Vidic: Stolt af sammenligningen med Bailly

Bailly har en stor fremtid i United, hvis han bevarer fødderne på jorden, mener Vidic.

Eric Bailly har taget Manchester United med storm fra første fløjt. Han har imponeret stort og ligner allerede nu en fremtidens mand i midterforsvaret. Den øjeblikkelige succes er kommet en smule overraskende, da skridtet fra spansk til engelsk foddbold nogen gange er en svær størrelse. 

Én der tidligere imponerede i midterforsvaret i Manchester United er Nemanja Vidic. Den serbiske legende er meget imponeret over, hvad han har set fra den unge spiller indtil videre. 

– Hvis han fortsætter på denne måde, så får han en stor karriere i United. Jeg har det rigtig godt med, at folk sammenligner os, og jeg håber, han bliver en stor spiller for klubben. Han er stor, stærk og har en glimrende teknik. Han ser ud til at være en fremragende tilføjelse til truppen, siger Vidic til United Review. 

– Han er allerede populær blandt fansene. Han er nok den største positive overraskelse af dette års nye spillere. Det er meget imponerende, hvordan han bare har tilpasset sig Premier League fra dag ét. 

Da Nemanja Vidic kom til Manchester United i sæsonen 05/06, tog det et stykke tid for ham at komme i startopstillingen. Han klarede det som sagt glimrende efterfølgende, og han har nogle gyldne råd til unge Eric Bailly.

– Det vigtigste for en spiller på den alder er at bevare benene på jorden. Det er vigtigt, at han ikke tror, at han kan gå på vandet, bare fordi han har klaret starten godt. Det handler om at fortsætte udvikling, og hvis han formår det, så bliver han en stor spiller for os i fremtiden. 

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- De andre hold skal frygte os

Næste artikel

U23: Forsvarsfejl og nederlag

ANNONCE