Stolt Rooney: En stor ære

Wayne Rooney var en stolt mand efter at have slået Sir Bobby Charltons målrekord for Manchester United, men var også en smule skuffet over resultatet.

Lørdag eftermiddag tabte Manchester United to point i Premier League efter 1-1 ude mod Stoke. Det ene point blev dog reddet helt til sidst, da Wayne Rooney sparkede bolden helt op i målhjørnet på et frispark og slog samtidig Sir Bobby Charltons målrekord for klubben.

Wayne Rooney, der nu har scoret 250 mål for Manchester United, stod tilbage med blandede følelser efter kampen.

– Det betyder meget. Det er en stor ære, og jeg er meget stolt. Det er svært at være meget glad nu på grund af resultatet, men i det store billede er det en stor ære. Det er ikke noget, som jeg havde forventet, da jeg kom til United. Som jeg sagde før, er det en stor ære, og jeg håber, at der er mere i vente, siger Wayne Rooney ifølge BBC.

Selvom Rooney var ærgerlig over, at det ikke blev til en sejr mod Stoke, mener Rooney, at det ene point kunne blive vigtigt til sidst.

– Det kunne være vitalt i slutningen af sæsonen. Det er ikke rart at tabe, og det så ud, som om at det ville ske. Men vi fik et point, der kunne blive vigtigt. Der er lang vej endnu og meget kan ske. Vi skal bare blive ved med at samle point sammen, siger han.

Efter kampen ligger United fortsat på sjettepladsen i Premier League.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rooney slog rekorden og reddede United

Næste artikel

Sir Bobby: Rooney fortjener rekord

ANNONCE