Sådan ser vi Manchester United: På Heidi’s Bier Bar i Svendborg

I en ny serie på OldTrafford.dk fortæller danske Manchester United-fans om at se Manchester United-kampe på pub. I denne artikel har vi talt med Kennet…

I en ny serie på OldTrafford.dk fortæller danske Manchester United-fans om at se Manchester United-kampe på pub. I denne artikel har vi talt med Kennet Petersen, som ser kampe på Heidi’s Bier Bar i Svendborg på Fyn.
Andre artikler i serien:
Sådan ser vi Manchester United: På Den Glade Gris

Hvorfor skal United-fans se kampe med jer på Heidi’s Bier Bar?

Jeg har i mange år savnet en sportspub i Svendborg, så da OldTrafford.dk åbnede for en mulighed med United-bold på Heidi’s Bier Bar, syntes jeg det var en super ide!

Det med at vi kan mødes og se kampene sammen føles lidt mere som at være på stadion, end når man sidder alene hjemme i stuen.

Det er stadig et nyt tiltag i Svendborg, så jeg kan kun opfordre United-fans i det sydfynske til at møde op på Heidi’s og være med til at skabe en god stemning. Der er hurtigt kommet nye bekendskaber rundt borderne, og der bliver snakket/diskuteret opstilling, resultater og UNITED på kryds og tværs af borderne. Så det sociale er også med til at gøre det sjovt at se kampene på Heidi’s. Desværre er vi afhænge af, om 6’eren viser Uniteds kampe i Premier League, så der er enkelte kampe, som ikke vises.

Der er halvpris i baren til Uniteds kampe, og kommer man i United-outfit, så er der en gratis øl ved første United-scoring, og den øl er jo næsten 100% sikker denne sæson!

Kommer der mange United-fans? Hvordan er stemningen til kampe?

Nu er det stadig meget nyt, at Uniteds kampe vises på Heidi’s, så der har ikke været så mange fans til kampene. Til de store kampe som for eksempel mod Arsenal, Liverpool og City har der været omkring 20 fans. Der bliver ikke sunget (det kommer måske), men der bliver råbt og skreget i løbet at kampen.

Så selvom vi ikke er så mange, er stemningen god, og det lyder til at dem, som har været der, kommer igen.

Gør Heidi’s Bier Bar noget specielt for Manchester United fans?

Da der ikke har været så mange til kampene, har det været begrænset med specielle tiltag fra baren. Dog skal det nævnes, at til City kampen var der gratis øl en time før kampstart.

Til de store kampe har der været afholdt “Tip kampens resultat” med gevinst til vinderen. Heidi’s er helt klar med på flere tiltag, hvis vi bliver en fast skare, som møder op og ser kampene hos dem. Der er også indkøbt United-flag, som hænges op i lokalet!

Har du et godt råd, hvis man kommer første gang?

Man skal bare møde op, sætte sig på en ledig plads blandt os andre. Så skal man nok falde i snak med enten den ene eller den anden. Når man sidder der med United-trøjen på, så ved man, at man har en ting til fælles.

Hvad er det for nogle United-fans, der kommer til kampene?

Det er en blandet flok aldersmæssigt, dog er der langt mellem pigerne/kvinderne. Nogle kommer sammen, andre kommer alene, men stemningen er god, og der har ikke været optræk til nogen form for ballade.

Kan du beskrive et stort øjeblik på Heidi’s Bier Bar? 

Der har jo ikke været så mange endnu, men Robin van Persies frisparksmål mod City i overtiden, var vildt. Der blev der råbt og skreget, og jeg tro alle rejste sig fra sæderne. Jeg fik ikke set gengivelser af tumulten på stadion med Rio Ferdinand, fordi vi var helt oppe at køre.

Fakta om Heidi’s Bier Bar i Svendborg

Adresse

Klosterplads 6
5700 Svendborg

Facebook

Facebook-gruppe for Manchester United-fans fra Svendborg og omegn

Forrige artikel

Beckham: Ville ikke spille for andre engelske hold end Manchester United

Næste artikel

Fergie rasende over Jones-indkaldelse

ANNONCE