Den lykkeligste nat

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Emil Jørgensen

16 maj, 2018 - 11:12

Den 21. maj 2008 forvandlede Lille Kannikestræde i Indre By i København sig til Stretford End. 5000 jublende United-fans så ”de røde djævle” generobre Champions League-trofæet på storskærm foran Den Glade Gris, og ejeren, Greg Magrath, havde en af de bedste aftner i sit liv.

Chelsea-kaptajn John Terry hiver op i anførerbindet, mens han går mod bolden. Regnen siler ned over stadionet i Moskva, men scorer han, sender han sin klub op over skyerne og ind i himlen med deres første Champions League-trofæ. Alt det kræver er, at han fra 11-meterpletten skyder kuglen forbi en 1,97 meter høj hollænder inde på kassen.

På en og samme tid sker der fire ting af relevans for denne historie: John Terry sparker, glider og brænder (det var tre). Og 5000 mennesker i røde United-trøjer går fuldkommen amok i en lille gade i hjertet af Danmarks hovedstad, hvor de er samlet til United – Chelsea . Fadøllene kastes rundt, voksne mænd falder hinanden om armene og skriger af glæde. Manchester United lever.

- Af alle arrogante skiderikker på deres hold var John Terry den værste. Alle hadede ham. Så da han brændte, stak det fuldstændig af. For lige der vidste vi alle, at vi ville vinde. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var fuldstændig fantastisk.

Ordene kommer fra Greg Magrath. Han var ejer og manager på Den Glade Gris, da de til Champions League-finalen i 2008 stod bag det største Manchester United-arrangement på dansk grund nogensinde set. Og så er han selvfølgelig United-fan.

Han kommer fra Sydafrika og taler engelsk, så i virkeligheden siger han ”arrogant fuckers”, ”absolute mental” og ”everyone just went mad”. Og han kan nærmest ikke stoppe med at grine af ren begejstring, mens han fortæller om den lykkeligste nat for 10 år siden.

Kunne have været en Liverpool-bar

OldTrafford.dk har taget en snak med Greg Magrath i anledning af jubilæet. Han var chefen for Den Glade Gris i Lille Kannikestræde fra 2005 til 2011 og stod bag flere storskærmsarrangementer under åben himmel. Men ingen af dem så vellykkede som det i maj 2008.

- Det er min karrieres højdepunkt. Og en af de bedste aftner i mit liv, siger Greg Magrath.

Men inden vi når så langt - til Edwin van der Sars sidste redning, slutfløjtet og jubelbrølet -  skruer vi tiden længere tilbage og finder forklaringen på, hvordan 5000 mennesker kunne samles i en lille gade i København en onsdag aften.

To-tre år forinden kunne Den Glade Gris have endt med at blive en Liverpool-bar. I hvert fald henvendte en gruppe danske scousere sig til Greg Magrath med ønsket om at gøre det til deres stamsted. Men efter at have besøgt stedet besluttede de sig for, at det ikke var godt nok.

- Og så sagde jeg ”fint nok, så fuck af”. Jeg hader Liverpool, siger Greg Magrath.

I stedet begyndte OldTrafford.dk’s ejer og grundlægger, Casper Heiselberg, at komme på Den Glade Gris, og flere og flere United-fans strømmede til. I løbet af et par succesfulde sæsoner i 2007 og 2008 manifisterede stedet som Københavns United-bar – blandt andet gennem masser af reklame på OldTrafford.dk og solide tilbud i baren.

- Hver gang United scorede, fik alle et gratis shot. Og det var altså på det her tidspunkt, hvor vi havde Ronaldo, Rooney og Tevez, så i mange kampe scorede vi mange mål. Folk blev så stive og blev altid hængende. Vi var alle gode venner, husker Greg Magrath.

Til Champions League-semifinalen mod FC Barcelona i 2008 satte Den Glade Gris storskærm op ude i gården. Men det var slet ikke nok til de mange mennesker, der gerne ville se kampen, og derfor fik Greg Magrath en vild idé.

Stress før kampstart

Til finalen den 21. maj, da United skulle møde Chelsea, ansøgte han om lov til at sætte en endnu større storskærm op ude på gaden. Og det var i orden med Københavns Kommune så længe gaden var åben til klokken 17.

- Så vi annoncerede, at arrangementet startede klokken 17. Men klokken 14 var gaden allerede proppet, og ingen kunne komme igennem. I alt kom der over 5000 mennesker.  

Folk hang ud ad vinduerne i Lille Kannikkestræde og til begge sider for storskærmen, var det umuligt at se asfalt nogle steder på vejen.

Men Greg Magrath havde et problem. På grund af dagslyset, og projektorens kvalitet, kunne ingen se noget som helst. Lyden var der, men intet billede. To timer før kampstart skaffede de en ny projektor, men det var først da solen gik ned klokken 20, at spillerne på kunststofbanen i Rusland kom frem.

- Alle gik berserk. Det var ubegribeligt. Inde på Den Glade Gris var der fuldstændig proppet og udenfor føltes det som Stretford End. Jeg kan huske, at en kvindelig reporter fra TV3+ fik en fadøl i hovedet, mens hun sad og lavede et liveinterview, og jeg tænkte ”nej, nej, nej”. Men ligesom med alt andet den aften, gik det alligevel, og hun tog det som en pro.

På forsiden af Ekstra-Bladet

Ejeren og manageren af Den Glade Gris havde regnet med, at han kunne pakke storskærmsarrangementet sammen længe før midnat. Men skæbnen ville, at Manchester United og Chelsea spillede uafgjort, gik i forlænget spilletid og så i straffespark.

Så det blev en lang aften – specielt for de beboere i området, som ikke interesserede sig for fodbold.

- Kommunen sagde, at de aldrig havde fået så mange klager før. Men de kunne ikke gøre noget, for vi havde fået tilladelse.

Og nu er vi så tilbage ved det øjeblik, hvor John Terry lige har brændt sit straffespark. Anderson er næste mand, og den blot 20-årige brasilianer hamrer bolden i kassen. Så scorer Salomon Kalou fra Chelsea. Så Ryan Giggs.

Og til sidst – efter sammenlagt 14 straffespark – bliver Edwin van der Saar helten, da han redder Nicolas Anelkas forsøg. United-spillerne spurter ned mod målmanden, mens Cristiano Ronaldo ligger og græder på grønsværen.

Alt imens dette udspiler sig, er der vild folkefest i Lille Kannikkestræde i København – cirka 2000 kilometer fra stadion, hvor spillerne er.

- Det var ren lykke. Alle var så lykkelige og glade, at det er noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet, siger Greg Magrath.

- Altså selvfølgelig pånær de fire fyre i Chelsea-trøjer, som blev badet i øl, mens alle råbte ”go tur hjem”.

Nu skraldgriner sydafrikaneren.

Næste dag var han og de 5000 andre glade United-fans på forsiden af Ekstra-Bladet. Og Den Glade Gris begyndte pludselig at modtage henvendelser fra supportere i Norge, som gerne ville opleve stemningen på stedet i København.

- Vi fik vores navn ud. Men vigtigst af alt have vi den lykkeligste og sjoveste nat, jeg nogensinde har været med til at arrangere.