Scholes kritiserer Pogbas prisskilt

United-legenden Paul Scholes er ikke imponeret over det prisskilt, der eftersigende er sat på franske Paul Pogba.

Historien om Paul Pogbas fremtid er uden tvivl sommerens helt store transfersaga. Først så det ud til, at Real Madrid var i førersædet, men siden har United angiveligt overhalet den spanske hovdestadsklub og har længe lignet en kommende arbejdsgiver for franskmanden.

Nu er meldingerne dog mere delte. Nogle skriver, at United og Juventus er tæt på at være enige om en overgangssum, andre at der end ikke er kontakt mellem klubberne. I dag har historierne været, at Real Madrid igen skulle være inde i billedet.

Et ligger dog fas. Hvis Pogba forlader Juventus, bliver det til en astronomisk sum. En sum som Paul Scholes ikke mener, Pogba har fortjent.

– Han har helt bestemt opnået store ting, og han har forbedret sig. Men der skal dog mere til, hvis man skal være 86 millioner pund værd, siger Scholes til Sports Witness.

– Når vi snakker den prisklasse, så bør det være spillere, der scorer 50 mål per sæson som Ronaldo og Messi. I min bog er Pogba ikke i nærheden af at være i den prisklasse.

Pogba var som bekendt i United tidligere i sin karriere. Her spillede han sammen med Scholes, der dengang godt kunne se, at franskmanden var dygtig. 

– Han var meget talentfuld, og jeg synes også, han var en god spiller. Han spillede en håndfuld kampe for føresteholdet, men som jeg kunne forstå det, så forlangte han for mange penge i forhold til, han ikke var fast mand på holdet.

Om United får held med at hente midtbanespilleren tilbage til Old Trafford, forventes at blive offentliggjort inden for 14 dage.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

David Moyes er tilbage i Premier League

Næste artikel

Uniteds fly er nødlandet grundet uvejr

ANNONCE