekendens kamp mod Bournemouth var ingen undtagelse. Da Callum Wilson bringer hjemmeholdet foran efter 11 minutters spil er det sjette gang i sæsonen, at United kommer bagud i en Premier League-kamp.

Der synes at være et generelt problem med Uniteds indstilling til kampene. To gange i sæsonen har man formået at ankomme for sent på stadion til en kamp i forbindelse med Champions League, og det symboliserer egentlig meget godt problemet på banen. Man er bare ikke klar fra start.

Mourinho udtale efter kampen, at man var heldig med ikke at være bagud med 4 mål ved pausen. Og selvom det muligvis er en overdrivelse, har han bestemt ret i, at Bournemouth var klart bedst i første halvleg. United var til tider presset i bund og Bournemouth havde let ved at skabe chancer.

United blev dog væsentligt bedre, som kampen skred frem og det i takt med, at man selv rykkede sig længere frem på banen. United har været klart bedst i denne sæson, når man har skulle jagte et mål. Man sidder derfor og undrer sig over, hvorfor United tilsyneladende insisterer på at starte hver eneste kamp ud med et så defensivt udgangspunkt.

Det kan formentlig hænge sammen med, at Mourinho ikke stoler på sit forsvar og derfor føler behov for at have mange mand bag bolden. Det defensive fundament har da også været usædvanligt skrøbeligt i denne sæson - med 18 mål indkasseret i de første 11 kampe, har United således haft det sjette dårligste forsvar i ligaen.

Men med undtagelse af 3-0 nederlaget til Tottenham, har Uniteds forsvar, i min optik, været klart bedst tjent med, når man selv har taget teten og spillet offensivt. Det kan derfor ærgre en, at man stadig skal bruge første halvleg af hver eneste kamp på selv at nå frem til den konklusion. 

2. Mourinho er ved at finde sin stamme 

Mourinho i snak med sit trænerteam

Mourinho var lang tid om at finde frem til sin idealopstilling, men efterhånden ser han ud til at have fundet en stamme af spillere, som han har tillid til. 

Kampen mod West Ham markerede, som nævnt, lidt af et vendepunkt for Manchester United. Siden har man ikke tabt i ligaen, og hvis man ser på, hvilke spillere, der har figureret i startopstillingen i kampene siden da, begynder der efterhånden at tegne sig et mønster.

Mourinho ser - med andre ord - ud til at have fundet en gruppe af spillere, som han stoler på - og det er faktisk lidt overraskende, hvem det er. 

På trods af vedvarende problemer nede i forsvaret, ser det ud til, at Young, Lindelöf, Smalling og Shaw nu udgør Mourinhos foretrukne forsvarskonstellation - og det er efterhånden også på tide, at United fik styr på, hvem der skulle udgøre det faste forsvar i klubben.

Mourinho har tidligere sat pris på at have en fasttømret bagkæde, som spiller hver eneste gang, og det ser ud til, at han nu endelig har fundet frem til den i United, selvom der formentlig ikke var mange, som inden sæsonen gik i gang, havde forestillet sig, at det netop skulle være de 4, som skulle ende med at vinde Mourinhos tillid.

Længere fremme på banen, har der med enkelte udskiftninger fra kamp til kamp også været en grundlæggende kontinuitet i valgene til startopstillingen. Her er det ikke så overraskende, at Matic og Pogba er sikre startere hver gang. Selvom Mourinho personligt har haft sine kampe med Pogba, er han ikke til at komme udenom og foruden de Gea, er han formentlig det første navn på holdkortet. Pogba har været blandt Uniteds bedste i denne sæson og var det igen mod Bournemouth.

Den sidste plads på midtbanen ser til gengæld ud til stadig at være til forhandling. Fred fik chancen mod Bournemouth men greb den ikke rigtigt, hvorimod Ander Herrera fik stor ros af Mourinho efter kampen for sit indhop.  

Oppe i front er måske det punkt i United, hvor det stadig synes at være mest oppe til diskussion, hvem der skal spille fra start. Der har dog også været faste gengangere på det seneste og her er det måske lidt overraskende at se, at det netop er spillere som Juan Mata og Anthony Martial, som har bidt sig fast i startopstillingen.

Inden sæsonen gik i gang, havde jeg selv forventet at se Sanchez, Lukaku og Rashford udgøre fronttrioen, men ingen af de tre har for alvor set skarpe ud på det seneste. Nu har man to kampe i træk spillet uden Romelu Lukaku fra start - og vundet.

Jeg tror dog ikke, at der er nogen tvivl om, at Lukaku stadig er at finde i Mourinhos idealopstilling, og at han helst så, at man fik gang i den store belgier igen, men det kræver lige pludselig en indsats fra Lukaku, hvis han skal tilbage på holdkortet igen.

Rashford gjorde et godt indhop i weekenden og vil helt sikkert have spillet sig tættere på startelleveren med sit forløsende sejrsmål, hvorimod Sanchez' præstation ikke syntes at ændre det store på hans plads i hierarkiet.  

Så der er fortsat spørgsmålstegn omkring angrebet. Men får man til gengæld løst dem, har Mourinho lige pludselig formået at gå fra at være i totalt vildrede omkring sin idealopstilling til rent faktisk at have fundet sit hold. 

3. Indskifterne blev afgørende 

Rashford jubler sammen med Herrera og Lingard efter sin scoring mod Bournemouth

Selvom der efterhånden begynder at blive lagt billet ind på flere og flere af pladserne i startopstillingen, så er der, som nævnt, stadig enkelte pladser tilbage, som er op til forhandling. Og det er den sidste plads på midtbanen og pladserne oppe i front. 

Mod Bournemouth fik både Ander Herrera og Marcus Rashford godt 35 minutter hver at imponere i - og begge spillere greb chancen. Jesse Lingard fik et lille kvarter til sidst i kampen og er også ved så småt at spille sig tilbage i varmen efter sin skadespause. 

Ander Herrera gik ind og stabiliserede mitbanen og leverede den balance, som Mourinho så kraftigt efterspørger af sine midtbanespillere. Han var både energisk og taktisk klog og United fik meget bedre fat i kampen efter hans indhop. Han kan meget vel været at finde i sartopstillingen til midtugens Champions League-kamp i Torino. 

Marcus Rashford så også tændt ud. Han var udfordrende i sit spil og virkede opsat på at imponere. Den unge englænder har haft en svær sæson indtil videre og har ikke formået endnu at leve op til forventningerne, som hans nye trøjenummer 10, berettiger til. 

Der er dog ingen tvivl om Rashfords talent, og iddelt set ser jeg ham også som en af de spillere, som Mourinho ønsker at bygge holdet op omkring. Det var derfor forløsende - både for ham selv og for José Mourinho - at han kom ind og fik så afgørende en betydning for kampen. 

Indskiftningernes betydning vidner om bredden i Uniteds trup, men der må også rettes en stor ros til Mourinho for at ramme plet med sine udskiftninger. 

4.  Man bliver nødt til at forlænge med Martial

Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om, at man bliver nødt til at forlænge aftalen med Martial. Franskmandens kontrakt med klubben udløber allerede til sommer, og det bør være en topprioritet at blive enige med den 22-årige kantspiller om en forlængelse. 

Martial lignede ellers en færdig mand i klubben i sommer. Martials agent havde været ude at sige, at han ønskede at skifte, og Mourinho syntes at være parat til at sælge. Eftersigende var der dog folk i ledelsen, som ikke ville give slip på Martial, da han blev anset for at være et prestigekøb.

I aftalen med Monaco, blev der indskrevet en klausul i kontrakten, som skulle sende ekstra penge Monacos vej, såfremt Martial skulle gå hen og vinde Balon d'or, hvilket fortæller lidt om de forventinger, som der var til spilleren, da man hentede ham til klubben. 

Trods de massive forventinger har Martial dog ikke for alvor formået at overbevise José Mourinho og derfor er det egentlig også overraskende, at Martial for tiden er Manchester Uniteds vigtigste offensive spiller. Han har for alvor grebet den chance, som pludselig faldt for hans fødder, da Lingard var skadet og hverken Rashford, Sanchez eller Lukaku imponerede.

Og nu kan man kun sidde tilbage og glæde sig over, at der var nogen, som stillede sig i vejen for et salg i sommerpausen.

Der har aldrig været tvivl om Martials enorme potentiale, men franskmanden har ofte fået skudt i skoene, at hans mentalitet ikke var stærk nok til at få forløst det potentiale. Nu har han imidlertid scoret 5 gange i de sidste 4 Premier League-kampe og har været en af Uniteds vigtigste spillere i en svær periode for klubben. Martial viser med andre ord, den helt rette mentalitet for tiden.

Martial har ganske rigtigt haft perioder med udsving i sin karriere, men han er stadig også kun 22 år og potentialet er fortsat enormt. Hvis ikke man får forlænget Martials kontrakt, vil der med garanti være klubber, som gladeligt vil overtage ham - og hvis han en dag går hen og vinder Balon d'or med en anden klub, må man sidde tilbage og ærgre sig i United over, at man ikke gav ham mere tillid. Hans potentiale berettiger til en kontrakt.

Få det nu bare gjort!   

5. Vindermentaliteten er på vej tilbage i truppen

Sejren betød, at man nu er ubesejret i de seneste 4 Premier League-kampe. Med lidt held og lidt mindre tillægstid mod Chelsea, havde man stået med 4 sejre efter 4 kampe. United er ved at finde tilbage på sporet igen og bemærkelsesværdigt er det, at sejren mod Bournemouth endnu en gang kommer i hus efter, at man ellers er kommet bagud.

United starter stadig ikke kampene godt, men i modsætning til tidligere i sæsonen, giver man ikke op, når man er kommet bagud. 

Mod Newcastle kæmper man sig tilbage efter at være kommet bagud 2-0, mod Chelsea, kæmper man sig tilbage og er ved at vinde kampen, efter også at være kommet bagud og igen mod Bournemouth jagter man til det allersidste den forløsende scoring, som kan sikre en de tre point.

Det vidner om en fightervilje og en vindermentalitet, som man tidligere har forbundet med United. Man nægter at give op og ser ud til at have fået troen tilbage på, at man kan vinde kampene, selvom, at man er kommet bagud. 

Det er positive takter, som man bestemt kan tage med sig. Nu mangler vi bare at være i stand til også at starte kampene godt. Hvem ved, hvad det så kan føre til?