Fem ting, vi lærte af City-kampen

Læsetid
4 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Christian Beenf...

12 november, 2018 - 14:07

Manchester derby ©Getty

Hver uge ser vi hos OldTrafford.dk tilbage på runden, der gik. Weekenden bød på et 3-1 nederlag ude mod ærkerivalerne fra Manchester City. Det blev på samme tid cementeret, hvor langt Manchester United i øjeblikket er fra den absolutte top i Premier League, mener skribent Christian Rothausen. 

Efter tre sejre i steg, to i Premier League og en i Champions League, skulle United i går turen til den anden ende af Manchester for at besøge de larmende naboer fra City. Efter en periode med et svært kamppogram, var det alligevel, på papiret, den sværeste kamp hidtil denne sæson, der skulle spilles søndag kl. 17:30 på Etihad Stadium.

Og svært blev det også. Inden kickoff blev det ovenikøbet officielt, at Uniteds franske verdensmester, Paul Pogba, ikke ville være af finde i kamptruppen grundet en skade.

United hang bagefter i alt, hvad de foretog sig, denne aften. Selvom resultatet lød på 3-1, og ”De Røde Djævle” tilmed var oppe på 2-1 kort før slutfløjt, var der ikke den store tvivl om, hvem der skulle tage fra stadion med alle tre point; de lyseblå fra Manchester City med Pep Guardiola i spidsen.

 Men hvad kan vi egentlig lære af en kamp, hvor United ikke havde meget at skulle have sagt, og hvor ét skud på mål taler sit tydelige sprog? Det vil jeg prøve at gøre status på ved hjælp af de følgende fem punkter. 

1) Der mangler idéer på midtbanen, og Pogbas fravær hjalp ikke på dette

Nemanja Matic

I første halvleg havde United bolden 19 gange. 19 gange på 45 minutter er ikke meget, kan jeg røbe.

Matic, Fellaini og Herrera overfor Bernardo Silva, Fernandinho og David Silva. Denne duel blev en af de tydeligste forskelle mellem de to hold. City spillede med en midtbane, der kunne dominere kampen og tilmed skabe chancer for hele holdet. United spillede tværtimod med en midtbane, der mest af alt kunne forsvare og tage nogle af de knubs, som man ofte ser forsvarsspillerne tage på deres kappe.

Fraværet af Pogba forøgede ikke Uniteds chancer for dominere kampen og skabe chancer mod en, i denne sæson, solid City-defensiv. Men faktum er, at de tre spillere som for United skulle agere bindeled mellem forsvar og angreb, ikke er spillere, der har evnerne til at gøre dette mod den midtbane, som City råder over – og som i samme ombæring er trænet af Guardiola.

Jeg kunne godt have ønsket at se Fred spille en kamp som i går. Det er sjældent en god idé at overlade al initiativ til City – men med den midtbanekonstellation, der startede inde i går, var dette scenarie givet på forhånd.  

2) Ikke særlig mange spillere bringer noget overraskende

Dette fører mig videre til det næste punkt. Jeg har i en stor periode af denne sæson forholdt mig positivt overfor den trup, United råder over. I går stillede jeg mig selv spørgsmålet: Hvor god er vores trup egentlig?

”Mourinho får ikke nok ud af Uniteds offensive kvaliteter” er et typisk argument, jeg hører, for en Mourinho afskedigelse. Hvis man kigger på de andre tophold i Premier League, må man bare erkende, at det kun er Pogba, Martial og Lukaku, tilmed i topform, der kan gå direkte ind på disse hold.

Lingard bliver ikke bedre, end han er. Det samme gælder Mata – selvom han sparker nogle fantastiske frispark. Rashford har potentialet, og jeg tror fortsat på, at han kan nå et vis niveau. Alexis fungerer ikke, ligegyldigt hvad Mourinho prøver på. Om han spiller venstrekant, højrekant eller angriber, synes efterhånden ligegyldigt.

Mourinho har i sommers skreget efter defensive transfers. Hvis vi ønsker at være en del af Europas bedste, så bør han også begynde at skrige efter offensive forstærkninger.

3) Ved reduceringen udeblev presset 

Manchester United

I denne sæson er det efterhånden blevet normalt, at United kommer bagud og herefter forsøger at lave et comeback. Meget kunne tyde på, at dette også ville blive tilfældet, da Martial reducerede til 2-1 på straffespark efter 58 minutter mod City.

Men presset udeblev. I stedet for at jagte den scoring, der ville betyde point og muligvis tre af slagsen, fortsatte City dominansen den sidste halve time af opgøret.

Hvad dette skyldes, ved jeg ikke. Måske var City bare for gode sammenlignet med de andre hold, United har haft held med at kæmpe sig tilbage mod denne sæson. Måske var truppen udkørt efter nogle meget tætte kampe over en kort periode. 

4) For en måned siden havde de seneste resultater været acceptable

Marcus Rashford

Det er snart en måned siden, at spillerne gik på deres seneste landsholdspause. Dengang havde United, med nød og næppe, netop slået Newcastle 3-2 på Old Trafford. Jeg husker, hvordan jeg skuede mod det efterfølgende kamppogram, og frygtede hvor vanskeligt det så ud.

Hvis jeg dengang var blevet fortalt, at United ville spille uafgjort med Chelsea på Stamford Bridge, tabe til Juventus på Old Trafford – men efterfølgende slå dem i Torino samt vinde de resterende Premier League kampe pånær udekampen mod City, havde jeg sandsynligvis sagt, at dette ville være acceptabelt (og givetvis mere end det).

Så selvom man som fan går til landsholdpause med en dårlig smag i munden, er der alligevel en grund til at være lettet over, at det hele ikke gik, som man måske kunne have frygtet. United spiller stadig for førstepladsen i deres Champions League gruppe, og med lidt held er top fire heller ikke helt utænkeligt. Endnu. 

5) United kunne ikke følge med – City er bare for stærke

David de Gea

United er for dårlige. Bedre kan det ikke beskrives. Mourinho, spillerne, hele klubben, præsterer ikke på en måde, der i nogen grad kan danne håb for noget, der minder om en top fire placering i denne sæson.

Efter 12 spillerunder ligger holdet nummer otte med 12 point op til topholdet. Derudover har klubben en negativ målscore.

Det mest vindende engelske hold i historien har en negativ målscorer i Premier League efter 12 runder! Og dette er som det eneste hold af alle klubber i top ti denne sæson. Leicester, Everton, Watford og Bournemouth har i øjeblikket en bedre målscorer (og mange af dem også flere point) end United.

Dertil følger overskriften. City var bare for stærke for United i går. Men dette danner grobund i mange af de punkter, der er blevet gennemgået i denne blog. United er bare ikke gode nok, og der skal ændres noget radikalt på holdet, spillertruppen, ledelsen osv., før vi igen kan måle os med de bedste hold i Premier League.

I øjeblikket vinder vi ikke en ud af ti kampe på Etihad. Forleden var vi heldige at vinde ude mod Juventus, men dette var også et særtilfælde.

Jeg beklager pessimismen, og jeg skyder ikke skylden på Mourinho. Problemerne er større end det.