Hver uge ser vi hos OldTrafford.dk tilbage på runden, der gik. Weekenden bød på en hårdt tilkæmpet 2-1-sejr over Watford på udebane, og redaktør Emil Jørgensen begynder at se konjunkturerne til en god efterårsperiode for Manchester United.
Om modstanderen hedder Manchester City, Juventus eller Watford, så er det aldrig sjovt at møde et hold, som kommer ridende på en bølge af selvtillid med fire sejre i streg. Specielt ikke når man, som det var tilfældet med Manchester United, har haft gang i sin dårligste sæsonstart i 26 år.
Undertegnede var derfor pessimistisk forude for opgøret på Vicarage Road i lørdags og skød på, at kampen ville ende 1-1. Heldgivis fik jeg ikke ret.
“De røde djævle” leverede en solid indsats og fik alle tre point med hjem til Manchester. En nødvendig sejr der sikrede, at vi ikke allerede efter fem spillerunder halser ni point efter førehundene. Men også en opmuntrende sejr, der gav fans, journalister og selvbesaltede eksperter flere positive United-tendenser at diskutere.
Jeg forsøger mig her med fem styks:
1) David de Gea er stadig vores vigtigste spiller
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Vores spanske keeper David de Gea er den eneste verdensklasse Manchester United-spiller, der præsterer kontinuerligt på et verdensklasseniveau.
Han er blevet årets spiller i klubben fire gange på fem sæsoner, og mod Watford illustrerede han endnu en gang, hvor vigtig han er. I de døende sekunder af overtiden, lige efter Nemanja Matic’ var blevet smidt ud, diskede han op med en fremragende redning på et hovedstød tæt under mål. Liggende vandret i luften var det mest imponerende ikke, at han nåede at parrere bolden – så yderligt var forsøget heller ikke placeret. Det sublime i aktionen var, at han formåede at skubbe den ud af farezonen, ud til hjørnespark.
Få målmænd havde nået den bold. Endnu færre havde undladt at give en ripost på den. Endnu en gang reddede David de Gea to point.
LÆS OGSÅ: BLOG: HVAD SIGER DET OM UNITED, AT MÅLMANDEN KÅRES TIL ÅRETS SPILLER SÆSON EFTER SÆSON?
Guderne må vide, hvor mange pokaler og Champions League-pladser United havde vundet, hvis den ranglede spanier var skiftet til Real Madrid for tre år siden. Det er (næsten) ene og alene ham, vi kan takke for, at United har været et af de hold, der lukker færrest mål ind i Premier League i de forgangne sæsoner. For modsat kollegaerne i Manchester City, Liverpool, Tottenham og Chelsea, så bliver David de Gea tvunget ud i langt flere redninger. Han har ikke haft et stabilt og velfungerende forsvar foran sig under hverken Louis van Gaal eller Jose Mourinho.
Spanierens tårnhøje niveau er midlertidigt blevet brudt af et katastrofalt VM i Rusland. Den tidligere Atletico Madrid-målmand præsterede én redning for Spanien under hele slutrunden og blev af mange klantret for spaniernes tidlige slutrunde-exit.
Starten på Premier League har heller ikke været en dans på roser for den 27-årige målmand. I de første tre kampe lukkede han og United-forsvaret syv mål ind. Til sammenligning indkasserede han kun 28 på 38 kampe i seneste sæson.
Nu er de Gea forhåbentlig atter verdensklasse, som vi kender ham. Hans clean-sheet mod Burnley præstationen mod Watford indikerer det.
2) Jose Mourinho satser på Smalling og Lindelöf
På pressemødet efter 3-0-nederlaget til Tottenham for tre uger siden svarede Jose Mourinho ærligt, at han ikke anede, hvem hans stærkeste forsvarsduo af.
– You have no idea? spurgte journalisterne.
– No, svarede manageren bekræftende flere gange.
På daværende tidspunkt havde alle fire midterforsvarer, Eric Bailly, Victor Lindelöf, Phil Jones og Chris Smalling, alle lavet graverende fejl i løbet af Uniteds første tre kampe i sæsonen. Marcos Rojo var skadet (hvilket han stadig er), og Jose Mourinho fik aldrig den forstærkning til det bagerste geled, som han som et uregerligt barn skreg på hele sommeren.
Nu lader det imidlertid til, at manageren har fundet ud af, hvem han sætter sin lid til. Chris Smalling og Victor Lindelöf er startet inde i holdets to seneste kampe, som også er ført til seks point og kun et mål lukket ind. Og efter Watford-sejren var Mourinho tilfreds med alt ved målscorer Smalling “pånær hans nye hår”.
Jeg synes ikke helt, at englænderen og svenskeren er på det niveau, som jeg gerne vil se et Manchester United-midterforsvar være på endnu. Men jeg tror, det er vigtigt, at Mourinho beslutter sig for at give tillid og længere snor til to af sine spillere, så de igennem spilletid kan opbygge den fornødne stabilitet. Og taget Phil Jones’ mange skader og Eric Baillys uhyggeligt lave bundniveau i betragtning, er det måske ikke helt dumt at satse på Smalling og Lindelöf.
3) Vores venstrebackposition ser pludselig godt polstret ud
Mange, mig selv inklusive, frygtede, at venstrebacken ville blive Manchester Uniteds achilleshæl, hvis ikke klubben forstærkede sig i sommerens transfervindue. Luke Shaw lignede en spiller, som Jose Mourinho brød sig lige så meget om, som almindelige mennesker holder af myg om sommeren, og Ashley Young er tættere på at være 35 år, end han er på 30.
Stik mod forventning leverede Luke Shaw en stribe fremragende præstationer i august og blev fortjent kåret til månedens spiller. Og havde han ikke fået et skrald i Englands landskamp mod Spanien på Wembley, hvor han forinden lige nåede at lave en assist til Marcus Rashford, var han også startet inde mod Watford. Det gjorde Ashley Young til gengæld, og han leverede en stabil præstation med et oplæg til følge.
Jose Mourinho har allerede udtalt, at Luke Shaw kommer til at spille på onsdag mod Young Boys, og det efterladet United i en position, som de færreste havde troet, holdet skulle befinde sig: Vi ser pludselig ud til at være ret godt dækket ind på venstrebackpositionen.
Det åbner op for, at Ashley Young også kan få spilletid på højrebacken, hvis ikke Antonio Valencia snart finder sit niveau, og Diogo Dalot måske ikke er helt klar endnu. Men det er alt sammen luksusproblemer – lige nu og her bør vi glæde os over, at det for første gang siden Patrice Evra smuttede i 2014 ser ud til, at vi har holdbare løsnigner til venstrebacken.
4) Kieran McKenna og Michael Carrick er begyndt at sætte deres præg på Uniteds spillestil
Det var ikke tilfældigt, at Jose Mourinho gik amok i vild jubel sammen med Kieran McKenna og Michael Carrick, da Chris Smalling scorede efter hjørnespark mod Watford i lørdags. Målet var resultatet af en indøvet dødboldssituation, som blev ført direkte fra træningsbane til kampsituation – til trænernes store fortjeneste.
Og det er ikke det eneste element fra timerne på Carrington, som så småt er ved at smitte af på Premier League-præstationerne. I de seneste tre kampe (ja, også i 3-0-nederlaget til Spurs) har vi set United udføre et mere aggressivt presspil, lave flere hurtige afleveringer og tage flere løb ind bag modstandernes forsvar. Og ifølge kilder tæt på klubben er det i høj grad frugterne af de idéer og visioner som Kieran McKenna og Michael Carrick er kommet ind med.
Flere af spillerne har også ytret sig positivt omkring managerens to assistenter. Blandt andet Chris Smalling, der for nyligt udtalte til Manchester Evening News:
– De kommer med nye idéer, og dét, at de begge har været en del af klubben tidligere, er fantastisk. Vi har stor respekt for dem.
De to unge trænere erstattede Jose Mourinhos tro væbner Rui Faria, da han valgte at stoppe i sommer. Og de kan vise sig at blive afgørende for, at Mourinho gennemgår den udvikling som træner, som mange mener, at der er brug for.
5) Fundamentet for Uniteds succes er forsat meget sårbart
Seks point i de seneste to kampe. En sejr over et Watford, der indtil i lørdags havde gjort rent bord. En spillestil, der begynder at virke mere åben og offensiv.
Det er positivt. Men vi skal ikke glemme, at Manchester United stadig bevæger sig på en knivsæg, mellem fiasko og succes.
Grundet den kaotiske sommerpause, hvor det virkede som om, at Jose Mourinho ragede uklar med alle i klubben, og den elendige sæsonstart har “de røde djævle” allerede fået skabt sig en ryggen mod muren-tilværelse i Premier League. Havde David de Gea eksempelvis ikke disket op med sin superredning i lørdags, ville der nu være otte point op til Liverpool og Chelsea. Og så ville vi alle have snakket om nogle helt andre, mere dystopiske, ting omkring United.
Vi har slået Burnley og Watford. Men er det ikke også kampe, vi bør forvente at vinde? Jo. I hvert fald hvis vi gerne vil være mesterskabsaspiranter.
Manchester United har stadig til gode at vise overfor os, at de også kan præstere mod de gode hold i ligaen. Eksempelvis gør det ikke spørgsmålstegnene ved Uniteds formåen mindre, at Spurs har tabt to kampe i streg, siden de ydmygede hjemmeholdet på Old Trafford.
Grundet Champions League og ligacup starter perioden nu, hvor der er to kampe om ugen. Men kigger vi i kampkalenderen, skal vi et godt stykke ind i oktober, før de store test som Chelsea og Juventus begynder at dukke op. Til den tid er vi forhåbentligt klogere på, hvad Uniteds niveau egentlig rækker til.
