– Vi skal bruge Zlatans kvaliteter mere

Juan Mata afslører, at holdet arbejder hårdt på at bruge Zlatan endnu mere i spillet.

Zlatan Ibrahimovic er startet flot i Manchester United. Her har den 35-årige svensker scoret flere vigtige mål, og har fra dag ét haft stor indflydelse for Manchester Uniteds spil.

På trods af sin forholdsvis høje alder, er svenskeren langt fra færdig, og Juan Mata afslører, at holdet arbejder hårdt på at gøre Zlatan endnu mere indflydelsesrig i kampene. 

– Vi ved, at når Zlatan spiller på toppen, så kommer han til at skabe en masse assists og flotte afleveringer. Vi skal blive endnu bedre til at løbe rundt om ham for at give os selv endnu flere åbninger i løbet af kampen, siger Mata til MUTV.

– Han er en angriber, som altid formår at gøre medspillerne bedre. Han har så meget at tilbyde, og det skal vi have udnyttet bedre. 

I kampen mod Zorya Luhansk var der genvalg til de fire forreste spillere, og det betyder meget for offensiven, at spillerne får noget konsistens ind i spillet, siger Juan Mata. 

– Jeg havde det godt på banen. Det er dejligt at spille med gode spillere som dem, og Pogba er også god til at gå med frem. Vi forsøgte at spille hurtigt, for det er vi i stand til med disse spillere. 

– Efter nederlaget i Holland skulle vi vinde denne kamp. Nu ser vi frem til weekenden, hvor vi sætter alt ind på at tage den tredje sejr på stribe. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Fosu-Mensah: En klar forbedring

Næste artikel

Mata: Træt af løgnene

ANNONCE