Oldtrafford.dk giver ordet til Neil Meehan. Han er 34 år gammel, kommer fra Stockport i Greater Manchester og er skribent på det anerkendte fanmagasin United We Stand. Siden år 2000 har han haft sæsonkort til Stretford End.
Jeg voksede op i 90’erne i Manchester med City som en tilbagevende plage. De dukkede op af og til, fordi de gled ned og op mellem den bedste og andenbedste engelske række som en yoyo, men når vi mødte dem, satte vi dem altid på plads. (United tabte ikke et eneste derby i et årti, før det skete i år 2002) Derfor var der ikke decideret had rettet mod dem. Man havde mere ondt af, at en klub fra vores dejlige by havde fans med en bizar tilbøjelighed til at vinke med oppustelige bananerne på lægterne, eller at deres lyseblå hold var så dårlige, at de gik efter uafgjort, når de havde brug for en sejr.
Da de generelt var ude af stand til at konkurrere med os på fodboldbanen, forsøgte Citys fans at vinde kampen udenfor banen. De ringede konstant ind til de lokale radiostationer (datidens sociale medier) og infiltrerede sendetiden med påstande om, at der kun var et hold fra Manchester, at byen var fuld af lyseblå fans, samt mobbede os med, at Denis Law sendte os ud af ligaen med sin scoring mod os i 1974. Derudover var de hele tiden forargerede over United kommercielle aktiviteter, der muliggjorde, at vi kunne købe topspillere som Keane og Yorke. (Selvom City faktisk brugte flere penge end United i de tidlige 90’ere, da de spildte deres penge på spillere som Phelan og Curle)
Jeg hadede dem aldrig. Men deres løgnhistorier har altid pisset mig af. Det er irriterende, at man er nødt til at forsvare sit valg af klub til totalt fremmede på regelmæssig basis på grund af deres løgne. At man er nødt til at sige, ”ja, der er kun en klub fra Manchester, og det er United” (City blev grundlagt i Gorton, som dengang lå udenfor bygrænsen modsat Newton Heath), eller ”nej, Laws mål betød ikke noget, United var rykket ned alligevel”. Intet af dette betød alverden, fordi vi fejede alle af banen på grønsværen og blev Europas bedste to gange. Men det var et træls biprodukt af vores succes at skulle høre på dem.
I 2008 ændrede alt sig. City fik penge, og gradvist begyndte de at blive en trussel rent fodboldmæssigt. Derbyerne var ikke længere de sikre seks point per sæson, som de havde plejet at være. Og hvert transfervindue blev de kædet sammen med verdens bedste fodboldspillere. Med pengene kom også deres kommercielle ambitioner globalt, og de lancerede sågar en forfærdelig smart ”Tunnel Club”-billet til deres tilskuere, hvor folk betaler en formue for at få lov til at se spillerne bevæge sig ind og ud af tunnelen til banen igennem en glasrude.
Og hvad tænker City-fansene, der i så mange år har peget fingre af Uniteds businessagtige måde at drive fodboldklub på, så om alt det her? De elsker det naturligvis.* Ejere med tvivlsomme baggrunde bliver budt velkomne med åbne arme, mod chancen for at smage på bare en brøkdel af vores succes. Ironisk nok forstår Citys fans tilsyneladende ikke, at der ikke er meget storhed over bare at være dem med de rigeste ejere.
Nu hvor de så har klubbens mest succesfulde periode nogensinde, og pt. eftersigende er det bedste hold nogensinde i ligaens historie, skulle man tro, at der stod lange køer af lyseblå fans for at komme ind at se deres hold. Men trist nok forholder det sig ikke sådan. Ligesom det var, da 3007 mennesker mødte op for at se en af Citys kampe i 1998, er det stadig normalt at se tomme sæder til deres kampe på hjemmebane. Og det er selvom, de får ”køb-en-og-få-en-anden-billet-gratis”-tilbud på Chamions League-aftner.
De har et fantastisk hold. Og siden Tevez har forladt dem er der underligt nok ikke rigtig nogen, man ikke bryder sig om. Men udenfor banen påstår de stadig, at byen er deres, mens de bliver kørt i busser til Old Trafford, hvor de vifter med bananer, før de lunter tilbage til deres halvtomme stadion, hvor ketchuppen er blå, og de enten vinder eller taber. Lad os håbe på det sidste.
*Der er en række fans, som ikke bryder sig om alt, hvad overtagelsen af klubben har medført. Men de tilhører en minoritet.
