– Vi skal slå Leicester

Louis van Gaal er sikker på, at United kan slå Leicester City på søndag.

Louis van Gaal er udemærket klar over Leicester-kampens betydning, hvor han kræver fuld fokus. Han understreger samtidigt at Manchester United med sejre i de sidste fire kampe har en god chance for at ende i top fire, da Arsenal og Manchester City stadig mangler at spille mod hinanden. 

– Vi er nødt til at lukke hullet op til top fire, så der er ingen tvivl om at presset er på os. Vi skal vinde alle vores kampe, det er helt sikkert. City og Arsenal mangler en kamp, så en af de to vil også smide yderligere point i topkampen, siger Louis van Gaal til MUTV.

Leicester City kan med en sejr på Old Trafford fuldende en sensationel sæson og lade sig krone som engelske mestre. Manchester United har dog stadig meget at spille for, og det bliver uden tvivl en kamp, hvor begge mandskaber vil gøre alt for de tre point. 

– Vi skal selvfølgelig slå Leicester nu. Vi kan ikke tillade, at de vinder Premier League-trofæet på Old Trafford. Jeg tror, de bliver mestre i næste uge, så vi ødelægger ikke festen, vi udskyder den bare lidt, siger Louis van Gaal med et smil. 

– Jeg synes, det er godt for engelsk fodbold og for international fodbold, når nye og uventede hold pludselig vinder titlen. Det er bare positivt, at det ikke altid er de samme hold, der kæmper om trofæet. 

Kampen mod Leicester City fløjtes i gang på søndag klokken 15.05.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Ingen nye skader

Næste artikel

Uniteds danske sponsorchef skifter til Fulham

ANNONCE