Pogba fungerede i det franske system, Lukaku ligner en kommende kaptajn, Lindelöf skal have chancen fra start, De Gea smutter ikke tilbage til Spanien lige foreløbig, og Mourinho modtager en halvtræt trup. Sådan lyder pointerne i redaktør Emil Jørgensens blog.
En hel måneds landsholdsfodbold i Rusland er netop overstået, og det har rent spillemæssigt været en opløftende omgang, hvis man holder med ”de røde djævle”. 12 United-spillere fra otte forskellige lande var med til VM-slutrunden, og hele syv af dem gik hele vejen til semifinalerne.
Paul Pogba stjal al rampelyset til sidst, da han blev den første United-spiller nogensinde, som scorede i en finale, og den blot fjerde i klubbens historie til at vinde VM. Mens han danser og ”dabber” i sit hjemland med den franske præsident Emmanuel Macron, har jeg taget et kig på, hvad jeg mener, vi lærte om United i den seneste måneds tid. Her er fem nedslag.
1) Paul Pogba var fremragende, og han er nødt til at vise samme niveau i United
Hvis der var én spiller, jeg på forhånd havde ønsket skulle få et godt VM, så var det Paul Pogba. Den franske midtbanespillers to sæsoner på Old Trafford har været alt andet end overbevisende, og gang på gang er fokus blevet flyttet over på hans prisskilt, hårfarve eller dansende attitude.
Så meget, at de selv i hjemlandet var begyndt at tvivle på hans evner. Derfor var det befriende, at han beviste, hvad han kan. Efter en tvivlsom start i gruppen, hvor både Frankrig og Pogba spillede under niveau, spillede han en 10/10-kamp mod Argentina i ottendedelsfinalerne og så sig sidenhen aldrig tilbage. I alt fik han seks kampe (han blev sparet mod Danmark, red.) og 539 minutters fodbold, og han satte kronen på værket med sin præstation og sit mål i 4-2-sejren over Kroatien i finalen.
Han er kommet på flere af eksperternes og mediernes ”turneringens hold” – blandt andet ESPNs. Og han har genvundet respekten i Frankrig. Nu er det på tide, at han, en gang for alle, lukker munden på kritikkerne i England.
Mange har påpeget, at Pogbas form i høj grad skyldtes, at han havde en storspillende N’Golo Kanté liggende ved sin side. Men i finalen så vi, hvordan Pogba stadig styrede løjerne, da Chelsea-spilleren blev pillet ud efter en time på grund af et gult kort. Jeg tror, succesen skyldes, at han trives bedre under landstræner Didier Deschamps, end han gør under Jose Mourinho. Under slutrunden har han virket glad og bekymringsfri – både inden- og udenfor banen. Det har en enorm betydning, for det virker som om, at lysten driver værket for spilleren med forældre fra Guinea.
Forholdet mellem stjernespilleren og Mourinho har ikke været en dans på roser, og vi så specielt i den seneste sæson, hvordan portugiseren flere gange statuerede et eksempel ud af franskmanden. Både for Pogbas, Mourinhos og Manchester Uniteds skyld, er de to nødt til at finde et system, som verdensmesteren trives i. Det er simpelthen altafgørende, hvis United skal udfordre City.
2) Lukaku viste lederegenskaber og er en joker til anførerbindet nu
Om det var fodbold, slagsmål eller krig, ville jeg ikke have noget imod at løbe bag Romelu Lukaku, hvis han ledte frontlinjen. Udover at den 25-årige belgier har en åbenlys fysisk dominans, virker han også mere og mere som en spiller med store lederegenskaber rent mentalt og vokalt.
Selvom Eden Hazard bar anførerbindet for Belgien, var det Romelu Lukaku, som tog ordet i holdets ”team talks” på banen før kampene. Også i gruppeopgøret mod England, hvor han ikke en gang selv startede på banen, fordi han blev sparet.
Igennem store dele af sit liv har han udvist en nærmest umenneskelig vilje for at nå dertil, hvor han er i dag, og det lyser ud af ham på banen. At han nogensinde har fået prædikatet ”doven”, fatter jeg ikke en brik af. Lukaku knokler; han jagter de lange bolde, trækker sig aldrig fra en hovedstødsduel og guider spillerne omkring sig.
LÆS OGSÅ: GÅSEHUDSFREMKALDENDE SKRIV AF LUKAKU
Kritikkere vil påpege, at han stadig ikke scorer nok mål mod de store hold, og det er ikke en kritik helt uden berettigelse. Han endte på fire kasser i turneringen, alle sammen scoret mod Tunesien og Panama. Selvom Belgien scorede syv mål i knockoutfasen på vejen til bronzemedaljerne, stod der ikke Lukaku på et eneste af dem. Er det godt nok? Måske ikke.
Men folk skal huske, at hans præstationer alligevel var gode nok til, at han var med på ”turneringens hold” for ESPN, og at han af mange benævnes som turnerings bedste angriber.
Hjemme i Manchester er der tvivl om, hvem der skal være Uniteds kommende anfører. Michael Carrick har sat støvlerne på hylden, og Antonio Valencia taler stadig ikke engelsk. Selvom jeg ikke er fan af, at en spiller bliver kaptajn efter blot en enkelt sæson i klubben, ser jeg Romelu Lukaku som en seriøs kandidat til bindet. Både på grund af hans præstationer i den røde United-trøje i seneste sæson – men i høj grad også på grund af hans attitude under VM.
3) Lindelöf er klar nu
I starten af 2017/18-sæson var Victor Lindelöf offer for stor latterliggørelse. I Super Cuppen mod Real Madrid, svenskerens første betydningsfulde United-kamp, begik han et straffespark med en aktion, der var så mistimet og kluntet, at den fik Paul Scholes såkaldte tacklinger fra fortiden til at se elegante ud. I månederne efter lignede han en skræmt hare, hver gang han var på banen, og han kostede dyrebare point – blandt andet mod Swansea.
Det grimme billede af svenskeren har været svært at vaske af for mange United-fans, og derfor fik han ikke helt den credit, som han fortjente, når han leverede toppræstationer mod slutningen af sæsonen. Samme niveau har han vist under VM. Lindelöf har været en krumtap for Sverige, der overraskede mange ved at gå helt til kvartfinalen.
Den svenske journalist Noah Bachner fra Expressen beskrev United-spillerens præstation efter gruppespilskampen mod Tyskland således:
”Lindelöf spillede aggressivt og uden tøven. I flere tilfælde lignede han den bedste spiller på banen.”
Præstationerne har også fået Old Trafford-legenden Rio Ferdinand til at tippe med hatten. Den tidligere United-anfører mener, at Lindelöf skal have mere tillid af Jose Mourinho.
Det tror jeg, at han får. Og måske bør vores portugisiske manager overveje, om vi vitterligt har brug for en forstærkning til midterforsvaret, hvis Lindelöf nu er klar til at danne duo med Eric Bailly.
4) De Gea var elendig, men det er ikke nødvendigvis skidt for United
I de seneste år har David de Gea været Uniteds klart bedste spiller. Under VM var han klubbens klart dårligste.
Spanieren præsterede én sølle redning på syv forsøg, og droppede blandt andet fælt mod Cristiano Ronaldo og Portugal. Flere har påpeget, at det var den dårligste VM-præstation af en topmålmand nogensinde, og De Gea har ikke været så meget i modvind siden hans første sæson på Old Trafford.
Det er synd. David de Gea er i forvejen ikke den mest populære spanske spiller, og den hjemlige presse vendte sig hurtigt imod ham. ”1 redning og 1000 spørgsmål”, skrev Marca efter gruppespillet, og flere aviser krævede, at han blev bænket. Mod Rusland i ottendedelsfinalerne fik han chancen for at redde sin ære, da Spanien skulle i straffesparkskonkurrence mod værtsnationen. Men også her trak han det korteste strå.
Et tidligt exit til Spanien og en tidlig sommerferie til United-keeperen, der næppe kunne have forestillet sig et dårligere VM. Tager man de kyniske briller på som United-fan, kan det imidlertid vendes til noget positivt. De Gea har notorisk været rygtet til Real Madrid, siden at fax-maskinen kostede ham skiftet i 2015. Men nu melder spanske medier, at de regerende Champions League-vindere hellere vil have både Thibaut Courtois og Alisson.
Nu må vi bare håbe, at Uniteds bedste spiller kan ryste den forfærdelige oplevelse af sig og finde sit vante niveau.
5) Mourinho har fået en ny ting at brokke sig over
Hvis vi fortsætter med at have de kyniske briller på, kan man også sige, at det er skidt, at så mange United-spillere er kommet langt under VM. Syv spillere i semfinalerne betyder, at mange af profilerne nærmest ikke får en sommerferie i år. Den slags er mærkbart, når man i forvejen spiller plus 50 kampe om året.
Manager Jose Mourinho, som sjældent er bleg for at påpege, hvis noget står i vejen for hans succes, har da også allerede grebet bolden. Overfor mediet Russia Today udtalte han for et par dage siden, at han ikke ville starte sæsonen med nogle af de spillere, der var nået langt under slutrunden. Skal man tage de ord for gode varer, betyder det, at hverken Jesse Lingard, Marcus Rashford, Ashley Young, Romelu Lukaku, Marouane Fellaini eller Paul Pogba vil være med, når United åbner mod Leicester den 10. august.
Det er selvfølgelig ærgerligt. Men omvendt kan man sige, at alle de andre topklubber er i samme båd. Eksempelvis har Tottenham haft ni spillere med hele vejen til semifinaler og finaler. Så VM-træthed er ikke en undskyldning, vi kan bruge til noget, Mister Mourinho.
