Aaaanderson, –son, –son, he is better than Kleberson…
Ja, det er svært at være uenig. Manchester Uniteds midtbane-’brasser’, Anderson, er unægtelig bedre end landsmanden Kleberson. Anderson kom til ”De røde djævle” i 2007 fra portugisiske FC Porto for den nette sum af 17,5 millioner pund…
Anderson, –son, –son, he’s our midfield magician…
Her bliver det måske lidt lettere at være uenig. For efter en god første sæson har det været småt med miraklerne fra Anderson. En uheldig periode med skader og et udfald med Ferguson op til denne sæson har sendt Anderson langt væk fra de startende 11 – og ifølge flere medier faktisk helt væk fra klubben.
Nu puster Anderson så selv til ilden ved at udtale, at han gerne vil tilbage til FC Porto. Han har det godt i Manchester, men Portugal trækker…
To the left, to the right, to the samba beat tonight…
Venstre eller højre – det er ikke blevet til megen spilletid for 22-årige brasilianer. Faktisk kun en fire optrædener i alt i denne sæson. Måske er det derfor, meldingen om Portugal nu kommer.
Jeg medgiver – han nævner ikke hvornår. Men uanset hvad, er det så en klog udmelding at komme med, når man i forvejen ikke er helt inde der, hvor det er rigtig sjovt at være på et fodboldhold?
Jeg synes det ikke. På den anden side. Det sætter også gang i nogle tanker. Ville det være så skidt, hvis Anderson fulgte sin lyst til at tage tilbage til varmere himmelstrøg?
He is class with a brass…
Men er han nu også det? Bevares, jeg kan godt lide ham som fodboldspiller, men har han præsteret nok? Er han virkelig god nok til United?
Første sæson gik godt, men jeg synes, han har manglet kvalitet siden. I hvert fald har han manglet at vise det.
Han har sine momenter, men det virker ikke, som om han kan få forløst det talent, han uden tvivl har. Jeg har svært ved at se det for tiden populære udtryk ”value for money” i ham. Endnu. Derfor sidder jeg heller ikke hulkende med hovedet i hænderne over hans udmelding.
For mig mangler han bare dét. Dét, der gør, at han er en stjerne in spé. Jeg kommer ufrivilligt til at tænke på Bests citat om Beckham; “He cannot kick with his left foot, he cannot tackle, he cannot head the ball and he doesn’t score a lot of goals. Apart from that, he’s all right.” Selvom Anderson ikke mangler alle de ting, så mener jeg heller ikke, han excellerer i nogen af dem.
Alene hans målrekord (eller mangel på samme) skriger jo til himlen, at der mangler et eller andet. Især i nutidens fodbold, hvor det er vigtigt, at midtbanen bidrager med mål. Han er for mig at se aldrig rigtig farlig, når han er på banen. Når Scholes trækker højrebenet tilbage for at lægge en afleveringen, rejser de små hår sig i nakken på mig, og jeg er ved at juble bare ved synet. Det gør Scholes bedre end nogen anden, og det vil være for meget at forlange, at Anderson skulle kunne det samme. Jeg synes bare slet ikke, han har dét element i sit spil. Han har ikke det blik for den dybe stikning, som flere af vores midtbanefolk igennem tiderne har haft det.
Til gengæld skal han så også have ros, for det, han til gengæld har. Fandtes der en “department store of tackles”, måtte vores unge brasilianer være i nærheden af ‘månedens medarbejder’ hver gang. Han har en utrolig kropsstyrke. Det bringer mig videre til sidste linje af sangen…
… and he shits on Fabregas!
Det gør han forhåbentlig. For trods det uforløste talent, den manglende spilletid og de svingende præstationer, når han har fået chancen, så håber jeg selvfølgelig på det bedste fra og for Anderson. Måske er han bare gået i stå, som Nani var det, og om et halvt, et helt eller to år kan vi måske se tilbage på denne blog og tænke: “Hold da kæft, det var dumt skrevet.”
Jeg ser gerne, Anderson bliver den næste, store spiller på midtbanen. Kommer han videre, får gang i sit spil og finder formen fra første sæson, kan han måske overtage for Scholes. Måske. For samtidig er jeg den romantiske type, der hælder til engelske spillere. Meget gerne fra eget akademi. Derfor ville jeg ikke begræde, hvis Anderson vælger det varme Portugal – hvis det altså giver plads til Cleverley eller andre fra egne rækker.
