Blog: United skal udnytte overkommeligt startprogram

Læsetid
5 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Christian Beenf...

17 august, 2018 - 09:25

Manchester United går på banen ©Getty

Til trods for en bekymrende pre-season er der i denne sæson gode muligheder for, at Manchester United kan danne grobund for en succesfuld sæson i Premier League. Hvis klubben udnytter det overkommelige startprogram, som er blevet tillagt dem, er der en god chance for, at denne sæson kan blive en mindeværdig en af slagsen. 

Efter en turbulent sommer startede sæsonen alligevel på overordnet set positiv vis sidste fredag. Her vandt Manchester United, som alle nok ved, 2-1 hjemme over mestrene fra 15/16 sæsonen, Leicester City. Alligevel lever skepsissen overfor Mourinho, truppen og den kommende sæson stadig i mange fans fra den røde del af Manchester.

Dette fører mig frem til dengang for fem år siden, hvor det så en del sortere ud for min ubestridte favoritklub; dengang vi sagde farvel til Sir Alex Ferguson og goddag til David Moyes. Det skal ikke være nogen hemmelig, at jeg ikke er videre inspireret af Moyes som fodboldtræner, men da han fornyligt udtalte, at Manchester United bør ligge øverst i tabellen til november taget deres startprogram i betragtning i forhold til de nærmeste konkurrenter, kunne han for en gangs skyld måske alligevel have en pointe.

Måske er der nemlig ikke den store grund til så meget pessimisme overfor den sæson, Manchester United går i møde. Hvis man kigger på kamppogrammet frem til den første kamp i november, er der rent faktisk store muligheder for at skabe det, der kunne blive endnu en historisk sæson for det mest vindende engelske hold i historien.

Mange kampe som skal vindes

Hvis vi starter med at se på det føromtalte kamppogram frem til november, ser det således ud: Brighton ude. Tottenham hjemme. Burnley ude. Watford ude. Wolves hjemme. West Ham ude. Newcastle hjemme. Chelsea ude. Everton hjemme. Og så har vi tre point med i bagagen fra sidste fredag.

Iblandt disse er en række kampe, som Manchester United bør vinde. Ingen kampe er nemme i Premier League. Men taget truppen i betragtning i forhold til de andre hold, bør mange af disse kampe blive set som ”3-points kampe”.

På søndag møder vi Brighton, som skal i gang med den berygtede svære anden sæson i Premier League, efter at de imponerede i seneste. Faktisk tabte Manchester United 1-0 til Brighton på Falmer Stadium sidste sæson. Jeg kan dog ikke se, hvordan dette skulle kunne ske endnu engang. Manchester United kommer med en sejr, og Brighton blev senest spillet ud af brættet mod altid svingende Watford. Lad os sige, at vi vinder denne kamp.

Herefter venter den på papiret næst sværeste kamp frem til november. Tottenham gæster Old Trafford. Et hold som Manchester United har godt styr på, når de er på hjemmebane. Ikke siden januar 2014 har vi misset 3 point mod holdet fra Nordlondon, når de har gæstet os. Tottenham møder Fulham hjemme næste weekend, så det bliver højst sandsynligt to hold med 6 point, der kommer til at dyste om at tage del i toppen af Premier League efter runde 3.

Får Manchester United point i kampen mod Tottenham og ligger på minimum 7 af slagsen, synes jeg, at klubben har givet den selv det bedst mulige udgangspunkt frem mod resten af sæsonen. Der er selvfølgelig mange andre ting, som også spiller ind: spillet på banen, salg af spillere, skader etc.

Efter Tottenham-kampen venter en række kampe, hvor Manchester United vil være favoritter i dem alle. Watford på udebane kan godt blive svær. Vi husker vel alle, da Watford i 2016 sendte os hjem til Manchester med et 3-1 nederlag i bagagen. Men det er også den eneste gang siden den engelske liga ændrede navn til Premier League i 1992, at Manchester United ikke har fået alle 3 point i kampene mod Watford.

Nu skal dette ikke blive en lang argumentation for, hvorfor vi får point mod det ene hold og ikke det andet. Fodbold er et uforudsigeligt spil, og alt kan ske, når kampen fløjtes i gang. Min pointe er, at hvis vi får en god start, så er der dannet grundlag for en stor sæson. Får vi otte sejre, en uafgjort og et nederlag i de første ti kampe, så ender vi på 25 point. Det er faktisk kun 2 point bedre end seneste sæson, men jeg må ærligt sige, at jeg ikke forventer, at Manchester City bliver lige så dominerende i denne. De havde 28 point på samme tid sidste år.

Til sammenligning havde vi i 12/13 sæsonen 24 point efter 10 kampe. Der er her tale om det seneste mesterskab, Manchester United har vundet, og den legendariske sidste sæson for Ferguson. Her endte vi på 89 point til slut – og med hele 11 point ned til Manchester City på andenpladsen.  

Hvordan ser det ud for konkurrenterne? 

Konkurrenternes startprogram spiller selvfølgelig også en rolle for, hvordan tabellen ser ud til november.

Manchester City møder, ligesom os, kun to fra ”the big six” i deres startprogram. Der er dog her tale om både Liverpool og Spurs på henholdsvis Anfield og Tottenham Hotspur Stadium (hvis det i så fald bliver klar). Derudover møder de blandt andet to af oprykkerne fra sidste sæson og to af oprykkerne fra denne. Der er mange kampe her, hvor de bør få 3 point med sikkerhed.

Tager vi til Liverpool ser startprogrammet straks værre ud. Bare lyt til denne: Leicester ude, Tottenham ude og Chelsea ude i en og samme måned. Dette efterfulgt af Manchester City på hjemmebane i den efterfølgende måned.

Jeg tror ikke på, at Arsenal eller Chelsea for alvor kan blive konkurrenter til Premier League tronen i år. Chelsea med Maurizio Sarri ser virkelig spændende ud, men jeg vil give dem nogle flere kampe til at bevise sig, før de bliver anset som en del af titelræset.

Derimod skal man aldrig undervurdere Tottenham, som kommer med en identisk trup fra seneste sæson. De møder, som nævnt tidligere, Manchester United på udebane, Liverpool hjemme og Manchester City hjemme. Et svært men ikke umuligt program. Tottenham har dog et par udfordringer, som de skal have løst: Kane har stadig ikke scoret et eneste mål i august for Tottenham, klubben kan blive ramt af ”VM-feberen”, og så bliver det interessant at se, om det bliver en hæmsko, at Daniel Levy ikke har hentet en eneste spiller til Pochettinos mandskab.

Er det en fordel, at de svære kampe kommer senere?

Jeg nævnte tidligere en udtalelse fra David Moyes. Nu vil jeg, med al respekt, gå et par niveauer op og nævne Sir Alex Ferguson. I Fergusons tid i klubben havde han det mantra, at den som fører Premier League til jul også vil gå hen og vinde det hele i maj måned. Ifølge ham er en god start altså ensbetydende med en god sæson.

Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, at en føring til jul er lig med et Premier League trofæ. Det viser historikken også. Men oftest viser det sig faktisk at være førstepladsen til jul, som indtager selv samme position cirka et halvt år efter.

Om det er en fordel for Manchester United, at programmet starter med at være mod hold, som ikke er seedet til at ende i den øverste del af tabellen, er også et helt diskussionspunkt for sig selv. Senere i sæsonen træder klubben ind i Champions League og de to cupturneringer. På samme tid bliver programmet i Premier League mod flere højt seedede modstandere.

Her bliver det op til truppens bredde og kvalitet at få os igennem et mere presset kampprogram. Der er mange forskellige holdninger til den nuværende trup. Jeg mener dog, at bredden er god. Vi råder over et stort antal spillere til de centrale pladser på holdet, og vi bør kunne stille med et kvalitetspræget mandskab til enhver kamp forudsat, at Mourinho formår at hvile de rigtige spillere i de rigtige kampe. Og så er det jo også det problem, at fodboldspillere kan blive skadet. Her krydser jeg fingre for, at dette ikke bliver en alt for stor faktor (igen) i år. 

De positive briller på 

Jubeloptimisme eller ej. Så længe vi vinder fodboldkampe, så ser jeg ingen grund til ikke at tro på en succesfuld sæson. Sejre fører til flere sejre. Først og fremmest kræver det selvfølgelig 3 point på søndag, og så kan vi alle godt begynde at skifte pessimismen ud med gulddrømme - eller hvert fald noget der minder derom.