Manchester United tabte et vigtigt skridt til Manchester City i Premier League, da klubben søndag aften led et 1-0-nederlag til Chelsea. Kampen gjorde os samtidig lidt klogere på, hvor United står som hold en lille tredjedel inde i sæsonen.
Her er fem nedslagspunkter fra det blot andet nederlag i siden august.
1) Udebaneformen mod topholdene er bekymrende ringe
Manchester United har et alvorligt problem, når de møder top seks-hold på udebane. Siden José Mourinhos ankomst, er det blevet til fire nederlag, tre uafgjorte og en målscorer på 1-9 i syv kampe. Det er slet og ret uholdbart, hvis man vil vinde det engelske mesterskab.
Kampen mod Chelsea var et nyt eksempel på, at Mourinhos spillestil med en tætpakket defensiv og satsninger på kontrastød ikke virker på udebane mod de bedste hold i England. Status efter 90 minutter var ti forsøg på mål, hvor af blot to var inde for stolperne. Til sammenligning havde Chelsea 18 chancer med otte inden for rammen.
Det var vel at mærke mod et hold, der kom fra en midtugekamp mod Roma med et 3-0-nederlag i bagagen og som en direkte konsekvens af et hullet forsvar havde skrottet David Luiz.
Bonusinfo: Mourinhos ringe udebaneform mod de nærmeste rivaler strækker sig helt tilbage til tiden i Chelsea. Den 54-årige portugiser indledte den kedelige stime med et 3-5-nederlag til Tottenham i januar 2015.
2) Defensiven vakler
På papiret er Manchester Uniteds forsvar kommet flyvende fra start. Således har man lukket fem mål ind i Premier League, mens David de Gea kun én gang har hentet bolden ud fra nettet i Champions League.
Alligevel må søndagens nederlag vække bekymring hos Uniteds trænerstab. Fra start til slut så forsvarstrioen Chris Smalling, Eric Bailly og Phil Jones rystende usikre ud. Og United var heldige, da kampens dommer tildelte Jones et frispark, efter han i en duel med Alvaro Morata på elegant vis sparkede bolden i eget mål.
Samtidig var Uniteds wingbacks i form af Ashley Young og Antonio Valencia ganske ufarlige længere fremme på banen, hvilket besværliggjorde det offensive opbygningsspil.
Det er langt fra første gang i sæsonen, at Uniteds defensiv har vaklet. Det værste eksempel var kampen mod Huddersfield, hvor man indkasserede to mål mod oprykkerholdet.
En af forklaringerne på, at det ikke er gået mere galt end som så, er utvivlsomt, at David de Gea lige nu er verdens bedste målmand.
3) Vi mangler Pogba
Paul Pogba har ikke spillet siden september, hvor han mod FC Basel måtte forlade banen med en skade. Efter den seneste måned står det klart, hvor meget United savner ham på midtbanen.
Med tilgangen af Nemanja Matic var vejen banet for, at den 24-årige franskmand foruden de defensive forpligtelser kunne rykke længere frem på banen og i højere grad indtage positionen lige bag angriberne, hvor han strålede i Juventus.
Det sås tydeligt i starten af sæsonen, hvor United i et større omfang end tidligere i post Ferguson-æraen dominerede spillet på midtbanen.
Efter Pogbas skade er Matic kommet på overarbejde og kæmper nu en forgæves kamp med at fastholde bolden længe nok til at kunne bygge et angreb op.
Ander Herrera har efter sidste sæsons magtdemonstration været en skygge af sig selv. Marouane Fellaini er på trods af et generelt formløft ikke i nærheden af Pogbas eller Matic’ niveau. Og Michael Carrick glimter i sit fravær – om det er fordi han er skadet eller slet og ret ikke længere har niveauet, ved kun Mourinho.
4) Vi savner Zlatan
Zlatan Ibrahimovic har ikke spillet en kamp siden foråret, hvor han blev alvorligt knæskadet i Europa League mod Anderlecht.
I starten af sæsonen var savnet til at overse på Old Trafford, da Romelu Lukaku bankede mål ind på stribe. Efter den seneste landsholdspause er billedet dog vendt, især i Premier League hvor United blot har scoret to mål de sidste fire kampe.
Der er intet odiøst i, at en spiller som Lukaku løber ind i en måltørke. Det gør de fleste topangribere. Problemet er imidlertid, at resten af Uniteds offensiv har været grænsende til det impotente i oktober.
I min optik er Henrikh Mkhitaryan den største skuffelse og ligner efterhånden en armensk udgave af Shinij Kagawa. Men også Marcus Rashford og Anthony Martials seneste præstationer bevidner om, at de fortsat er langt fra den absolutte elite af offensivspillere.
Derudover er det mig en gåde, at Jesse Lingard fortsat er i periferien af startopstillingen.
Selvom Zlatan Ibrahimovic er fyldt 36 år og hans (forhåbentligt) snarlige comeback er behæftet med en masse spørgsmål, er det svært ikke at glæde sig til at få en af vor tids bedste angribere, der scorede 28 mål i sidste sæson, tilbage på grønsværen.
5) Ingen grund til panik – endnu
Med alt det sagt, ligger United stadig nummer to i Premier League efter en særdeles svær måned. Derudover er kvalifikationen til ottendedelsfinalen i Champions League stort set i hus.
Det kunne med andre ord stå meget værre til, bortset fra at City er stukket af i toppen med et forspring på otte point.
Perioden efter landsholdspausen bliver formentlig afgørende for, hvordan resten af Uniteds Premier League-sæson former sig. De næste tre kampe mod Newcastle, Brighton og Watford bør udmønte sig i ni point, før United og Mourinho igen skal på en af de svære udebaneture mod Arsenal 2. december.
