Anmeldelse: Peter åbner op for (næsten) det hele i ny selvbiografi

OldTrafford.dks billede
Indsendt af OldTrafford.dk den lør, 16/10/2021 - 18:55
Tidligere på måneden udkom Peter Schmeichel med en ny selvbiografi.

Peter Schmeichel ©Imago

Det er mere end 20 år siden Peter Schmeichel udgav sin første biografi. En bog der nok introducerede mange danske fans til oplevelsen af at være i Manchester United, men ikke ligefrem åbnede de store døre til tanker og selve livet i klubben.

Det formår Peter Schmeichel i langt højere grad i en bog, hvor han åbner op med en utrolig livsfortælling om sit polske ophav, hvor farfaren blev dræft ved anden verdenskrigs begyndelse og farmoren deporteret senere i krigen.

I det hele taget er der en særlig personlig vinkel der går igen i bogen, hvor det er en langt mere moden Peter Schmeichel vi møder i forhold til bogen for over to årtier siden.

At bogens forord er skrevet af ingen ringere end Eric Cantona siger en del, og i samarbejde med den engelske journalist Jonathan Northcroft så formår den tidligere danske målmand at åbne op for mange nye detaljer fra sin tid i Manchester United, som vi selvfølgelig ikke skal afsløre her.

Selvbiografi-genren indenfor fodbold er stukket af siden den første Schmeichel bog kom, men den her giver skiller sig ud ved at bidrage med nye fortællinger og samtidig have en grad af moden refleksion og følelser, der virkelig klæder bogens hovedperson og som gør at den bør være en bog man som United-fan bør have i sin bogreol.

Et par enkelte ting savner vi dog i den. Der bliver ikke rigtig åbnet op for noget i det særligt spændstige forhold til den tidligere United-kaptajn Roy Keane, hvilket selvfølgelig af begge hovedpersoner og andre er blevet berørt før, men måske kunne have haft godt af en mere moden refleksion taget bogens øvrige historier i betragtning.

Selvbiografien hedder ganske enkelt "One" og omhandler Peter Schmeichels historie fra start til i sommers. Den er skrevet sammen med den engelske journalist Jonathan Northcroft og fåes på dansk. 

Du kan købe den på Saxo.com her 

Billede: 

imago0007723222h.jpg

Peter Schmeichel
billedtags: