Fem ting vi lærte af Liverpool-kampen

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Christian Beenf...

21 oktober, 2019 - 08:38

Manchester United ©Getty

Manchester United spillede en flot kamp, da holdet søndag tog imod Premier Leagues aktuelle førsteplads fra Liverpool F.C. Kampen endte, trods en United føring i det meste af opgøret, 1-1, og dermed har Jürgen Klopp stadig ikke prøvet at vinde på ”Drømmenes Teater”.

Men giver gårsdagens præstation incitament til at drømme om bedre tider i den røde United-trøje? I denne blog forsøger OldTrafford.dk’s skribent, Christian Beenfeldt Rothausen, at komme med sine fem bud på, hvad han lærte af søndagens remis.

United er fortsat gode mod hold, som spiller offensiv fodbold

Daniel James

Vi så det i forrige sæson, og tendensen er ikke aftaget i denne. Manchester United under Ole Gunnar Solskjær er bedst, når de møder modstandere som ønsker at have bolden og angribe med mange folk fremad.

Med spillere som Daniel James, Marcus Rashford og Anthony Martial har United en utrolig hurtig fronttrio, som er skræddersyet til at satse på livsfarlige kontraangreb og fange modstanderholdet i ubalance. Og sådan var tilfældet også søndag.

Uniteds 1-0-scoring mod Liverpool kom efter et angreb til udeholdet, hvor venstre back, Andrew Robertson, var løbet med frem. Med et boldtab på midten af banen kunne Uniteds raketter blive sendt afsted. Her udnyttede James pladsen i Liverpools venstre side til at komme fri og efterfølgende finde Rashford, som kunne sparke bolden i kassen.

I øjeblikket synes det, at være Uniteds farligste våben. Tænk over det: United leverer gode præstationer mod stærke hold såsom Chelsea, Arsenal, Leicester, Liverpool – men kan ikke slå Newcastle, Crystal Palace eller Southampton.

Det er både positivt, at vi kan spille op mod de store, men det er på samme tid foruroligende, at vores spil i øjeblikket kun rækker til at spille kontrafodbold og agere som et undertippet mandskab.

Solskjær fortjener ros – men der er fortsat flere store spørgsmålstegn

Ole Gunnar Solskjær

Meget kan man sige om Solskjær og United, men når vores kære nordmand fortjener ros, skal han også have det. Liverpool var før gårsdagens kamp gået gennem denne sæson med lutter sejre. I går skulle der dog en udligning til i det 85.minut af reservespilleren, Adam Lallana, for at sikre et uafgjort resultat.

Og måske var det ikke helt tilfældigt, at United leverede en rigtig god præstation. Holdet så ud til at være sat godt op af trænerteamet, og formationsskiftet til en femback kæde fungerede til perfektion.

Liverpool blev faktisk aldrig rigtig farlige, og på samme tid så United-spillerne ud til at agere fint, når de skulle angribe fremad i banen.

Der er dog stadig flere spørgsmålstegn, som ikke blev besvaret i løbet af kampen. De fleste vidste nemlig godt, at Solskjær kunne finde ud af at håndtere et offensivt orienteret modstanderhold. Her har han allerede leveret flotte præstationer, som er blevet nævnt tidligere i bloggen, ligesom ”Miraklet i Paris” også stadig sidder fast i hukommelsen.

Solskjær havde, endnu engang, ikke tillid til sin bænk

En anden ting som også er sket tidligere i sæsonen, og som gik igen i gårsdagens kamp, var Solskjærs tillid til de spillere, han har siddende på bænken.

I går benyttede Uniteds trænerteam sig kun af to udskiftninger, hvoraf den første faldt med under ti minutter tilbage af opgøret.

Dette vækker en smule bekymring, men også forundring, i mit hoved. United leverede en krigerisk indsats i går, og i slutningen af kampen var det tydeligt, at flere spillere begyndte at blive møre. Derudover har Liverpool i denne sæson haft god succes med at skrabe en masse point sammen i slutningen af opgørene i bedste ”Fergie time”-stil.

Derfor forstår jeg ikke, hvorfor Solskjær ikke benytter sig af de spillere, han har siddende på bænken. Både tidligere i kampen og i støre omfang.

Min konklusion er i den forbindelse, at manageren simpelthen ikke tør at ”gamble” med at smide disse spillere på banen.

I gårsdagens opgør bar skader også præg af Uniteds trup, og uprøvede spillere såsom James Garner, Brandon Williams og til dels også Mason Greenwood bør måske heller ikke smides i ilden i et så stort opgør.

Jeg er dog af den holdning, at United skal have spillere siddende på bænken, som har tilnærmelsesvis lige så høj kvalitet, som dem der render inde på banen. Mange kampe bliver afgjort fra bænken, og derfor er dette en bekymrende tendens.

Hvis Marcus Rashford lærer at befinde sig i boksen, vil hans målsnit stige støt

Martial var egentlig manden, som skulle lede Uniteds angreb i denne sæson, men med en skade til franskmanden har Rashford i den seneste periode gået fra sin position som venstre kant tilbage til rollen som spidsangriber. Uden held.

Rashford har simpelthen scoret for få mål, og ofte har det engelske stortalent befundet sig alle de forkerte steder, når farlige angreb har skulle afsluttes.

I går var han så tilbage på tavlen. Ved scoringen til 1-0 befandt Rashford sig lige netop der, hvor man forventer, at sit holds angriber står; i boksen klar til at høste frugterne af holdkammeraternes hårde arbejde.

Men dette er ikke sket nok gange i denne sæson. Ofte er Uniteds angreb endt ud med, at en back eller en kant har slået et farligt indlæg ind til… Ingen.

Min holdning er klar: United mangler en spiller, som huserer i modstandernes felt og terroriserer modstanderens centerbacks i hvert eneste angreb.

Rashford kunne godt blive den spiller. Han skal blot lære at befinde sig i boksen og gøre en dyd ud af altid at være klar til at komme først på medspillernes indlæg. Derudover er det blot en bonus, at han har evnerne til at true i bagrummet med sin fart.

Formår Rashford at gøre dette, vil det også komme til at kunne ses på hans scoringssnit.

Uniteds situation er uændret

Andreas Pereira og Scott McTominay

Og så til den hårde del af gårsdagens opgør. Trods et flot resultat mod Premier Leagues, muligvis, største titelfavorit, har der ikke tegnet sig noget klart billede på, hvordan United løser sine problemer.

Faktum er nemlig stadig, at Solskjær og co. ligger i den tunge ende af ligaen, og forud venter der en række udekampe i ligaen mod hold, som vil være undertippede mod United.

Det er først her, at vi får nogle svar på, hvor stor en krise holdet egentlig er i. Jeg mangler stadig at se United levere en overbevisende præstation i en kamp, hvor det forventes, at de er det dominerende hold.

Det er ikke nok at levere en krigerisk og solid indsats i et stort arvefjendeopgør. Som Manchester United-spiller forventes det, at du gør dette i alle kampe.

United har ikke vundet i Premier League i fire kampe, men der er heldigvis god mulighed for at råde bod på dette med det kamppogram, som venter forude. Om forventningerne så bliver realiseret, er en anden snak.