Tilbageblik: Myten om Denis Laws hælscoring

Jens Henri Nedergaards billede
Indsendt af Jens Henri Nede... den fre, 23/10/2015 - 14:09

Denis Law ©Getty

Skrevet af: 
Jens Henri Nedergaard

1974: Manchester United vs Manchester City

Old Trafford den 27-4-1974, tilskuer 56.996

Da der manglede to spillerunder, lå United næstsidst i den gamle første division med 32 point. Lige under Manchester United lå Norwich med 29 point og lige over United lå Southampton med 34 point. Holdet som bundholdene skulle indhente var Birmingham, der havde 35 point.

I 41. spillerunde måtte United sætte sin lid til, at bundholdet Norwich ville vinde på udebane over Birmingham, samtidig med at Southampton satte point til mod Everton. Men alt det var lige meget, hvis ikke United selv formåede at vinde hjemme over by rivalerne fra Manchester City.

Uanset resultatet på Old Trafford, var United rykket ned alligevel

De knap 57.000 fremmødte gav deres tidligere helt Denis Law en varm modtagelse. Han var i dagens anledning anfører for de blå gæster, da det var hans sidste kamp, inden han indstillede karrieren. Udover Denis Law stillede de to hold med følgende.

Manchester United :  Stepney – Forsyth, Houston, Brian Greenhoff, Holton, Buckham, Morgan, Macari, McLlloy, McCalliog, Daly. Ikke benyttet udskifter: Martin.

Manchester City : Corrigan – Barrent, Donachie, Doyle, Booth, Oakes, Summerbee, Bell, lee, Law(Hanson) Tueart.

Det var ikke mange chancer, der var i første halvleg. Hjemmeholdet var dog tættest på, da McCallliogs hovedstød blev reddet på stregen af Donachie. Dermed endte første halvleg uden mål. Mål var der til gengæld i de andre bundkampe, men de gik desværre ikke Uniteds vej. Southampton førte 2-0 på Goodison Park og Birmingham førte 2-1 hjemme på St Andrew. Med de pause stillinger betød det nedrykning for United, men der manglede stadig 45 minutter af dagens kampe.

Anden halvleg forblev mål løs helt hen til ca 8 minutter før tid. Selvom begge hold havde chancer til mål. United havde ligesom i første halvleg et forsøg der blev reddet på stregen, mens udeholdet bla havde et farligt forsøg, der prellede af på overlæggeren.

Kampens afgørelse fandt sted, da der var spillet 82 minutter. Citys Summerbee drev bolden frem mod Uniteds straffesparksfelt, hvor Lee tog over og spillede en flad bold ind i feltet til Denis Law, der med hælen bragte gæsterne foran. Reelt sendte han sin tidligere klub ned i den næst bedste række. Hælsparket viste sig faktisk at være Laws sidste boldberøring i karrieren, da der efterfølgende løb tilskuere på banen.

Da spillet igen blev genoptaget, blev han nemlig udskiftet og gik direkte ned i omklædningsrummet.  Det har heddet sig, at det var Law, der sendte United ned i anden division, men fakta er bare, at resultaterne i de andre kampe ikke gik Uniteds vej. Så uanset resultatet på Old Trafford, var United rykket ned alligevel. United manglede stadig at spille en kamp, også denne endte med nederlag. Dermed sluttede de sæsonen af med tre nederlag.

Hermed var United rykket ud af første Division for første gang i 36 år, bare seks år efter de vandt 4-1 i Europa Cuppen for mesterhold over Benfica på Wembley.

Efter kampen udtalte en skuffet manager Tommy Docherty: ”Ord kan ikke beskrive hvor sygt, jeg finder dette øjeblik. Det eneste jeg kan sige er, at vi er rykket ned med et godt hold, der forhåbentligt kan bringe os tilbage så hurtigt så muligt”.