Duncan Edwards – den største af dem alle

I dag er det 56 år siden verden mistede en af de absolut største fodboldspillere gennem tiderne. Duncan Edwards døde på denne dag i 1958, blot 21 år…

I dag er det 56 år siden verden mistede en af de absolut største fodboldspillere gennem tiderne. Duncan Edwards døde på denne dag i 1958, blot 21 år gammel, som følge af de kvæstelser han fik i forbindelse med flystyrtet i München nogle uger forinden.

15 dage efter ulykken måtte Edwards krop give op, og han blev dermed den ottende United-spiller, der aldrig kom retur til England efter ulykken. Han døede efter godt to ugers kamp for livet på et hospital i München. Han var den sidste af the Busby Babes der omkom som følge af flyulykken.

Men Duncan Edwards nåede i sit unge liv at påvirke en hel nation med hans eminente fodboldspil. Han omtales stadig som en af tidernes største i engelsk fodbold, på trods af han altså blot blev 21 år gammel.

Duncan Edwards blev opdaget som 12-årig af Manchester United, hvor en af klubbens talentspejdere meddelte følgende til Sir Matt Busby. “Jeg har i dag set en 12-årig skoledreng, som kræver et nærmere blik. Han hedder Duncan Edwards og er fra Dudley”.

Fire år senere, i sommeren 1952, fik United så fingrene i Edwards, der kom til Old Trafford for snuden af blandt andet Wolverhampton og Aston Villa. Han var i første omgang med til at vinde den første udgave nogensinde af den prestigefulde FA Youth Cup, og nåede at få sin førsteholdsdebut inden finalerne i turneringen.

Hans debut for United kom 4.april 1953 i en kamp mod Cardiff, som blev tabt med hele 4-1. På dette tidspunkt var Edwards blot 16 år og 185 dage, hvilket er det yngste nogensinde i den bedste række.

I alt nåede Duncan Edwards hele 177 kampe og scorede 21 mål for United, hvilket må siges at være ganske imponerende for en spiller på bare 21 år. Samtidig blev det til 18 landskampe og fem mål for det engelske landshold, hvor det blev til debut i 1955, og i lang tid var Edwards den yngste debutant på det engelske landshold.

Duncan Edwards var kendt som et fysisk pragteksemplar, og hans fantastiske fysik gjorde, at han var i stand til at spille samtlige pladser på banen. Oftest var det på den defensive midtbane, men i nogle kampe startede han som angriber, men blev rykket ned i forsvaret eller på kanten hvis der opstod skader.

“Han er den eneste spiller jeg har følt mig dårligere end”, har Sir Bobby Charlton blandt andet sagt om Duncan Edwards, og Sir Bobby forklarede desuden at Edwards død er det værste der nogensinde er sket for United og engelsk fodbold.

Da Sir Bobby skulle beskrive Duncan Edwards spillestil sagde han følgende, “fysisk var han enorm. Han var stærk og havde en fantastisk fodboldhjerne. Han mestrede alle facetter af spillet, god med begge ben, stærk i både korte og lange pasninger, og han gjorde alt via instinkt.”

Og andre store legender i engelsk fodbold har beskrevet Edwards som en klippe i den defensive del af spillet, og når han angreb var det med en utrolig dynamik og power i afleveringer og skud. Og der er nok ingen tvivl om, at havde Edwards levet, ville han have løftet VM-pokalen i 1966 med det engelske landshold.

Personligt har jeg det sådan, at tiderne har budt på mange eminente fodboldspillere, men da jeg via min alder ikke har oplevet spillere før 1984, ja så er det svært at udtale sig om disse. Men med de historier der konstant er om Duncan Edwards er jeg ikke i tvivl. Jeg ville elske at kunne se en fodboldkamp med ham i dag, og han står for mig som en ultimativ fodboldspiller.

Hvilken spiller han må have været dengang, og hvor kunne vi dog godt bruge en som ham i dagens United. Jeg ville langt hellere kunne genopleve en enkelt kamp med Big Dunc eller the Tank som han blev kaldt, end at gense en kamp med Pele, de Stefano, Beckenbauer, Platini, Zico osv. Duncan Edwards står for mig, selv om jeg aldrig har set ham spille, som en af spillets største.

Den dag i dag ligger Duncan Edwards begravet i hjembyen Dudley, og massevis af fodboldfans kommer stadig forbi, for at hylde en af tidernes absolut største stjerner. En stjerne der desværre forlod os alt for tidligt.

Forrige artikel

Irwin kræver sejr mod Palace

Næste artikel

Moyes lykkelig for forlængelse med Rooney

ANNONCE